Af Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde Kommune
Bo Holmsgaard har givet stafetten videre til mig - ledsaget af følgende spørgsmål:
Hvordan omsætter kommunerne bedst forliget og de mange gode politiske intentioner og hensyn til en ny og bedre ramme om børnenes læring, dannelse og livsduelighed i skolerne?
I kraft af sin rolle som kulturbærende institution er folkeskolen grundstenen i det danske velfærdssamfund og er derfor den mest centrale af kommunens opgaver. Folkeskolen rummer et uforløst potentiale på mange områder som stedet, hvor den sociale arv kan udfordres. Samtidigt er børnene og deres læring et af de væsentligste parametre, og det skal ikke kun være i reformsammenhæng, at folkeskolen gives stor opmærksomhed – den bør være konstant.
Derfor er det væsentligt, at det momentum, der er i nytænkningen af folkeskolen pt., realiseres på et tværgående og visionært niveau i alle kommunalbestyrelser og ikke kun handler om enkelte elementer, såsom spørgsmålet om aktivitetstimer eller ej. Indtil videre kender vi ikke det endelige landspolitiske udspil, men næsten uanset hvad de nuværende forhandlinger munder ud i, vil det primært være nye rammer og muligheder, der skitseres – resten er op til kommunerne.
Det kræver, at kommunalbestyrelserne og topledelserne løfter blikket, vender processen rundt – og tager udgangspunkt i børnene, og i hvad der skaber den bedste læring og fremtid for dem. Kun med dyb empati og indsigt i børnenes hverdag og virkelighed, opnår vi helhedssynet til at udvikle nye undervisningsformer og målsætninger.
Erfaringer i børnehøjde
Vi skal undersøge, hvad der ud fra børnenes og medarbejdernes virkelighed giver mest mening, før vi formulerer nye løsninger. Som eksempel viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, at børnene er glade for deres skole. Men der er alligevel også mindst 30 pct. af børnene, der synes, at skolen er kedelig, spild af tid eller præget af ensomhed.
Det må vi forholde os til, så børnene er i centrum for beslutningerne – frem for organisatoriske, faglige eller økonomiske rammer. Og ”vi” er i denne sammenhæng både en fragmenteret offentlig sektor og de mange andre velfærdsaktører.
I Kommunaldirektørforeningens nye debatoplæg ”Vejen til en ny forvaltningspolitik”, som kan findes på www.komdir.dk, påpeges behovet for et opgør med den organisatoriske kassetænkning. Løsningen er, at såvel lederne som professionerne bruger deres sunde fornuft og professionelle dømmekraft til at se ud over egen profession og på tværs af institutionelle og økonomiske rammer – for sammen med borgerne at designe nye og mere effektfulde løsninger.
De aktuelle reformtanker på landsplan er i virkeligheden en større efterspørgsel efter lærernes faglighed, men også en efterspørgsel efter en mere tværgående udvikling af undervisningen og et krav om, at barnets læring og oplevelser er dagligdagens omdrejningspunkt. Vi ved, at vores ledere og fagprofessionelle er engagerede og ønsker at tænke på tværs – fordi alle, uanset fag, vil børnene det bedste.
Og så handler det naturligvis også om at huske, at for børnene er skolen kun et delelement i deres liv, hvorfor samarbejde med både børnenes familier og de tusindvis af foreninger og frivillige organisationer er helt afgørende.
Helhedssyn og fremtidsvisioner
I debatoplægget peger vi også på, at vores tilgang i endnu højere grad skal være et helhedssyn på den enkelte borger. Enhver indsats skal også hjælpe til at forbedre den enkeltes forudsætninger og kompetencer – og dermed evne til tage ansvar for eget liv. Steen Hildebrandt har i den forbindelse nogle inspirerende tanker om bæredygtighed, dels hos lederne, men i høj grad også hos det enkelte menneske, hvor bæredygtighed handler om, at ”jeg kan holde og opretholde mig selv”. Læs Hildebrandts indlæg Bæredygtig Skoleledelse.
Generelt i kommunerne skal vi gå endnu længere ad den vej, hvor borgeren er med til at finde løsningerne på sine egne problemer – og det gælder også børnene i folkeskolen. Dette har børnene i sagens natur forskellige forudsætninger for at kunne, og en af hovedudfordringerne bliver at løfte de elever, som ikke får nok ud af folkeskolen. Disse skal klædes på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt klare sig på et stadigt mere krævende arbejdsmarked. Derfor skal vi i højere grad differentiere vores indsats, så den matcher den enkeltes forudsætninger og kompetencer. Børn er dybt forskellige, og ingen løsning passer til alle. Så vi skal samtidigt bruge de unikke kompetencer, der er i lokalområdet – og på den måde også opnå et mere varieret udbud indenfor landets folkeskoler.
For igen at bruge Steen Hildebrandts ord, så uddanner vi børn til en fremtid, vi ikke kender. Derfor skal vi også sikre, at metoder og værktøjer som er udviklet i fortiden, ikke spænder ben for fremtidens muligheder. Læs eksempelvis om Khan Academy – et videobaseret og gratis undervisningssystem, som ved hjælp af korte videoer på internettet og konkrete øvelser gør det muligt at målrette undervisningen efter den enkelte elevs behov. Den slags tilbud skal vi være åbne for at teste.
Prøv idéerne af i praksis
For at vende tilbage til spørgsmålet, som Bo har stillet mig, så er kernen i, hvordan vi omsætter til tider ret abstrakte politiske intentioner til praksis, at prøve mulige løsninger af.
I Roskilde er det således politisk besluttet at teste hovedelementerne i skolereformen på alle vores folkeskoler allerede efter sommerferien, fordi vi vurderer, at det vil være vanskeligt at implementere en ny skolereform i fuld skala på 18 skoler samtidigt i skoleåret 2014-2015. Derfor afprøver skolerne nu bl.a. en længere og sammenhængende skoledag, styrket faglighed, IT understøttede læringsformer og en udskolingsform, hvor et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv indarbejdes.
En oversigt over pilotprojekterne kan findes her.
De mange nye måder at gøre tingene på vil give os den direkte erfaring, som gør os i stand til at skabe den bedst mulige folkeskole – i øjenhøjde med vores børn.
Stafetten går til Lena Venborg Pedersen
Med disse ord vil jeg give stafetten gives videre til Prorektor Lena Venborg Pedersen fra UCSJ med følgende spørgsmål:
Hvilke behov er der for at udvikle læreruddannelsen, så den understøtter den aktuelle reform af folkeskolen?
