Af Peter Hvid Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne
Formanden for Skole & Forældre, Mette With Hagensen, har sendt denne stafet om Folkeskolen videre til mig med spørgsmålet: Hvordan kan Danske Erhvervsskoler som udbyder af både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser bidrage til, at unge og deres forældre får mere viden om flere uddannelser, så forældre og unge kan blive ordentligt klædt på til uddannelsesvalget? Det siger jeg tak for, og mener jo grundlæggende, at spørgsmålet er, hvordan vi i det hele taget forbereder de unge på uddannelsesvalget.
På det overordnede plan mener jeg nemlig, at der skal et grundlæggende holdningsskifte til i vort uddannelsessystem og et andet syn på dets funktion. Og Danske Erhvervsskoler – Lederne skal sammen med mange andre bidrage hertil – på det holdningsmæssige plan og på det rent praktiske.
På et tidspunkt skal I have et job
Vi må konstatere, som Mette With Hagensen skriver, at en meget stor del af folkeskolens elever går i gymnasiet. Og faktisk ikke bare gymnasiet, men ret præcist på det almene gymnasium, mens optagelsesprocenterne på HHX og HTX er ganske lave, hvilket i mine øjne er ganske bekymrende, da netop HTX og HHX er gymnasieretninger, der ganske direkte peger på videregående studier og derpå jobs i danske virksomheder. Og måske er det her, vi har problemet – at folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at informere og uddanne eleverne til, at de faktisk forventes på et tidspunkt at have et job, der med den nuværende samfundsudvikling taget i betragtning helst skal findes i den private sektor. Vi er i dén grad i gang med at uddanne os bort fra den private sektor og ind i den offentlige, mens danske virksomheder dokumenterer mangel på faglært arbejdskraft og den offentlige sektor næppe udvides.
En af årsagerne er i min optik, at folkeskolen desværre er blevet temmelig isoleret fra det øvrige samfund – og ikke mindst produktionssamfundet -, delvist har mistet sit mål som uddannelsesinstitution, og dermed driver en smule rundt i et turbulent farvand med et ukoordineret, modsatrettet og uoverskueligt pres fra alle involverede. Resultatet giver sig selv, hvor vi i dag kan konstatere, at næsten hver femte skoleelev forlader folkeskolen uden de fornødne kompetencer til at klare sig i ungdomsuddannelserne – for slet ikke at tale om et endnu mere krævende arbejdsmarked. Et andet kedeligt signal ligger i, at stadigt flere vælger folkeskolen fra og privatskolerne til.
Det kan og skal der nødvendigvis gøres en del ved, og forventningen er da også, at den nye folkeskolereform tager fat heri og hjælper folkeskolen ind i og gennem en omstillingsproces.
På erhvervsskolerne har vi længe og er fortsat mere end villige til at hjælpe i dét projekt. Jeg tror, at de fleste er enige om, at folkeskolens elever på et langt tidligere tidspunkt skal introduceres til det arbejdsmarked, der venter dem på et senere tidspunkt, og denne introduktion kan ungdomsuddannelserne sagtens være en del af.
Fra 0. til 9. klasse skal eleverne eksempelvis undervises i emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, også kaldet UEA–timer, der ikke er skemalagte og som, er det mit indtryk, sjældent kommer til at spille den rolle, de burde. Mange erhvervsskoler tilbyder faktisk materiale til disse fag ligesom man gerne deltager med undervisere eller måske ligefrem lokaler/værksteder, men tilbuddet kan næppe betegnes som overrendt.
Ligeledes har der længe været mulighed for at kommunerne kan gennemføre de såkaldte 20-20-ordninger, hvor 10. klasse deles mellem en folkeskole og en erhvervsskole. Også her er erfaringerne meget spredte, hvilket jeg finder beklageligt, da netop 10. klasse er sidste chance for en bred orientering om, hvad ungdomsuddannelserne byder på. Andre og tilsvarende muligheder kunne der peges på, hvor erfaringerne er særdeles forskelligartede fra kommune til kommune, og dermed er det vanskeligt at lave det samlede nationale løft, der er behov for.
Samtidigt må erhvervsskolerne påtage sig ansvaret for, at de ellers udmærket tænkte brobygningsforløb tilsvarende, i et vist omfang, bliver behandlet stedmoderligt på vores skoler, og i det hele taget tegner der sig et, i mine øjne, lidt trist billede af parter, der gerne vil samarbejde, som erkender nødvendigheden heraf, men vanskeligt får det bragt i spil – med absolutte undtagelser på begge sider rundt om i landet, vil jeg skynde mig at tilføje.
Erhvervsskolerne kan være med til at kvalificere valget
Og hvad kan erhvervsskolerne så gøre, spørger Mette With Hagensen.
Danske Erhvervsskoler – Lederne foreslog faktisk i sit folkeskoleudspil, at der skal etableres vejledningspartnerskaber, hvor forældre, elev, vejleder og ungdomsuddannelserne fx to gange om året i 8. og 9. klasse mødes og diskuterer den enkelte elevs interesser og muligheder. At erhvervsskolerne aktivt indbydes til at deltage med vores viden og erfaring, når folkeskoleeleverne skal vejledes. Denne mulighed afhænger jo ikke af national lovgivning, men af lokal velvilje og kan dermed let gennemføres.
Tilsvarende kan man vanskeligt bebrejde folkeskolen dens manglende viden om arbejdsmarkedet og dermed undervisningsformer, der er arbejdsmarkedsrettede, og her forsøger vi i samarbejde med produktionsskoler, ungdomsskoler, UU og andre med konkret viden om en bredere differentieret undervisning at etablere et initiativ, der lokalt kan gå i samarbejde med folkeskolen og udbrede disse læringsformer.
Der er dermed, forsøger jeg at påvise, mange konkrete muligheder for at sætte eleven i situationer, der giver en reel og praktisk – og ikke bare teoretisk – mulighed for at kvalificere sit valg. Og i denne proces vil vi mere end gerne involvere forældrene. De spiller i sidste ende en vigtig rolle i elevens beslutning, og de kan derfor have ganske meget brug for en viden om ungdomsuddannelserne, valgmulighederne og de efterfølgende jobmuligheder. At invitere forældrene ud på erhvervsskolerne vil vi gerne og med glæde gøre, men da vi ingen kontakt har med forældrekredsen i folkeskolens afgangsklasser (af gode grunde), så er vi her afhængige af, at lokale skolebestyrelser og/eller lærerkredse fanger interesse herfor og etablerer mulighed for, at erhvervsskolerne kan invitere. Vi har brevene, man mangler modtageradressen.
De Danske erhvervsskoler deltager mere end gerne i såvel nationale som lokale forsøg på at sikre, at folkeskolens elever er vejledte og afklarede, når de forlader folkeskolen. Målet er vel trods alt ikke, at 95 % får en ungdomsuddannelse. Målet må være, at 95 % bliver permanente skatteydere.
Stafetten går til Dorthe Junge
En person, som tør tage udfordringen op og lave om på vores folkeskole er Dorthe Junge, skoleleder på Frederiksberg Ny Skole. Hende vil jeg gerne sende stafetten videre til med spørgsmålet: Hvordan kan skolelederne efter din mening modtage folkeskolereformen bedst muligt, for at skabe den fornødne forandring, som du ser, i folkeskolen?
