Af Lena Venborg Pedersen, prorektor for University College Sjælland
Tak for stafetten og det gode spørgsmål om hvilke behov der er for at udvikle læreruddannelsen, så den understøtter den aktuelle reform af folkeskolen.
Fra mit perspektiv, som prorektor på en professionshøjskole, er de tre væsentligste områder, der skal udvikles i og omkring læreruddannelsen:
- samarbejdet mellem uddannelse, videreuddannelse og forskning
- mere samarbejde med praksis
- nye læringsformer
Rammerne om uddannelsen ligger fast (se den nye bekendtgørelse), og skal, hvis man spørger mig, gerne gøre det i en lang årrække før den igen reformeres. Med stabile rammer udvikler vi langt bedre indhold og former i uddannelser.
Samarbejdet mellem uddannelse, videreuddannelse og forskning
En professionshøjskole er meget mere end professionsuddannelser. Vi er en stor samlet vidensinstitution, der rummer et væld af ressourcer for folkeskolen. Det skal kunne mærkes i samarbejdet mellem skoler og læreruddannelsen.
Som professionshøjskole leverer vi ikke blot en læreruddannelse, men bag den står Center for Undervisningsmidler, som er på alle skolerne hver uge med undervisningsmaterialer og kursusmuligheder. Vi har en afdeling for Forskning og Innovation, som blandt andet laver store udviklings- og forsøgsopgaver i folkeskolerne. Hertil kommer en stor videreuddannelsesafdeling, som blandt andet varetager efter- og videreuddannelser for netop lærerne.
Vi skal udvikle måder til at indgå i et dynamisk samarbejde med folkeskolen med hele vores kapacitet som professionshøjskole.
Mere samarbejde med praksis
Som professionshøjskole er et af vores kendetegn, at vores studerende er i praktik indenfor deres fag. De studerende har på den måde løbende kontakt med den profession, de uddanner sig indenfor og får afprøvet noget af det, de lærer på uddannelsen. Det kan derfor virke som en selvfølgelighed at erklære, at læreruddannelsen skal samarbejde med praksis.
Men der er stadig flere muligheder for at skabe sammenhænge mellem uddannelse og praksisfeltet. Derfor har vi på UCSJ bl.a. oprettet det, vi kalder innovationslaboratorier, der er samarbejder mellem regionens folkeskoler og læreruddannelsen. En skole der for eksempel søger om samarbejde i dansk som andetsprog, bliver således koblet til undervisningen i dansk som andetsprog på læreruddannelsen. Sammen med undervisere og studerende på læreruddannelsen skal skolerne undersøge nye måder at håndtere undervisning i dansk som andetsprog.
Udover særlige initiativer er det vigtigt med en løbende og tæt dialog mellem skole og læreruddannelse, så læreruddannelsen kontinuerligt får viden om, hvilke behov de viser sig i praksis, så der kan tages højde for dette allerede undervejs i uddannelsen. På UCSJ har vi som den eneste professionshøjskole i Danmark oprettet et Digitalt Aftagerpanel. Tre gange om året inviteres personer fra regionens folkeskoler til at komme med deres bud på, hvad der er vigtigt for de kommende lærere. Herved får vi på læreruddannelsen værdifuld viden fra skolerne i forhold til, hvad der rører sig, og hvad vi skal have fokus på under uddannelsen. I øjeblikket er der 140 direktører, skolechefer, skoleledere og praktikansvarlige, der har sagt ja til at deltage, og alle 17 kommuner i Region Sjælland er repræsenteret.
Nye læringsformer
I stedet for de omdiskuterede aktivitetstimer er der med den nye reform blevet indført understøttende læringsaktiviteter. Det kan for eksempel være brug af it-baseret undervisning, praksis- og handlingsorienteret undervisning eller alternative læringsmiljøer. Og med beslutningen om længere skoledage skabes der mulighed samt en nødvendighed for at skabe nye læringsrum. Disse rum skal skabes af lærerne. Det er på læreruddannelsen, at de kommende lærere skal lære, hvordan de kan iscenesætte varieret undervisning og forskellige typer af undervisningsrum. Det nødvendiggør et øget fokus på læring undervejs i læreruddannelsen.
På UCSJ har vi blandt andet haft succes med at udvikle undervisningsforløb til lærere i folkeskolen, der i højere grad fokuserer på, hvordan det eleverne lærer, kan bruges i en virkelig sammenhæng. Det kan for eksempel være, hvordan matematikken kan bruges til at beskrive elevernes egen skolegård.
Undervisningsforløbene er udviklet i et forskningssamarbejde mellem forskere og undervisere på læreruddannelsen UCSJ og folkeskoler i Slagelse Kommune. Denne type samarbejder skal vi se mange flere af i fremtiden. Samarbejder hvor forskning, uddannelse og praksis spiller sammen i en gensidig videnstrekant, og udvikler nye læringsformer til gavn for de danske folkeskoleelever.
Læreruddannelsen skal flytte sig fremad. Ikke så meget selve fagene, men vi skal flytte os i forhold til måden vi iscenesætter læring på og samarbejder med andre fagligheder og praksis.
Stafetten går til Ole Juhl
Med disse ord vil jeg gerne sende stafetten videre til Ole Juhl, der er leder for Dansk Center for Undervisningsmiljø. DCUM har været epokegørende for at undersøge undervisningsmiljøerne i de danske skoler og du, Ole, har stået i spidsen for udviklingen. Hvad mener du om den debat, der har været om disciplin i skolen?
