Sociale forandringer i bæredygtigt fællesskab

Så langt tilbage jeg kan huske, har mit hjerte og sind været tynget af sorgen over at se hvor mange mennesker i vores samfund, som kæmper en daglig kamp for at opleve et liv i trygge, omsorgsfulde og nogenlunde lykkelige rammer.

Jeg ser mennesker, der lider. Jeg ser dygtige og hjertevarme organisationer med gode initiativer, som mangler midlerne eller hænderne til at få afviklet de projekter, de har stående klar til gavn for andre mennesker.Jeg ser også overskudsmennesker, som gerne vil bidrage til de sociale forandringer, i et fællesskab, jeg vælger at omtale som ”bæredygtigt”.

Det gør jeg fordi, at essensen af bæredygtighed er at tænke langsigtet. At tænke helhedsorienteret. At tænke fremad, at tænke omsorgsfuldt og at se det store billede foran sig – klart og tydeligt.

I et forsøg på at sammenkapsle disse tanker udviklede jeg Den Sociale Dag. Jeg ønskede at skabe en platform, hvor et menneske som pga. handicap eller sygdom ikke selv kunne ordne f.eks. sin have eller sit hjem, kunne bede om hjælp hertil. En platform hvor den frivillige forening, med et projekt uden midler, kunne bede om hænder. En platform hvor borgerne kunne gå på opdagelse i disse opgaver og donere tid på at hjælpe andre.

Målsætningerne er nået - næsten

Vi har nu knoklet i knap et år på at få det op at stå i Aarhus. Platformen er udviklet, der ligger en masse opgaver, og vi får dagligt tilmeldinger fra borgerne. Og under mottoet ”giv lidt til byen, og byen giver lidt til dig”, har vi planlagt nogle events om aftenen for de frivillige med gratis entre.

Vi har nået mange af vores succesparametre, og der er ingen tvivl om, at vi har gjort alt hvad vi kunne for at skabe en stor dag. Det er jeg 100% overbevist om. Mere end 700 organisationer har hørt fra os op til flere gange, og vi har haft to plakatkampagner i Aarhus, delt tusinder af flyers ud, sendt utallige pressemeddelelser ud, haft biografreklamer, annonceret på facebook, holdt foredrag, ringet til gud og hvermand, og jeg ved ikke hvad.

Men vi må alligevel erkende, at arrangementet ikke har nået den størrelse vi havde drømt om. Så hvorfor?

Når vi vælger at være frivillige hos en organisation, er der flere ting på spil. Hvorfor vælger vi netop den organisation, vi vælger? Hvor høj en grad af fællesskab opnår vi? Opfylder vi personlige drømme? Finder vi mening med vores arbejde?

Jeg tror på, vi kan sige ja til det meste, når vi vælger at være frivillige. Jeg oplever det med vores egne frivilige hos Fundamentet. Disse er psykologer, fysioterapeuter, mentorer, massører eller lignende i vores arbejde med at støtte og hjælpe byens udsatte borgere. Vi er en del af et værdimæssigt fællesskab med et fælles mål.

Og måske det er vores største problem med Den Sociale Dag?

At det er svært for folk at se meningen, fordi der er så meget at vælge imellem og fordi at tilknytningen er over én dag.

Nye oplevelser i den virkelige verden

Men hvad tror jeg så at de frivillige får ud af at deltage i Den Sociale Dag?

Uanset hvilken opgave du tilmelder dig, så vil du komme ud et sted, hvor du møder en organisation eller en person, du ikke har mødt før. Du hører deres historie og bevæggrunde, og i dét møde får du ny indsigt i en problemstilling.

Ligeledes bistår du med at opfylde en drøm eller løse en opgave. Det kan du tage med hjem på flere niveauer. Din indsats på én dag sætter et langsigtet spor.

Og din deltagelse gør også, at du er med i et mindre synlig, men stadig vigtigt fællesskab. Et fællesskab af borgere som støtter hinanden i at handle til fordel for deres lokalsamfund, som man gjorde det mange år tilbage. Væk fra de sociale medier, væk fra selviscenesættelsen, væk fra tv´et, væk fra hjemmets trygge vægge. Og ud i verden og bidrage. Måske småt, men stadig et bidrag.

Og vigtigst: i mødet med organisationerne skabes måske nye møder, som rækker langt ind i fremtiden med nye samarbejder.

En af mine største personlige motivationer er netop de opgaver, der er oprettet af privatpersoner, som inderligt ønsker hjælp til en række opgaver. At vide at der sidder mennesker D. 6 juni med lykketårer i øjnene, som har oplevet andre fremmede mennesker stille sig frem for at hjælpe dem. Det giver håb, lys og glæde.

Frivillighed er vigtigt. Uanset hvad vi stemmer, hvor vi kommer fra, og hvad vi mener af princip, som er i realiteterne simple. Uanset hvor meget vi kunne ønske det, så kan staten og kommunen ikke løse alt for samfundet. Det er der bare ikke midler til, basta. Derfor må vi som borgere, tænke udover os selv og træde frem for hinanden. Og det skal vi blive endnu bedre til.

Jeg vil gerne nominere Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus som den næste skribent i frivillighedsstafetten. Jeg mener, Jacob har gjort meget for at se byens fællesskab efter i sømmene og på hvordan frivillige kan bruges – og han har haft modet til at tage diskussionen om brugen af frivillige åbent, med mange argumenter for og imod. Jeg er interesseret i at høre mere om, hvordan han kunne ønske at se frivillige bakke op om lokalsamfundet i fremtiden, og eventuelt på den måde sikre netop ”sociale forandringer i bæredygtigt fællesskab”.