15 timer. Det er hvad en pædagog på et Københavns bosted bruger om ugen ud af sin arbejdstid på de normale 37 timer. For nylig blev en intern undersøgelse fra Københavns Kommune socialforvaltning omtalt i en række medier. Undersøgelsen viste, at kun 40 procent af de ansattes arbejdstid blev anvendt på beboerne på bosteder.
Hvad tiden ellers gik på er så angiveligt en blanding af møder, telefonsamtaler, administration og som den helt store post dokumentation. 18 procent af tiden går med det. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at politikerne i Københavns Kommune synes det er for meget. Om tallet er repræsentativt for bosteder i al almindelighed, er svært at svare på. Men jeg tror ikke, Københavns Kommune er helt alene om problemet. Vi er som branche nødt til at se på, hvordan vi organiserer os, så vi finder balancen mellem dokumentation og det at bruge tid med beboerne.
Er det spild af tid?
Hvad kan vi så bruge tallene fra Københavns kommune til ud over at undre os over dem?
Flere timer skal gå med beboerne. Det siger sig selv.
Men hvad er det timerne bliver brugt til?
Socialdemokratiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldte straks social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd med ordene,
”Det er spild af medarbejdernes tid, at der skal bruges så meget tid på alt muligt andet, end det der er hensigten med deres ansættelse”.
For den enkelte pædagog, der bruger 18 procent af sin tid på dokumentation, er det forhåbentlig ikke spild af tid. Det er det heller ikke for beboeren eller kommunen.
Svaret må være at finde ud af, hvad det ”alt mulig andet”, som Rosenkrantz-Theil kalder det, er. Dokumentation må ikke være ofret, når vi vil have pædagogerne skal bruge mere tid med beboerne. Pædagogerne skal være sammen med beboerne for at skabe et resultat af det samvær og den relation, de opbygger. Hvis ikke det dokumenteres tilstrækkeligt, så kan vi ikke se effekten af de timer.
Løsningen er, at vi går bag tallene og ser på, hvorfor dokumentationen skal tage 18 procent af arbejdstiden. Den administrerende direktør i Københavns Kommunes socialforvaltning, Nina Eg Hansen, mener selv, at der er brug for en reform af området. Første skridt i København har allerede været at samle alle handleplaner til én plan.
Struktur på dokumentationen
Pædagoger er lige som så mange andre faggruppe også en lidt fagnørdet gruppe. De er gode til at være pædagoger, og det er det, de skal have fokus på. At skrive og formulere sig er ikke altid den stærke side. Derfor kan det for nogle fylde rigtig meget, når de skal dokumentere og skrive deres observationer.
Derfor skal vi som ledere tænke i, hvordan vi kan tilrettelægge den opgave så enkelt som muligt og hvordan vi kan styrke deres kompetencer til at lave en god dokumentation på kort tid. Helt simpelt kan det handle om at tilbyde ekstra undervisning i dansk. Det kan være en helt grundlæggende start. Men det handler for størstedelen om at tilrettelægge dokumentationen effektivt.
Min erfaring er, at folk skriver det, de er optagede af. Men det kan være forskelligt fra pædagog til pædagog. Man er nødt til at indsnævre og strukturere, hvad de skal forholde sig til i dokumentationen.
Hvad er det, vi skal dokumentere?
Det skal gå på ydelsen og de mål, vi har sat op. Hvis vi har defineret hvilke områder og observationer, de skal forholde sig til, så bliver dokumentationen på en gang både mere brugbar og enkelt at beskrive for medarbejderne.
Tid sammen med beboerne og god dokumentation er for mig at se ikke hinandens modsætninger. Det at stille krav er en god metode til at skabe udvikling, ansvar og løsninger. Og vi skal stille krav om, at bosteder både har fokus på god dokumentation og tid sammen med pædagogerne. Så er det op til os alle at matche de krav. Det gør vi blandt andet ved at dele erfaringer og viden. Så kommentér gerne her på bloggen og del dine erfaringer med dokumentation af sociale arbejde.
