Ambitionen med de nye sygehuse er at sætte patienten i centrum og opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at sikre kvalitet, optimal udnyttelse af ressourcerne og sammenhængende patientforløb. Men det er ikke nok at sætte patienten i centrum.
Det er altafgørende, at der også tages højde for en række andre faktorer – herunder 1) arbejdsgange 2) inddragelse af fagpersonale 3)fleksibilitet i byggerierne og ikke mindst 4)økonomi – både i byggeprojektet, men særligt også den efterfølgende driftsøkonomi.
1. Tænk arbejdsgangene ind i projektet
Det er afgørende, at der ikke kun fokuseres på selve opførelsen af bygningerne, men også på planlægning og placering af afdelinger, specialer m.v.. Hospitaler er nemlig langt mere end blot de fysiske bygninger, der sætter rammerne for sundhedsarbejdet; Sygehuse er komplicerede systemer af behandling, pleje, informationer, samarbejde og videndeling mellem højt specialiserede faggrupper.
2. Inddrag fagpersonale
Der er stor bevågenhed på opførslen af de nye sygehuse. Både fra erhvervslivet, politikerne, det sundhedsfaglige personale og en lang række patientgrupper. Det betyder, at der er mange, der vil inddrages designprocessen, hvilket kræver stram projektstyring for at overholde både den økonomiske og tidsmæssige ramme.
Fagpersonalet bør inddrages for at sikre en optimal planlægning af sygehusdriften. Samtidig er det afgørende, at projektledelsen ikke rammes af ”design creep” – dvs. overspecificering af byggeriet.
I lyset af projektets store berøringsflade er det nødvendigt at udarbejde en strategiproces for, hvordan de forskellige parter inddrages, så det bliver en god og styret proces, og det bliver muligt at finde en løsning på de modsatrettede forslag, der opstår i et stort byggeprojekt.
3. Skab plads til innovation og ny teknologi
Bygningsdesignet skal være fleksibelt, så det bliver muligt at tilpasse sig den teknologiske udvikling. Fleksibiliteten er især vigtig, når man - som i Danmark - kun opfører nye sygehuse hver 30. år.
Ser man fx på de teknologiske fremskridt inden for telemedicin de seneste 10 år, går udviklingen så stærkt, at fleksibilitet er en afgørende faktor for at kunne fremtidssikre de nye sygehuse, både i forhold til bygningens infrastruktur og indretning.
4. Besparelser nu kan give omkostninger senere
Behovet for fleksibilitet til at integrere ny teknologi løbende kombineret med inddragelsen af fagpersonale, politikere og patientgrupper skaber et stort pres på byggeøkonomien. Det er vigtigt, at de foreslåede forbedringer og ændringer tænkes ind i den økonomiske ramme for byggeprojektet, og at økonomistyring er i centrum for projektledelsen.
Samtidig er det centralt at huske, at byggeomkostningerne kun udgør ca. 5 % af et hospitals samlede omkostninger. Det betyder, at besparelser fx i forbindelse med fravalg af fleksibelt design kan vise sig at blive dyrere i længden, da det vil kræve en omfattende ombygning at modernisere hospitaler på et senere tidspunkt.
Det er en stor og spændende opgave sundhedsvæsenet står over for. De kommende byggerier giver den danske sygehussektor en unik mulighed for at gentænke sygehusdriften på en ny og bedre måde, så man sikrer kvalitet, optimal ressourceudnyttelse og bedre patientforløb.
Det er derfor nu vi skal gribe chancen for at designe fremtidens sygehus, der også er moderne og møder behandlingsbehovet om 10, 20 og 30 år.
