Markant flere socialt udsatte danskere bruge deres stemme under kommunal- og regionsvalget i november 2013. Valgdeltagelsen blandt kontanthjælpsmodtagere steg fra 31 pct. til 39,7 pct. på landsplan eller knap ni procentpoint flere, end under valget i 2009. Det konkluderer valgeksperter på Københavns Universitet og KORA, som det seneste halve år har analyseret valgets resultater. Dermed blev næsten tredive års tendens til stadig lavere valgdeltagelse blandt samfundets svageste brudt.
Om Huset Zornig
Find artikler og blogs fra Huset Zornig og Lisbeth Zornig Andersen her.
”Jeg sagde, at vi ville øge valgdeltagelsen blandt socialt udsatte med mindst 10 pct. Det fik valgeksperter til at grine højt og sige, at hvis vi bare kunne få valgdeltagelsen til at stige med to-tre procentpoint, så ville det være historisk. Den steg med ni. Det viser, at hvis man taler med – ikke til - vælgerne på en forståelig måde om emner, der rent faktisk betyder noget for dem, så melder de sig ind, og ikke ud af demokratiet,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Lisbeth Zornig Andersen stod i spidsen for den landsdækkende demokratikampagne Stemmer på Kanten, der søgte at mobilisere netop socialt udsatte stemmer under kommunalvalget. Kampagnen rekrutterede over 600 frivillige og gennemførte langt over 300 arrangementer i 47 byer landet over, blandt andet med debatmøder, hvor politiske kandidater ofte for første gang mødt socialt udsatte og hørte, hvad de havde på hjerte.
Kampagne udstillet på museum
Baggrunden for initiativet Stemmer på Kanten var, at blot knap hver tredje socialt udsat – defineret som kontanthjælpsmodtager – stemte under kommunalvalget 2009, og at andelen længe har været faldende, hvilket gør det politisk billigt at tilsidesætte socialt udsattes interesser til fordel for ressourcestærke middelklassevælgere, der stemmer i langt højere grad.
Projektleder Henrik Hjortdal, der forsker i fornyelse samfundsledelse på CBS, kalder initiativet for skelsættende:
“Stemmer på Kanten slog to fluer med er smæk. For det første holdt kampagnen fast, i at en borger er en borger, at en stemmes værdi ikke afhænger af økonomi eller uddannelse, og for det andet styrkede den de mest udsatte gruppers position ved, at de politikere, det prioriterer de udsattes interesser, får flere stemmer. Det er godt for de magtesløse - men det er også godt for samfundet, hvis vi tager dem alvorligt og lytter og handler. Når danskerne er et relativt dygtigt folkeslag, hænger det sammen med vores lave afstand mellem høj og lav, og evnen til at mobilisere mange mennesker,” siger Henrik Hjortdal.
Demokratikampagnen Stemmer på Kanten er allerede optaget og udstillet på Forsorgsmuseet i Svendborg som en milepæl i Danmark sociale historie.
”Vi har valgt at bruge en valgplakat fra Stemmer på Kanten, fordi den meget markant understreger, at alle i dag - også udsatte - formelt har rettigheder og muligheder for at deltage i fællesskabet, hvilket står i skarp modsætning til fortidens strenge forsorg. Samtidig understreger initiativet også, at der stadig er problemer med umyndiggørelsen af udsatte og gør op med dette, på en sjov måde,” siger projektleder Nils Valdersdorf Jensen, Svendborg Museum.
Valgresultat slår forventninger
Før valget vurderede valgforskere og eksperter, at en kampagne som Stemmer på Kanten var spild og kræfter og ressourcer, fordi det ingen effekt ville få.
”De tog fejl. Vi kan også se, at mange af de politikere, der var med til valgmøder arrangeret af Stemmer på Kanten, rent faktisk er valgt ind i byrådene. Vi sagde til de udsatte, at hvis du vil forandring, må du bruge din stemme. Resultatet viser, at folk stemmer, også sårbare borgere, når de kan se en mening med det,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Ifølge forskningsrapporten ”Hvem stemte og hvem blev hjemme” er det ikke muligt at isolere effekten af de enkelte kampagner for at mobilisere vælgerne. Stemmer på Kanten var ikke det eneste initiativ rettet mod socialt udsatte. Samtidig førte Indenrigsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening en stor kampagne rettet mod førstegangsvælgere. Også blandt dem steg stemmeprocenten. Blandt de 19-21 årige stemte godt 13 pct. flere under kommunalvalget i 2013 sammenlignet med valget i 2009.
”Præcist, hvad der virker, har vi stadig til gode at dokumentere. Det viser undersøgelsen ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at det nytter at gøre en indsats ved at række ud til de borgere, som ikke oplever, at demokratiet som fællesskab er relevant for dem,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Wake-up call til politikerne
Selv om Lisbeth Zornig Andersen glæder sig over, at knap hver tiende socialt udsatte trodsede sofaen og valgte at bruge valgurnen, mener hun, at det er muligt at mobilisere mange flere vælgere.
”Indenrigsministeriets kampagne, ’Tænk dig om, før du ikke stemmer’, der rettede sig mod unge førstegangsvælgere, havde ressourcer til nationale annoncekampagner i medierne. Deres kampagne kostede omkring 6-7 millioner kr. – plus hvad hver enkelt kommune selv brugte på kampagnen. Hvis vi havde haft samme ressourcer og haft mulighed for at mobilisere valgbusser og andet over hele landet, så vil jeg garantere for, at stemmeprocenten blandt de socialt udsatte ville have været væsentligt højere. Men jeg er tilfreds. Vores mål var først og fremmest at vise, at det er muligt at mobilisere vælgerne, hvis man vil og gør det rigtigt,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Kampagnen Stemmer på Kanten kostede 1,8 mio. kr. Godt 800.000 kr. kom fra Socialministeriet, 600.000 kr. kom fra en vifte af forskellige bidragsydere, 400.000 kr. kom fra Huset Zornig, der stod bag kampagnen.
Selve kampagnen blev udviklet som et innovationsprojekt af den sociale tænketank SIF, Social Innovations Forum, som er stiftet og drevet af Huset Zornig.
”Den sociale tænketank SIF har til formål at udvikle nytænkning på socialområdet. Stemmer på Kanten er et af projekterne, som sigtede på at inddrage socialt udsatte i demokratiet og dermed påvirke socialpolitikken ved hjælp af brugerinddragelse. Jeg tror på, at vi får de bedste og mest effektive løsninger, hvis vi sikrer os, at brugerne er med, fortæller hvad de vil have, og er i dialog med de politikere, der skal udforme løsningerne. Jeg mener, at kampagnen er et wake-up call til politikerne. Nu rejser vælgerne sig, og så handler det som politiker om at have noget relevant på hjertet, fordi det afgør, hvem stemmerne går til,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Next stop Folketingsvalget
Efter valget blev det sociale innovationsprojekt forankret som en selvstændig forening – Foreningen Stemmer på Kanten – der senest har arrangeret debatmøder i forbindelse med valget til Europa Parlamentet.
Erfaringerne fra kommunalvalget bliver om kort tid offentliggjort i form af en rapport om demokratikampagnen Stemmer på Kanten.
”Jeg vil opfordre alle politikere til at nærlæse rapporten, for den er en opskrift på, hvordan man mobiliserer passive vælgere og får aktive stemmer. Næste valg bliver folketingsvalget, og der vil vi bruge samme fremgangsmåde – givet, vi kan finde midler. Så er spørgsmålet bare, hvilke politikere, der har lyst til at gøre sig attraktive for de socialt udsatte vælgere, der har lært at der er indflydelse i at bruge sin stemme. Det kan ændre det politiske landskab,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
