Det går den forkerte vej med at hjælpe unge til at få fodfæste i livet. Endda stærkt. På kun to år er antallet af unge, der føler sig udsatte, næsten tredoblet - fra 5 pct. i 2015 til 14 pct. i 2017, eller knap 200.000 unge, viser en ny undersøgelse fra Rådet for socialt udsatte. Samtidig vokser ensomhed, stress, selvskade, misbrug og hjemløshed blandt de unge. Lisbeth Zornig Andersen ser udviklingen som alarmerede.
”Vi har i årevis haft alt for mange unge, der havde svært ved at finde vej gennem uddannelser og ud på arbejdsmarkedet til et liv i trivsel og selvforsørgelse. De seneste tal viser, at udviklingen går den forkerte vej og endda alarmerende stærkt. Vi risikerer at masseproducere fremtidens sociale tabere, hvis vi ikke formår at gribe ind nu og sikre, at de unge får støtte til at skabe sig et godt og selvstændigt liv,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig og tidligere Børnerådsformand.
Hun hæfter sig især ved, at det nu også er middelklassens unge fra ressourcestærke hjem, der snubler på vejen og er i fare for at havne på kanten af samfundet.
”Vi ser en stigende tendens til et ’negativt mønsterbrud’, hvor børn og unge ikke formår at følge forældrenes vej gennem uddannelse til beskæftigelse. Det er en menneskeligt trist udvikling og samfundsmæssigt skræmmende, at vi ser en større opdeling af de unge i tabere og vindere. Det har været et kerneformål med velfærdssamfundet at sikre alle tryghed og en mulighed for et godt liv. Den kontrakt er ved at blive brudt,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Lisbeth Zornig Andersen advarede allerede sidste år mod udviklingen. Det skete i forbindelse med udgivelsen af ’Social arv og social ulighed’, redigeret af Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og tidligere forskningschef i SFI. Bogen dokumenterede, at de seneste årtiers ungeindsatser ikke har hjulpet flere unge til uddannelse og beskæftigelse. Mens 71 pct. af de 25-årige i 2005 havde fuldført en ungdomsuddannelse, så havde 70 pct. det i 2015. Antallet unge, der som 30-årige kun har en folkeskoleeksamen, har ligget konstant på 15 procent over de seneste 10 år. Altså ingen ændringer. Derimod havner flere børn fra underklassen i dag selv i underklassen som voksne, end tilfældet var for godt et årti siden. Det er med andre ord blevet vanskeligere at bryde den sociale arv, ikke lettere.
”Det seneste mange års ungetiltag har ikke haft en tilstrækkelig effekt til at gøre en forskel i en verden, hvor kravene til og presset på de unge stiger år for år. Der er behov for mere radikal nytænkning omkring ungeindsatserne, hvis vi skal komme på omdrejningshøjde med udfordringerne og undgå, at unge i store tal bliver sendt på offentlig forsørgelse. Så længe vi ikke politisk for alvor sætter ind her, skubber vi en kolossal milliardregning foran os,” siger hun.
Middelklassens unge havner også på kanten
Med skønsmæssigt nu knap 200.000 socialt udsatte unge mellem 18 og 34 år handler udsatheden langt fra kun børn fra socialt trængte kår. Også middelklassens unge føler presset og risikerer i stigende omfang også at havne på kanten af samfundet.
Mistrivslen og sårbarheden blandt de unge er til at få øje på. Ifølge en nylig undersøgelse fra Børnerådet har hver femte ung i 9. klasse prøvet at skære i sig selv, altså cutting, mens hver fjerde pige i 9. klasse er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Begge dele er markante stigninger i forhold til for ti år siden. Ifølge SFI er hashmisbruget blandt de unge vokset med 50 pct. i løbet af de seneste fem år. En undersøgelse blandt gymnasieelever i 2. G. viser, at 55 pct. har stress på niveau med de 20 pct. hårdest ramte voksne på arbejdsmarkedet, som typisk kræver et behandlingsforløb. Blandt hjemløse er den største vækst nu i aldersgruppen 18 til 29 år, altdominerende unge mænd.
”I forvejen ved vi, at 120.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer, 100.000 børn oplever seksuelle overgreb, 80.000 børn lever i familier med psykiske lidelser. Der er altså rigeligt med sårbarhed i forvejen. Tilsat det pres, vi kan se, at de unge oplever, så risikerer vi at langt flere unge i de kommende år hejser det hvide flag og giver op,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Huset Zornig deltager i et forskningsprojekt på Center for ungdomsforskning i Aalborg, som har til formål at afdække årsager til, at blandt andet stadig flere unge i middelklassen snubler.
”Det er vigtigt at se nærmere på årsagerne til, at børn fra på papiret ressourcestærke hjem ikke mestrer livet. En af årsagerne kunne være, at mange forældre selv oplever et voldsomt forventnings- og præstationspres, og ikke har det fornødne overskud, som kan komme til udtryk som et passivt overgreb ved at de ikke er der for børnene og de unge. Men det er den slags, vi med projektet skal blive klogere på,” siger Zornig.
Politikere øger presset på børn og unge
Det er ikke kun samfundsudviklingen med generelt stigende krav til uddannelse og social præstation, der presser de unge. Presset er også politisk skabt. Adgangskrav til uddannelser er skærpet, mulighederne for at vælge uddannelse om er mindsket og mulighederne for uddannelsesstøtte er beskåret. Ifølge Undervisningsministeriet havnede over 20 pct. af de elever, som i 2015 ikke klarede de nye, skærpede optagelsesprøver til erhvervsuddannelserne, hverken i uddannelse eller arbejde.
Samtidig viser forskningen, at dårlig økonomi er en af de største barrierer mod at bryde en social arv. De fattigste forældre er generelt dem, der har mindst overskud til at støtte deres børns skolegang, og forældrenes stimulering af deres børn har en direkte effekt på barnets indlæringsevne. Med kontanthjælpsloftet og andre nedskæringer er samfundets mest udsatte familier blevet fattigere. Ifølge AE var der i 2016 næsten 50.000 fattige børn i Danmark, en stigning på 10.000 i forhold til året før.
”Vi gør det politisk vanskeligere for børn og unge at klare sig for at spare penge nu og her. Den besparelse risikerer at blive meget, meget dyr i de kommende år. Det er samfundsøkonomisk et klart bedre regnestykke at investere i de unge nu med indsatser, der effektivt hjælper de unge med at mestre kravene i dagens samfund. På den måde bliver der flere, der kan bidrage til samfundsøkonomien i fremtiden. Det burde ikke være vanskeligt at se det økonomiske rationale i den tilgang,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
