Ifølge OECD vokser antallet af unge danskere, som hverken er i uddannelse eller i job. Siden 2005 er andelen af danske unge mellem 20 og 24 år uden uddannelse eller i job steget fra 8,3 pct. til 12,4 pct. Det går altså den forkerte vej, hvad angår at få unge i uddannelse og arbejde. Og det går dårligere i Danmark, end i de lande, vi sammenligner os med. Kun syv lande oplever en dårligere udvikling, end Danmark – blandt andet Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Italien.
Om Huset Zornig
Find artikler og blogs fra Huset Zornig og Lisbeth Zornig Andersen her.
”Vi har i den grad behov for et strategiskifte i ungeindsatsen. Det er tydeligt, at de nuværende indsatser ikke slår til. Lige nu havner titusinder af unge på kontanthjælp og langvarig offentlig forsørgelse. Det er synd for den enkelte og meget dyrt for samfundet,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, og cand. polit.
Ser man på de unge under 30 år, så er udviklingen endnu mere alarmerende. Ifølge AE-Rådet var antallet af unge under 30 år og uden job eller skolegang 186.000 i de tre første kvartaler af 2015. I samme periode i 2014 var tallet 173.000. Den menneskelige og samfundsøkonomiske omkostning ved den negative udviklingen risikerer at blive tårnhøj.
Mange har ikke en uddannelse efter endt folkeskole og ingen joberfaring, så de er ikke efterspurgte på jobmarkedet. Samtidig er der forsvundet over 100.000 ufaglærte job i de senere år.
”De unges muligheder for et selvforsøgende liv er derfor små, hvis vi ikke sætter ind fra samfundets side og støtter dem,” siger Duc Huy Nguyen, adm. dir. i Jobs Partner, der specialiserer sig i at få flygtninge og indvandrere i job ved en håndholdt indsats.
Stramninger skjuler problemerne
Stramninger i kontanthjælpen ser ikke ud til at hjælpe de unge. Kun omkring halvdelen af de unge modtager offentlig forsørgelse i dag. Mange bliver støttet af forældre eller kærester. Det skyldes dels, at regeringen har strammet adgangen til kontanthjælpsydelser, dels, at et stigende antal af de unge kommer fra middelklassen, og kan trække på et netværk. Men det skjuler problemet, snarere end løser det, mener Lisbeth Zornig.
”Stramningerne i kontanthjælpen er som at tisse i bukserne. Det hjælper måske på omkostningerne her og nu, men det får ikke disse unge videre i livet. De lever under radaren, indtil de på et tidspunkt har opbrugt vennetjenesterne, og havner på offentlig forsørgelse. Vi har brug for at nytænke vores tilgang til de unge og hjælpe dem til et selvforsøgende liv. Ellers narrer vi bare os selv og udskyder regningen. Vi kan sige til hinanden, at det er forældrenes ansvar og at jobcentrene skal aktivere dem, men det kommer ikke til at løse problemet, og det ved vi alle,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Huset Zornig og Jobs Partner er gået sammen om en helhedsorienteret indsats der støtter unge i livsmestring – et såkaldt Mønsterbryderprogram, der hjælper unge på kanten til at finde vej gennem en uddannelse og til at få et job. Programmet bygger på den vedvarende relation og fungerer efter en såkaldt 8-16 og 16-8 model, hvor en faglig brobygger hjælper de unge med at håndtere livet fra 8 til 16, mens en frivillig mentor hjælper dem med at håndtere livet fra 16 til 8. Brobyggerne og mentorerne er samtidig selv mønsterbrydere og kender de unges livssituation og udfordringer fra deres eget liv.
Der venter en gevinst på 7-34 mia kr.
”Vi har studeret en lang række ungeindsatser, mange af dem udmærkede, men vi kan også konkludere, at for mange unge er en lektiehjælp ikke nok. De skal have mere støtte for at finde deres ben i livet. Vi kan mene, at skolerne og forældrene burde kunne hjælpe dem med det, og at unge som udgangspunkt selv må håndtere deres eget liv, men virkeligheden viser, at sådan fungerer det ikke, og regningen bliver stor. Derfor har vi sammen med unge på kanten designet en indsats, der leverer den nødvendige støtte – både i skole- og arbejdstiden, og i fritiden,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Ifølge beregninger, som Huset Zornig har foretaget, er der en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 7 milliarder kroner alene hvis det lykkes at bryde det negative mønster for 20 pct. af de omkring 4.000 unge, der hvert år havner på kanten af samfundet. Lykkes det at bryde mønstret for 70 pct. af de unge, som de bedste indsatser har som succesrate, leverer det en samfundsøkonomisk gevinst på over 34 milliarder kroner.
”De tørre tal viser, at en indsats over for de unge betaler sig. For alle. En manglende indsats – eller en utilstrækkelig indsats – koster samfundet, skatteborgerne og de unge selv dyrt. Så det er mest af alt et spørgsmål om, hvad vi vil bruge pengene på – overførselsindkomster i et uoverskueligt antal år eller en indsats nu og her, der får de unge på vej,” siger Lisbeth Zornig Andersen. Huset Zornig og Jobs Partner arrangerer et seminar på Nyborg Strand den 24. november, hvor ungeindsatser og mønsterbrydning bliver debatteret af kommuner, skoler, virksomheder og de unge selv. Blandt oplægsholderne er Mariagerfjord Kommune, som har taget konsekvensen og visket tavlen ren for at tænke kommunens ungeindsats igennem fra grunden. Hvad tankerne bag den nye strategi er fortæller kommunen om på seminaret.
