Zornig: Utroligt ærgerligt

Politik

11/12/2013 15:26

Freja Eriksen

Lisbeth Zornig Andersen finder forløbet omkring million-støtten til projekt Stemmer på Kanten utroligt ærgerligt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

”Jeg er utroligt ærgerlig over, at Socialministeriets støtte til vores projekt har ført til en massiv negativ omtale, som fjerner fokus fra, at vi med Stemmer på Kanten lykkedes med at skabe politisk fokus på og mobilisere socialt udsatte vælgere. Jeg er ikke mindst ærgerlig på vegne af alle de mange gode mennesker, som hjalp med i projektet – det har ikke været rart for dem at følge med i pressen de seneste dage,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Hun er tilfreds med socialminister Annette Vilhelmsens redegørelse i dag i Folketingets samråd.

”Jeg håber, at vi med ministerens redegørelse for forløbet kan se frem til arbejdsro, så vi kan fokusere på vores arbejdsopgaver igen,” siger Lisbeth Zornig Andersen. ”Vi er også meget tilfredse med en uvildig advokatundersøgelse, som vi selvfølgelig gerne bidrager til.”

Hun er dog ærgerlig over ministerens misforståelse omkring projekt Stemmer på Kantens forankring i Huset Zornig, der er registreret som en enkeltmandsejet virksomhed.

”Projektet har hele tiden været forankret i Huset Zornig, hvilket vi også klart har kommunikeret ud, ikke mindst i den projektbeskrivelse, som vi sendte til ministeriet den 2. september, ligesom ministeriets svar på vores ansøgning var stilet til Huset Zornig. Så jeg kan ikke forstå, hvor misforståelsen kan være opstået,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Stemmer på Kanten er regnskabsmæssigt isoleret som en almennyttigt projekt i Huset Zornig. Tilskuddet fra ministeriet er, som ministeriets regler foreskriver, indbetalt på en særskilt bankkonto, og anvendelsen af pengene vil blive redegjort for over for ministeriet krone for krone i form af et regnskab, som skal godkendes af en statsautoriseret revisor og ministeriet selv.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.