Det kan godt være, at vi de seneste ti år har gjort mere for at støtte de socialt udsatte unge, så de ikke havner på kanten af samfundet. Hvad vi har gjort er bare ikke nok. Samfundet forandrer sig hurtigere, end indsatserne kan kompensere for. Presset på de unge stiger. Derfor ender alt for mange unge uden uddannelse eller beskæftigelse, trods de seneste års indsatser.
Det er en af konklusionerne i den netop nyudgivne bog ’Social arv og social ulighed’, redigeret af Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og tidligere forskningschef i SFI.
Om Huset Zornig
Find artikler og blogs fra Huset Zornig og Lisbeth Zornig Andersen her.
Tallene taler deres eget sprog. Mens 71 pct. af de 25-årige i 2005 havde fuldført en ungdomsuddannelse, så havde 70 pct. det i 2015. Antallet unge, der som 30-årige kun har en folkeskoleeksamen, har ligget konstant på 15 procent over de seneste 10 år. Desuden – og det er til det værre – havner i dag flere børn fra underklassen selv i underklassen som voksne, end for godt et årti siden.
Med andre ord, det seneste tiårs nye tiltag i daginstitutioner, grundskole, gymnasier, erhvervsskoler, som har haft til formål at sikre alle børn og unge lige muligheder for et selvforsørgende liv i trivsel, har ifølge de statistiske tal resulteret i: Ingenting. ”Det vil være for hårdt at sige, at de seneste mange års tiltag har været nyttesløse. De har bare ikke en effekt, der er stor nok til at gøre en forskel i en verden, hvor kravene til de unge stiger år for år,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig og tidligere Børnerådsformand. ”Der er behov for mere radikal nytænkning i ungeindsatserne, hvis vi skal komme på omdrejningshøjde med udfordringerne og undgå, at unge i store tal bliver sendt på offentlig forsørgelse, som hverken de eller andre ønsker. Så længe vi ikke politisk for alvor sætter ind her, så skubber vi en kolossal milliardregning foran os,” siger hun. Middelklassens unge havner også på kanten Problemet kan endda være større, end stilstanden i udviklingen antyder. En nylig undersøgelse fra OECD viste, at Danmark de seneste ti år er gledet ned ad listen over lande med unge mellem 20 og 24 år i uddannelse eller beskæftigelse. Andre samfund lykkes altså bedre. Og mens omkring 4.000 unge fra socialt udsatte hjem – altså unge, der har en negativ social arv med i bagagen – hvert år ender uden uddannelse eller beskæftigelse, så er der nu en tendens til, at også middelklassens unge i stigende omfang havner på kanten af samfundet. Da de i antal er langt flere, end de unge fra socialt udsatte hjem, så kan det for alvor blive samfundsøkonomisk dyrt, hvis bunden går ud under middelklassens unge. Mistrivslen og sårbarheden blandt de unge er til at få øje på. Ifølge en nylig undersøgelse fra Børnerådet har hver femte ung i 9. klasse prøvet at skære i sig selv, altså cutting, mens hver fjerde pige i 9. klasse er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Begge dele er markante stigninger i forhold til for ti år siden. Ifølge SFI er hashmisbruget blandt de unge vokset med 50 pct. i løbet af de seneste fem år. En undersøgelse blandt gymnasieelever i 2. G. viser, at 55 pct. har stress på niveau med de 20 pct. hårdest ramte voksne på arbejdsmarkedet, som typisk kræver et behandlingsforløb. Blandt hjemløse er den største vækst nu i aldersgruppen 18 til 29 år, altdominerende unge mænd.”I forvejen ved vi, at 120.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer, 100.000 børn oplever seksuelle overgreb, 80.000 børn lever i familier med psykiske lidelser. Der er altså rigeligt med sårbarhed i forvejen. Tilsat det pres, vi kan se, at de unge oplever, så risikerer vi at langt flere unge i de kommende år hejser det hvide flag og melder sig ud,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
Voksne øger presset på de unge Det er ikke kun samfundsudviklingen med generelt stigende krav til kompetencer, uddannelse og social præstation, der presser de unge. Voksengenerationen øger også kravene især til de unges uddannelsespræstationer. ”Gamle begreber som fjumreår er fjernet, adgangskravene skærpet, mulighederne for at vælge uddannelse om er mindsket og for tiden er SU’en et politisk mål for beskæringer. De unge skal med andre ord vælge med sikker hånd og sørge for at præstere, ellers står de hurtigt i problemer,” siger Lisbeth Zornig Andersen. Konkret viser nye tal fra Undervisningsministeriet, at blandt elever, som i 2015 ikke klarede de nye, skærpede optagelsesprøver til erhvervsuddannelserne, havnede over 20 pct. hverken i uddannelse eller arbejde. ”Vi risikerer stigende marginalisering af de mest udsatte unge, hvis det voksende pres ikke bliver kompenseret med indsatser, der langt mere effektivt hjælper de unge med at mestre livskravene i dagens samfund,” siger Lisbeth Zornig Andersen. Regeringen er opmærksom på udfordringen med de unge. Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i november præsenterede den nye regering på Marienborg, fremhævede han en styrket indsats over udsatte unge som et centralt tema på regeringens dagsorden. Ungeindsatser mangler sammenhæng og kvalitet Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor de eksisterende indsatser over for de unge ikke virker bedre. Lisbeth Zornig Andersen, mener, at der er flere grunde til det. ”Mens vi helt åbenlyst skærper kravene til de unge og presser dem, skærer vi samtidig i støttemuligheder, som for eksempel hjælp til hashmisbrug. Flere selvmedicinerer sig i en hverdag, de ikke magter, mens vi som samfund tilbyder mindre hjælp. Det er en oplagt opskrift på langsigtede problemer. Samtidig er de mere forebyggende ungeindsatser i kommunerne ikke altid skruet optimalt sammen, så mange unge falder igennem, selv om der formelt set er en indsats,” siger Lisbeth Zornig Andersen. Huset Zornig har analyset eksisterende ungeindsatser i rapporten ”Unge mønsterbrydere”. Konklusionen er blandt andet, at der er behov for mere koordinerede støtteforløb på tværs af myndigheder med social støtte i form af mentorer og behandlingstilbud – eller indsatser, hvor de unge ikke bare får hjælp med at klare dagens udfordringer, men også aftenens sociale udfordringer. ”Mange af ungeindsatserne adresserer kun en enkelt udfordring, som f.eks. lektiehjælp, men ikke andre livsudfordringer, og forløbene stopper ofte, før de unge står på egne ben. Der mangler vedvarende, sammenhængende indsatser, både på tværs af forvaltninger i kommunerne – socialområdet og jobområdet – og mellem kommunerne, uddannelsesinstitutionerne, sundhedssektoren og andre myndigheder. Det skyldes ofte ikke manglende vilje, men organisatoriske uklarheder: Hvem har myndighedsansvaret for det samlede forløb, og hvis budget er det, der skal belastes hvor meget med indsatsen? Her kolliderer mål om kortsigtede budgetbesparelser ofte med de langsigtede ambitioner for de unge,” siger Lisbeth Zornig Andersen. Hun siger, at flere kommuner har erkendt udfordringen med ungeindsatser, og er nu ved at tænke hele deres ungeindsats om – netop fordi mange års indsatser, som har kostet mange ressourcer, ikke har gjort den forskel, man ønsker at se. ”Jeg deltog på en strategidag med Mariagerfjord Kommune, hvor politikere sammen med embedsfolk og institutionsledere viskede tavlen ren for at tænke hele kommunens ungeindsats om fra grunden, i stedet for at lappe videre på det, man har gjort i mange år, og håbe på, at det går bedre fremover. Vi har brug for, at flere kommuner tænker på samme måde,” siger Zornig. Ny lovgivning rammer udsatte børn Paradoksalt nok kan især intentionerne om at hjælpe de socialt mest udsatte børn og unge til uddannelse og beskæftigelse blive undermineret i de kommende år på grund af nye lovtiltag fra Christiansborg. Ifølge Niels Ploug viser forskningen, at dårlig økonomi er en af de største barrierer mod at bryde en social arv. De fattigste forældre er generelt dem, der har mindst overskud til at støtte deres børns skolegang, og forældrenes stimulering af deres børn har en direkte effekt på barnets indlæringsevne. Med kontanthjælpsloftet, som trådte i kraft 1. oktober sidste år, skæres op mod 40 procent af enlige forældres rådighedsbeløb, hvilket rammer tusinder af børn i de mest socialt udsatte familier. ”Børnefamiliers økonomi har stor indvirkning og kontanthjælpsloftet, der reducerer de børneafledte ydelser, kan få indflydelse på udviklingen, for økonomien har bevisligt indflydelse på børnenes uddannelsesmuligheder,” sagde Niels Ploug til Ugebrevet A4 i forbindelse med lanceringen af bogen ’Social arv og social ulighed’. Mekanismen er synlig i statistikken. Kun 7 pct. af de unge fra underklassen er i gang med en lang, videregående uddannelse, når de er 25 år. For unge fra arbejderklassen er tallet 9 pct., mens det for middelklasse, højere middelklasse og overklasse er henholdsvis 20, 39 og 40 pct. Niels Ploug konstaterer, at det trods 50 års fokus på at bryde den sociale arv stadig ser ud til, at det mest afgørende for ens fremtid er valget af forældre. Behov for politisk ledelse Lisbeth Zornig Andersen efterlyser politisk refleksion over de samfundsmæssige målsætninger. ”Ét er, at vi efter så mange år med velfærdssamfundet ikke er bedre til at sikre børn lige livsmuligheder, uanset baggrund, noget andet er, at vi nu gør det endnu vanskeligere for de mest udsatte børn ved både at presse forældrene og samtidig stramme uddannelseskravene og skære i støttemulighederne. Jeg er da glad for, at det ikke er i dag, jeg skulle bryde min sociale arv,” siger Zornig. Hun kommer selv fra en socialt belastet familie med en belastet opvækst i Nakskov, som ingen af hendes tre brødre magtede at bryde med. Selv blev læste hun til cand. polit. på Københavns Universitet. ”Den hjælp, jeg fik dengang i 80erne, har de unge slet ikke mulighed for at få i dag. Alligevel siger vi, at vi gerne vil hjælpe dem. Men gør det modsatte. Det hænger jo ikke sammen. Jeg synes det ville være sundt med en samtale om, hvad vi egentlig vil som samfund, det flakker i hvert fald for mig,” siger Lisbeth Zornig Andersen. Også som økonom undrer Zornig sig over prioriteringerne: ”Vi ved, hvad der skal til for at støtte udsatte børn og unge, så de ikke havner på kanten, og der er samtidig rigtigt god samfundsøkonomi i at gøre det – vi kan vende offentlige milliardudgifter til offentlige milliardindtægter ved at levere den indsats. Det koster altså ikke flere penge at støtte de unge, tværtimod. Spørgsmålet er udelukkende, hvordan vi organiserer indsatsen. Den nødvendige viden og de nødvendige metoder er der. Hvad vi mangler er politisk ledelse og prioritering.” Huset Zornig har sat fokus på de unge på kanten under overskriften ”Fra ung til voksen – på godt og ondt” på fagkonferencen Det sociale årsmøde 2017 i Nyborg Strand den 25. april, hvor netop den gode ungeindsats er på dagsorden. En række fageksperter er inviteret til at skrive et bidrag til artikelserien ”Unge på kanten”, de bliver bragt i den kommende tid.
