Anette Laigaard sender stafetten til mig og stiller mig to gode, og svære, spørgsmål:
1. Hvordan ser du på tillidsdagsordenen kombineret med de mange faglige og styringsmæssige krav, der ligger i tilsynskonceptet for socialområdet.
2. Hvordan kan Socialstyrelsen støtte kommunerne i at finde den gode opadgående spiral i arbejdet med at skabe stadig bedre resultater i en atmosfære præget af høj tillid.
Du lægger op til, at tillidsdagsordenen er et paradigmeskifte i forhold til New Public Management (NPM). Jeg er ikke enig i din præmis, om at tillidsdagsordenen kan ses som et afgørende brud med NPM, som så åbenbart er et udtryk for (unødig) kontrol.
Lederskabshøringen
Med Lederskabshøringen vil DenOffentlige.dk skabe rammerne for en reformation. Vi vil forene vores læsere - fra den menige borger til den offentligt ansatte og de ledere, der har ansvaret - om en ny konstruktiv retning.
Se tidligere indlæg af bl.a. Preben Melander, Jens Christian Birch og Torben Beck Jørgensen her.
New Public Management har iboende tillid
Det er svært, at definere NPM som en entydig størrelse. NPM har fundet mange former og tilgange. Men en central tilgang i flere retninger inden for NPM-hatten, herunder resultatbaseret styring, er at ledere skal have et ledelsesrum til at lede, hvilket bl.a. indebærer at man friholdes fra unødige proces- og dokumentationskrav (Princippet om; let managers manage). Til gengæld holdes lederne ansvarlige for resultaterne. Der er således en iboende tillid til, at ledere og medarbejderne udfylder den opgave, de er blevet betroet.
For mig at se er prisen for den tillid, man er blevet betroet, at man må påtage sig ansvaret for, hvordan man forvalter opgaven og de resultater, der skabes. Og når man forvalter andres folks penge og arbejder med andre menneskers skæbner - som vi gør på socialområdet - er det set med mine øjne helt naturligt, at man accepterer kontrolsystemer. Heldigvis er denne dualitet mellem tillid og ansvar også iboende i tillidsreformens syv grundprincipper.
Fokus på resulat og frihed til process
Derfor ser jeg heller ikke en modsætning mellem tillid og de ny socialtilsyn. Socialtilsynet dikterer ikke særlige metoder og indsatser, men stiller krav om, at sociale tilbud kan tydeliggøre og dokumentere deres indsats, metoder og resultater. I forhold til andre tilsynsmodeller er der i langt højere grad fokus på resultater frem for processer og procedurer.
Tilsynsmodellen tilsiger netop, at styring i den offentlige sektor skal fokusere på klare mål og resultater, metoder der virker, relevant dokumentation heraf og derved sikre et ledelsesmæssigt og fagligt handlerum. Med andre ord ligger tilsynets kvalitetsmodel i forlængelse af tillidsreformens principper.
Det skal her bemærkes, at tilsynsmodellen er væsentlig mindre omfangsrig end tilsvarende modeller i Sverige eller for så vidt Københavns Kommunes egen model!
Du spørger yderligere om, hvordan Socialstyrelsen kan understøtte kommunerne med at skabe bedre resultater i en atmosfære præget af tillid.
Kommunens opgave at levere indsatser og socialstyrelsen hjælper med udvikling
Lad mig slå det fast med samme. Det er, og bør være, kommunernes opgave, at levere indsatser til borgerne, der afhjælper deres behov. Vi har en tillid til at kommunerne løfter denne opgave. Det er klart at indsatser skal være effektive for at afhjælpe sociale problemer. Der er grangiveligt indsatser i dag, der virker, uden at vi ved det. Der er grangiveligt også indsatser der ikke virker. Hvis vi ikke dokumenterer og evaluerer indsatserne, ved vi ikke om, de virker.
Valget af indsats bør altid være en kombination af viden om effektive indsatser, der skaber progression i borgerens liv, borgerens egne præferencer og forudsætninger og det faglige skøn i forhold til den konkrete sag.
Socialstyrelsens fornemmeste opgave er at identificere, udvikle, afprøve, evaluere og udbrede effektive sociale indsatser. På den måde kan vi bistå kommunernes med at udvikle en pallette af indsatser, der kan vælges mellem i den konkrete sag, og som giver størst mulig sandsynlighed for at skabe en positiv forandring i den enkelte borgers liv.
Indsatser kræver enighed og samarbejde
Det kræver, at kommunale myndigheder og sociale tilbud indgår i forsknings- og udviklingsprojekter sammen med Socialstyrelsen for løbende at undersøge, hvordan indsatser kan forbedres til borgernes bedste. Ikke mindst i forhold til at udbrede indsatserne har Socialstyrelsen og kommunerne en fælles udfordring, hvor vi kan understøtte hinanden i sammen at finde løsninger.
Det kræver, at der er en enighed mellem stat, kommuner og bruger-organisationer, og ultimativt borgeren selv, om hvilke forandringer, der er ønskværdige og som skal være centrale for de sociale indsatser.
Stafetten går til
Jeg vil give stafetten videre til Jane Wiis, Direktør i Kommunernes Landsforening
Mit spørgsmål er; hvordan vil KL på den ene side medvirke til, at der udvikles veldokumenterede, effektive indsatser og på den anden siden, at disse udbredes og anvendes af kommunerne?
