Sir Alex Fergusons otte ledelsesprincipper – tilfører de ledelsesdisciplinen nye indsigter?

Selvom du ikke er synderligt fodboldinteresseret er det meget tænkeligt, at du har hørt om Manchester Uniteds tidligere træner gennem 26 år Sir Alex Ferguson. Han er en af sportens mest ikoniske trænere. Han har vundet stort set, hvad der er at vinde som klubtræner, herunder flere Champions League titler, 13 engelske mesterskaber og adskillige andre trofæer. Han sluttede trænerkarrieren som 71 årig. Men hvordan lykkedes det for Sir Alex Ferguson at blive den mest vindende fodboldtræner i historien? Det satte Anita Elberse, professor på Harvard Business School i Boston, sig for at undersøge. I hans sidste sæson som træner i 2013, fulgte hun tæt Sir Alex Ferguson gennem en række observationer på træningsbanen, i omklædningsrummet og ved taktikmøder, ligesom hun i flere omgange interviewede succestræneren.  

Læs også: Politik er ikke en fodboldkamp 

Ifølge Sir Alex Ferguson selv må en del af hans succes tilskrives hans barndom. Han er opvokset i arbejderklassen i Glasgow, hvor hans familie var beskæftiget på et af de lokale skibsværfter i bydelen Govan. Han fortæller: ”Jeg kommer fra arbejderklassen, og jeg synes, at loyalitet er meget vigtig. Nogle siger, at jeg er blevet succesfuld »på trods af«, at jeg voksede op i Govan. Jeg tror omvendt, at jeg blev succesrig, netop fordi jeg kommer derfra” (Ferguson citeret i Steensgaard 2014)

Som vi skal se i det følgende er det netop værdier som loyalitet, disciplin og ihærdighed, der er indlejret i hans ledelsesformular. De i alt otte centrale ledelsesprincipper er udviklet i sammenspil mellem Anita Elberse og Sir Alex Ferguson. Hun fortæller: ”Ferguson og jeg fandt frem til otte principper, som, vi var enige om, indfanger de mest centrale elementer i hans måde at arbejde på. Jeg har siden virkelig anstrengt mig for ikke at forenkle eller generalisere dem for meget, så de kunne presses ned over alle ledere. Men alligevel mener jeg, at alle de otte principper kan overføres meget bredere end bare til sportens verden og derfor være lærerige for mange ledere uden for fodboldens verden også”. 

1.     Start med fundamentet

Det første princip fastslår, hvor vigtigt det er at bygge noget op fra grunden og tænke i langsigtede løsninger. Mens det kan være nærliggende at investere store summer i hurtige løsninger, råder Ferguson i stedet til det lange seje og strategiske træk. Allerede fra starten af sin karriere i Manchester United fokuserede han på hele organisationen. Han satte sig et langsigtet mål om ikke alene at skabe et stærkt fodboldhold, men ligeledes en stærk fodboldklub. Et særligt indsatsområde var at styrke klubbens ungdomsarbejde for at sikre en stabil og kontinuerlig talent-strøm, hvilket navnlig blev belønnet gennem ”opfindelsen” af stjernespillere som David Beckham, Poul Scholes og Ryan Giggs. Han investerede samtidig meget i at opbygge en stærk tillid, sammenhold og loyalitet i organisationen bredt set. Han synliggjorde det fx ved at: ”academy players warmed up alongside senior players every day in order to foster a 'one club' attitude”.

2.     Vær ikke bange for at ændre på holdet

”Never change a winning team” lyder et motto fra fodboldverdenen. Det var imidlertid ikke et princip Sir Alex Ferguson abonnerede på. I stedet var han optaget af at rotere spillere fra kamp til kamp. Han opererede også ud fra idéen om, at det er nødvendigt at tænke langsigtet, så man også har det rigtige hold om fem eller ti år. Han blandede unge og ældre spillere, så de unge kunne udvikle sig og lære af de ældre. Elberse betegner det som en form for strategisk porteføljeledelse af klubbens talentmasse. Han var ikke bange for at sætte uprøvede unge spillere på holdet, når han mente, de var klar. Ligeledes var han heller ikke bange for at sætte de lidt ældre af, selvom de stadig leverede ganske gode resultater.

3.     Sæt høje standarder

Udover at give spillerne fysiske, tekniske og taktiske færdigheder var Ferguson stærkt optaget af at indprente dem stærke værdier. Som Elberse (Ferguson’s Formula 2013) formulerer det ” he wanted to inspire them to strive to do better and to never give up—in other words, to make them winners”. Sir Alex Ferguson var optaget af at rekruttere såkaldte “dårlige tabere”, og krævede at de arbejdede ekstremt hårdt til træning og kamp, uagtet om det var unge håbefulde talenter eller om det var superstjerner som Beckham og Ronaldo. ”I constantly told my squad that working hard all your life is a talent. But I expected even more from the star players. I expected them to work even harder…we never allowed a bad training session. What you see in training manifests itself on the game field”. I den forstand var hans ledelsespraksis præget af en stærkt værdibaseret tilgang, som synes at trække tråde tilbage til hans opvækst i arbejderklassen. 

4.     Giv aldrig slip på kontrollen

Sir Alex Ferguson var kendt som en hård manager. Det var ham, der bestemte, hvordan træningen skulle være og hvordan holdet skulle se ud. Dette stiller logisk høje krav til lederen om aldrig at miste det fulde overblik og altid være i stand til at reagere hurtigt, hvis der er problemer. "You can’t ever lose control—not when you are dealing with 30 top professionals” som Ferguson udtrykker det. Der vil altid være situationer, hvor du er nødt til at spørge dig selv, hvorvidt visse personer har dårlig indflydelse på atmosfæren, jeres resultater eller din kontrol. Hvis der er det, bliver du nødt til at skære igennem. ”It doesn’t matter if the person is the best player in the world. The long-term view of the club is more important than any individual”. 

5.     Afstem kommunikationen til situationen

Det femte af Fergusons principper handler om kommunikation. Selvom Sir Alex Ferguson typisk fremstilles som den iltre, nådesløse indpisker, bestræbte han sig på at situationsafstemme sin kommunikation. Mens det kan være nødvendigt at irettesætte medarbejdere, hvis de eksempelvis ikke holder deres aftaler, hæfter Ferguson sig navnlig ved den anerkendende kommunikationsform. ”No one likes to be criticized. Few people get better with criticism; most respond to encouragement instead. So I tried to give encouragement when I could”.

6.     Vær parat til at vinde

Dette princip handler om at man skal sætte overliggeren højt og altid forvente det bedste af sine medarbejdere.  Selvom en situation ser sort ud, må man aldrig give op. Manchester United blev berømte for at score mange mål i de allersidste minutter af en fodboldkamp. Derfor er de sidste minutter blevet døbt ”Fergie-time”. Han mener selv, at det skyldes, at han aldrig giver op, og det måtte hans spillere heller ikke.

7.     Tro på styrken ved observationer

Dette princip handler om, hvordan Ferguson efterhånden, som han blev mere og mere erfaren, uddelegerede mere af træningen til sine træner-assistenter, men alligevel forblev tæt på, mens han observerede, hvad der skete på banen. Han uddelegerede altså uden at miste den tætte føling med holdet og de enkelte spillere. Eller som Ferguson selv siger: ”Når du (som træner) først træder ud af den boble, du er i, når du træner på banen, så ser du en masse ting, du ikke kan se, når du er midt i det. Jeg slap aldrig kontrollen og var altid lige så meget til stede som før. Men jeg kunne pludselig se en masse ting tydeligere, da jeg gik fra at træne direkte til at få en mere observerende rolle.”  (Ferguson citeret i Jørgensen 2014)

8.     Stop aldrig med at forandre

Sir Alex Ferguson stod i spidsen for Manchester United i 26 sæsoner. Det sidste princip handler om hans evne til evig forandring og konstant tilpasning. Elberse udtrykker det på denne måde: “De fleste ledere er bange for at ændre på tingene, når først de har succes, og lave om på deres vinderformularer. Men jeg tror, at en af grundene til, at Sir Alex Ferguson formåede at blive på toppen i så mange år, er, at han aldrig var bange for at afprøve nye ting, nye strategier og tilgange, hvis han havde en fornemmelse af, at det ville øge hans og klubbens mulighed for at vinde i fremtiden. Jeg tror, at netop den tilgang og den holdning hos ham var det, der gjorde, at han formåede at holde Manchester United på toppen i næsten et kvart århundrede. En periode der har været svær, fordi fodboldlandskabet ændrede sig dramatisk. Eller med Fergusons egne ord: ”Jeg mener, at du kontrollerer forandringer ved at acceptere dem. Det vigtigste er ikke at stagnere. I forlængelse heraf har den tidligere stjernespiller Davis Beckham fra Manchester United udtalt ”Han er af den gamle skole, men han har tilpasset sig, når det har været nødvendigt” (Politiken 2011).

Nye indsigter?

Selvom ledelseslitteraturen er righoldig på opskrifter for god ledelse, tænk fx på Kotters otte step ved forandringsledelse, synes der at være gode grunde til at (offentlige) ledere kigger nærmere på Ferguson formularen. For nogle vil ledelsesformularen måske fremstår interessant alene på grund af selve navnet og de bedrifter, som han har opnået. Men mere interessant er det, at Elberse har formået at samle centrale ingredienser i Sir Alex Fergusons ledelsespraksis til otte principper der på den ene side indskriver sig i og flugter med en række langtidsholdbare principper for god ledelse (betydningen af kultur, værdier, anerkendelse, uddelegering og situationsbestemt kommunikation) og på den anden side er kombineret med nyere principper om konstant at være beredt på forandring og ledelsestalentudvikling.

Formularen er også en påmindelse om, at god offentlig ledelse er langt mere end styr på driften og motivation af medarbejdere, men også drejer sig strategisk ledelse, hvor lederen skal sætte sig i spidsen for at forme offentlige organisationer, der ikke alene er produktive, men i høj grad også er effektive.

Formularen skal dog ikke ses som en færdigpakket løsning på, hvad god ledelse er i alle situationer og kontekster. Med Sir Alex Fergusons fokus på at lede én fodboldklub er der ikke overraskende en række blinde pletter i hans fremstilling af, hvad god ledelse er. Han er fx ikke optaget af, hvad ledelse kræver på forskellige niveauer i en organisation. Han er heller ikke optaget af ledelse på tværs - Fergusons formel retter sigtekornet ”indad” i organisationer. Nogle af principperne (fx nr. 3) afspejler også at Ferguson var leder for superstjerner og primadonnatyper. Giver det mening at gå efter at rekruttere ”dårlige tabere” hvis man fx er leder af en kommunal institution? Det er også værd at anføre, at der ikke findes empiriske undersøgelser (udover Ferguson casen), som underbygger velegnetheden af de otte ledelsesprincipper i andre kontekster. Så tiden må vise om offentlige ledere kan få glæde af ledelsesprincipper fra fodboldens verden!    

Fakta:

I fremstillingen af Ferguson formularen inddrages materiale fra Elberse (2013) Ferguson’s Formula. Harward Business Review. October issue, Annemette Schultz Jørgensen, (2014) Fergusons formel. Djøff Blandet, november, Steensgaard, Nikolai (2014). Sir Alex: Vær konsekvent. Berlingske Business 9 juni, Rasmus Onslev Kremmer (2013) Fergusons opskrift på den succesfulde leder, lederweb.dk d. 8. november.