Som beskrevet i flere artikler i Den Offentlige, har de danske myndigheder siden 2007 ulovligt indsamlet sundhedsoplysninger om alle borgere hos de praktiserende læger i DAMD-databasen (Dansk AlmenMedicinsk Database). Den oprindelige begrundelse for etableringen af databasen var et ønske om at kvalitetssikre patientens interesser. Det er også officielt med henblik på kvalitetssikring, at man fra Sundhedsstyrelsen og senere Statens Serum Institut oprindeligt har givet tilladelser til fire af de kvalitetsdatabaser, som DAMD Fællesdatabasen består af. I praksis har DAMD dog udviklet sig i en mere vidtgående retning end alene at være en række kvalitetsdatabaser.
Det politiske forløb i sagen siden efteråret 2014 har i sig selv været usædvanligt langtrukkent. Det er et selvstændigt udtryk for, at der er meget på spil for regeringen. Hvorfor gør regeringen sig så mange anstrengelser for at undgå at få de ulovlige dele af databasen slettet?
For at komme nærmere på, hvad der er på spil i denne sag, kan man studere nogle af regeringens politiske planer, der relaterer sig til udnyttelse af sundhedsdata. Det handler nærværende artikel om. Regeringens planer om udnyttelse af sundhedsdata To af regeringens politiske planer er særligt interessante at nærlæse med hensyn til indsamling og brug af sundhedsdata. Det er Vækstplanen for sundheds- og velfærdsydelser fra juni 2013 (herefter forkortet til Vækstplanen) og Handlingsplanen for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning fra maj 2014 (herefter forkortet til Handlingsplanen). Vækstplanen blev fremlagt under Astrid Krags (nu S, dengang SF) tid som minister for sundhed og forebyggelse. Den udspringer af anbefalinger fra et vækstteam nedsat af regeringen, hvor Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, var formand. Handlingsplanen er blevet fremlagt under Nick Hækkerups (S) tid som minister for sundhed og forebyggelse, bygger på Vækstplanen og er lavet i fællesskab af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Regioner. Af begge planerne fremgår det, at regeringen ønsker at gøre Danmark til et foregangsland med hensyn til medicinsk forskning, og at dataindsamling er en væsentlig del af planerne. Jeg behandler i det følgende de to planer under ét. Et af initiativerne i Vækstplanen er en national strategi for sundhedsdata – eller mere præcist: en national strategi for adgang til sundhedsdata og etablering af en effektiv indgang til de nationale sundhedsdata. Det omtaler Berlingske Business den 3. juni 2013 under overskriften ”Dansk databank skal tiltrække sundhedsforskning”, hvor daværende minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF - nu S) udtaler følgende: ”Inden for sundhedsdata får vi slet ikke nok ud af den viden, vi har i biobanken. Vi har helt unikke data her i Danmark. Mine europæiske og oversøiske kolleger er ved at tabe både næse og mund over, hvilket datamateriale vi har på vores befolkning." Sporet bliver lagt ”Vi vil derfor især gøre en indsats for at styrke den kliniske forskning, adgangen til forskning i sundhedsdata og udnytte vores førerposition inden for teknologi, sundheds-it og byggeri bedre,” lød det blandt andet fra daværende minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag i pressemeddelelsen om vækstplanen. Regeringen fremhævede samtidig medicoindistriens betydning for dansk økonomi. ”Sundheds- og velfærdsvirksomhederne står samlet for 3,6 pct. af værdiskabelsen i dansk økonomi og beskæftiger omkring 35.000 fuldtidspersoner, svarende til 1,7 pct. af den samlede beskæftigelse. Alene de ti største virksomheder inden for lægemiddel- og medicoområdet tegner sig for 66 pct. af beskæftigelsen og 81 pct. af værditilvæksten inden for sundheds- og velfærdsområdet, og lægemiddel- og medicoområdet stod i 2011 for 9,5 pct. af den samlede danske vareeksport,” lød det i pressemeddelelsen. Går man et skridt dybere og læser selve Handlingsplanen, fremgår det, at netop sundhedsdata spiller en central rolle: "… nationale register- og sundhedsdata udgør et væsentligt grundlag for udviklingen af det danske sundhedsvæsen og er en forudsætning for forskning, dokumentation og drift af sundhedsvæsnet. Det er visionen, at: Danmark skal være internationalt førende i at anvende data fleksibelt og sikkert til gavn for patienterne” (side 54). Og videre: ”… Danmark har en unik styrkeposition inden for sundhedsdata og forskningen i disse data. Formålet med strategien er i samarbejde at skabe et endnu bedre grundlag for sundhedsforskningen i Danmark hos både offentlige og private aktører. Strategien skal bidrage til at videreudvikle velfungerende og sikre rammer for sundhedsforskningen i Danmark både nu og i fremtiden” (side 55). Strategisk fokus på sundhedsdata Som led i sundhedsdatastrategien nedsatte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2013 et udvalg, STARS* (Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata). Det skal udarbejde strategien og samle sundhedsvæsen, forskningsverden, patientforeninger, Den Nationale Videnskabsetiske Komité og industrien. STARS* bliver også nævnt som et selvstændigt initiativ i Handlingsplanen, hvor det nævnes i sammenhæng med de 8 ”andre iniativer”. "… STARS* har til formål at sikre national dialog, gennemsigtighed og koordinering vedrørende indsamling, kvalitet, bearbejdning og formidling af data på sundhedsområdet og tilgrænsende sektorer til brug for forskning, analyse, dokumentation og drift af sundhedsvæsnet," fremgår det på side 54. Læs hele kommissoriet for den nationale strategi her. Føromtalte Handlingsplan beskriver flere initiativer, der påkalder sig særlig opmærksomhed i sammenhæng med sundhedsdata. For eksempel styrkelse af klinisk forskning og det offentlige-private samarbejde om klinisk forskning i praksissektoren, som er en klar hovedoverskrift. Derudover står to initiativer, som begge er relateret til strategien Én indgang. Det er styrkelse af samarbejde på tværs af landet og patientrekruttering, herunder etablering af nationale forskernetværk, og det er fokus på medicoindustrien. Baggrunden for Én indgang var økonomiaftalen for 2012 mellem Regeringen og Danske Regioner, hvor det blev aftalt, at alle regioner skulle etablere en enkel og effektiv indgang for industrien til at indgå aftaler om kliniske forsøg. Det vil sige, at der rent praktisk i hver region er blevet iværksat en kontaktstruktur, således at industrien kan tage kontakt til regionens forskere via én indgangskoordinator. Der er også blevet udarbejdet en rapport om strategien: "Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark." I rapporten opregnes udvikling af it-systemer til ”patientrekruttering” som ét af de centrale tiltag for at skabe én indgang. Hermed menes rekruttering af patienter, som kan deltage i de kliniske forsøg. Patientforsøg og etablering af kontakter med patienter er normalt noget af det, der er meget kostbart og tidskrævende i forbindelse med medicinsk forskning og udvikling af ny medicin. Derfor bliver patientregistre med henblik på ”Én indgang – rekruttering” en vigtig succesfaktor, der for industrien direkte kan omsættes til indtjening i forbindelse med rettidig godkendelse af nye produkter. Rapporten udfolder betydningen af dataregistrering: "Data, der kan hjælpe med til at identificere patienterne, er svaret på forbedring af de enkelte centres evne til at finde de ønskede patienter. Disse data kan findes i blandt andet journaler, ATC data og landspatient-registret, der indeholder diagnoseinformation" (side 25). "Det foreslås, at der arbejdes med de registre, som allerede eksisterer, og at der stilles offentlige ressourcer til rådighed for at kunne lave registerbaserede studier af, om patientmaterialet er til stede, og hvor patienterne er. Dette skal udvikles i fremtiden, (…) således at Danmark bliver et ledende land til at forudsige patientrekruttering" (side 26). ATC data er data i det såkaldte ATC-system (Anatomical Therapeutic Chemical Classification System – eller oversat til dansk: anatomisk terapeutisk kemisk klassifikation). Det er et system til klassifikation af lægemidler efter deres indholdsstof og virkeområde, og alle lægemidler har en ATC-kode. På den baggrund laver Statens Serum Institut lægemiddelstatistikker og -analyser over forskellige sygdoms- og behandlingsgrupper. Det fremgår ikke af rapporten, hvilken lovgivning der i øvrigt skal regulere anvendelsen af disse patientdataregistre, og om man har tænkt sig at opretholde Persondataloven og Sundhedslovens nuværende regler herom i forbindelse med de omfattende persondataregistre. Andre udtryk for den politiske sundhedsstrategi Læser man det finansielle regnskab for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for 2014, kan man finde følgende kommentar omkring sundhedsdata: ”Ministeren for sundhed og forebyggelse gennemfører i 2015 et dialogbaseret forløb om brug af data i sundhedsvæsenet med inddragelse af alle Folketingets politiske partier og relevante interessenter. Formålet er at opnå bred politisk enighed om den fremtidige brug af data og følsomme personoplysninger om patienter til forskellige formål i sundhedsvæsenet. Forløbet afsluttes i 2015 med en ”National Strategi for Adgang til Sundhedsdata”, der fokuserer på rammerne for forskning i sundhedsdata i Danmark” (side 16). Hvilket ”forløb”, der tales om i regnskabet, fremgår ikke. Men regnskabet er dateret og underskrevet så sent som den 19. marts 2015. Det er altså på samme tid som tilspidsningen af DAMD-sagen - blot én dag før, at Rigsarkivet i al hast udsendte et brev til Danske Regioner om, at man ville fremrykke ikrafttrædelsesdatoen for den udsendte ændringsbekendtgørelse med henblik på at finde lovhjemmel til at kræve en kopi af DAMD udleveret. Markedsføring af sundhedsdata i udlandet Herudover har Eksportrådet under Udenrigsministeriet en webside, der hedder ”Invest in Denmark”. Her ligger lidt hengemt en fil med titlen: ”Denmark – The Heart of Life Sciences for Clinical Trials.” Den reklamerer for, at man kan investere i klinisk forskning i Danmark, og at der er helt unikke medicinske data til rådighed; ja, den pointerer direkte, at der findes store muligheder for at få fat på data på CPR-nummerniveau og sammenkøre forskellige registre: ”Moreover, unique data systems make it possible to cross-reference data from various databases across different areas, e.g. personal identification numbers, the personal identification number system, health economic statistics and diagnosis registration in general practice. Additionally, one may cross data registers like the personal identification number with clinical trials data, making it possible to connect personal information such as address, income, gender, age, etc. with decades of samples from the various national biobanks.” Dette teksteksempel gør det ret åbenbart, at Danmark har stærke kommercielle interesser i sundhedsdata. Følg med i DenOffentlige's dækning af DAMD -skandalen: Bestil vores nyhedsbrev.
