At have hest er en dyr hobby

Sponsoreret

22/03/2021 14:47

Valdemar Lind

Sponsoreret indhold

Overvejer du at købe en hest? Især blandt unge piger er dyret utrolig populært, og ridning er en populær hobby. For at gå til ridning behøver du ikke din egen hest, da rideskolen har heste til deres elever, men bare at ride én gang om ugen er ikke altid nok.

Hvis du brænder for at ride og være omkring heste, kan det blive fristende at anskaffe sig sin egen, så du ikke behøver dele med andre og kan komme ud og ride langt oftere. Det er dog ikke billigt at købe og eje en hest, så du skal være opmærksom på et par ting, før du kaster dig ud i det.

Vælg den rigtige hest

Heste er i forvejen dyre – du kan regne med, at det billigste sted at starte er oppe omkring de 10.000 kr. Derfor er det også super vigtigt, at du giver dig god tid til at finde den helt rigtige hest.

Vær hudløst ærlig med dig selv og vurdér, hvilket niveau du er på, hvilken form for ridning du ønsker at bruge din tid på, og hvor stor hesten skal være for at passe til dig.

At vælge hest handler i høj grad om at vælge temperament. Hvis du er en nervøs rytter, der måske kun lige er startet til ridning, er det næppe en hest, der kan gå Grand Prix øvelser eller f.eks. en klassisk araber med et fyrigt temperament, som du skal kaste din kærlighed på.

Heste er som sagt dyre, og køb af dem involverer desuden dyrlægeregninger – for du skal altid få en dyrlæge til at kigge på hesten, før du køber den – og kontrakter. At købe den forkerte hest vil derfor blot bringe dig unødvendig ærgrelse og stress.

Så er der udstyret

Udover at købe hesten skal du også sørge for dens udstyr, opstaldning og foder. Hesteudstyr er det heldigvis let at finde både online og i mange lokale områder, hvor du kan finde butikker udelukkende dedikeret til heste.

Der er meget udstyr at vælge mellem, men som en start, skal du have fem ting: Grime, sadel, hovedtøj, træktov og hestedækken. 

Sadel og hovedtøj afhænger især af, hvilken form for ridning du vil begive dig ind i. Det er muligt at købe kombi-sadler, der egner sig til både dressur og spring, men du kan også finde sadler, der specifikt er designet til en bestemt disciplin. Du bør dog altid have en sadel, der kan bruges til dressur, da selv springryttere er nødt til at bruge tid på denne disciplin.

Et hestedækken afhænger til gengæld af to ting: Race og arbejde. Nogle hesteracer klarer sig fint i hvilket som helst vejr uden et dækken. Dette er specifikt ponyracer, der er mere hårdføre end fuldblodsheste.

Derudover skal du være opmærksom på, at hvis du arbejder din hest hårdt og den sveder meget, kan der være brug for et godt stalddækken til den.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.