I Lolland kommune lå valgdeltagelsen mere end 9 procentpoint højere end ved det seneste kommunalvalg. Demokratikampagnen Stemmer på Kanten har været særlig aktiv i Lolland, der har fungeret som testkommune for en nyskabende kampagne. Ifølge Lollands afgående borgmester, Stig Vestergaard, har det da også været en bidragende årsag til den høje valgdeltagelse. Politisk innovation leverer således stemmer til valget.
Det er ellers ikke, hvad valgeksperterne har prædiket. Så sent som på selve valgdagen konkluderede valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, at kampagner ikke får flere til at stemme. Tilsvarende har Roger Buch, forskningschef hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, dømt kampagner som spild af penge. De tog fejl. Big time.
Ikke alene er tendensen til støt lavere valgdeltagelse i kommunalvalg standset. Kurven er knækket. Stemmeprocenten var denne gang på landsplan 71,9 pct. mod 65,8 pct. ved det seneste kommunalvalg. Bortset fra valget i 2001, hvor kommunalvalget var sammenfaldende med folketingsvalget, har valgdeltagelsen ikke været højere siden 1981.
Det kan være vanskeligt at isolere årsagerne til valgdeltagelsen. Der har været en lang række initiativer, som har haft til formål at få flere vælgere til stemmeurnerne, og landspolitiske frustrationer, der kan have udløst en march til valgstederne. Men i Lolland kommune har kampagnen Stemmer på Kanten været særlig aktiv, da kommunen blev udvalgt som testkommune for kampagnen. Der steg valgdeltagelsen med over 9 procentpoint.
Stemmer på Kanten har haft til formål at øge de socialt udsatte vælgeres valgdeltagelse. Ideen blev født, da Lisbeth Zornig Andersen sidste år blev indigneret over en åbenbar politisk forfordeling af Guldborgsund kommunes midler til middelklassevælgere på bekostning af socialt udsatte vælgere. Eftersom stemmeprocenten blandt kontanthjælpsmodtagere kun var 32 pct. ved valget i 2009, fremstår vælgergruppen som politisk mindre interessant.
Indignationen blev båret ind i den sociale tænketank SIF – Social Innovations Forum – hvor projekt Stemmer på Kanten blev udviklet. Kampagnen blev udformet som et innovationsprojekt, hvor udfordringen var, at vi har her at gøre med en målgruppe, som er svær at nå, og hvis holdninger vi ikke kender synderlig godt, da den typisk ikke deltager i den offentlige debat.
Så følgelig blev kampagnen tilrettelagt som brugerdrevet innovation. For at skabe opmærksomhed om initiativet blev en række ambassadører som Linse Kessler, Peter Mygind, Lisbeth Zornig Andersen og socialt udsatte hvervet. Samtidig blev frivillige – både ressourcestærke og udsatte borgere – hvervet over hele landet. De frivillige har gennemført runder af dørklokkestemning i socialt udsatte områder – en aktivitet, som åbner for det personlige møde og dialog på vælgernes eget dørtrin, og gennemført over 300 arrangementer med mere end 100 politiske debatmøder mellem kandidater og udsatte vælgere landet over, typisk på væresteder, værtshuse og andre steder, hvor de udsatte opholder sig – og ikke på gymnasier og biblioteker, hvor de udsatte typisk ikke føler sig hjemme.
I tråd med tænkningen om at nå de socialt udsatte vælgere der, hvor de er, har de mest succesrige politiske debatmøder været tilrettelagt som en ”omvendt” model. Det vil sige, at vælgerne har fået ordet og stillet politikerne spørgsmål om de udfordringer og problemer, de kæmper med i hverdagen, hvorefter politikerne har haft mulighed for at fortælle, hvad de politisk vil gøre ved det. Altså debatter med udgangspunkt i vælgerne, ikke politikernes egne polerede budskaber, der er blevet udtænkt i en boks uden brugerinddragelse.
Resultatet har været en massiv vidensudveksling, hvor politikerne ofte har forladt debatmødet med tætskrevne notesblokke og beriget med en indsigt, der gør dem i stand til at være relevante for vælgerne. På det personlige plan har flere byrådspolitikere efterfølgende sagt, at mødet med de udsatte har genopfrisket, hvorfor de gik ind i politik. Reaktionen fra de socialt udsatte vælgere var forudsigelig. De følte sig hørt, de følte sig taget alvorligt, de følte sig klogere på, hvor de skulle sætte det kryds, de hidtil ikke havde tillagt værdi.
Det overraskende ved debatmøderne mellem politikerne og de socialt udsatte vælgere var, at for langt de fleste politikere var det første gang, de mødte socialt udsatte vælgere, og for de socialt udsatte var det første gang, de nogensinde havde mødt en politiker. Ganske bemærkelsesværdigt i et land, der opfatter sig som en af demokratiets bannerførere.
Den brugerdrevne tilgang har var indarbejdet i alle dimensioner af kampagnen. Derfor blev interesseorganisationer med fokus på udsatte mennesker inddraget, mens der blev gennemført fokusgruppeinterviews med socialt udsatte selv om deres problemer og ønsker. Den indsamlede viden bliver nu efter valget systematiseret i en samlet rapportering, så den kan anvendes i forbindelse med politikformulering i de kommende år.
Trods alt har det dybere formål med Stemmer på Kanten ikke blot været at hæve stemmeprocenten blandt socialt udsatte. Det har været at sikre en tættere kobling mellem de udsatte vælgere og de politikere, der skal formulere sociale tilbud og løsninger, som kan hjælpe netop disse vælgere til et bedre liv. Uden viden kan det være vanskeligt at ramme rigtigt – det gælder alle innovationsprocesser, socialpolitik er ingen undtagelse – og sigter man i blinde stiger risikoen for, at indsatsen fejler og anstrengelserne og pengene er spildt.
Hvordan kan politikerne anvende den indsigt i praksis i de kommende år? Et godt sted at starte er at etablere et Udsatteråd med udsatte selv i alle kommuner og sikre en tæt dialog med rådet omkring politiske tiltag – og arrangere høringer om nye planer, ikke på rådhuset eller den lokale skole, men hvor de udsatte selv er.
Stemmer på Kanten mobiliserede i øvrigt over 600 frivillige landet over og skabte dermed en landsdækkende græsrodsorganisation, som arbejder for at give socialt udsatte en stemme. Initiativet fortsætter nu efter valget som en forening.
