Politikere har i flere år lovet ordentlig behandling og tryghed til syge mennesker. Alligevel er det stadig sådan, at der hver dag kommer nye borgere til kontanthjælpssystemet med alvorlig sygdom. Nogen dør simpelthen mens de bliver udredt til beskæftigelse, fordi systemet konsekvent ser beskæftigelse som vejen ud af enhver sygdom. Også kræft. Også alvorlige ulykker.
I 2012-13 stod beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bag reformerne af fleksjob- og førtidspensionerne. I dag lever mange tusinde syge borgere med følgerne af en lovgivning, som langt fra var gennemtænkt. Bliver du syg risikerer du at miste dit forsørgelsesgrundlag efter 22 uger.
I dag tegner der sig et billede af, at det bliver op til Statsminister-Mettes regering at gøre op med følgerne af de mangelfulde og uklare rammer, som Beskæftigelses-Mette indførte og overlod til kommunerne at føre ud i livet. Men er der vilje i socialdemokratiet til at rydde op, eller skal syge endnu engang overleve på hensigtserklæringer og smukke floskler?
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Som det ser ud i dag, bliver tusindvis af syge danskere udsat for straf og fattiggørelse i jobcentrets langsommelige mølle, og flere undersøgelser har påvist, at de bliver behandlet så dårligt i systemet, at det medfører psykiske problemer oven i de diagnoser, der førte til den oprindelige sygemelding.
Alt sammen fordi selve udgangspunktet er galt: Bliv rask i løbet af 22 uger eller se frem til et liv på kontanthjælp og konstant fokus på at udrede dig til beskæftigelse. Lovgiverne siger ganske vist, at syge ikke skal være på kontanthjælp, men hidtil har der ikke været handling bag ordene.
Syge på kontanthjælp
Der er to væsentlige grunde til, at syge ikke skal være på kontanthjælp. For det første skal de ikke udsættes for de økonomiske sanktioner, som er tiltænkt raske ledige.
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
Det kan diskuteres, om pisk får raske ledige i arbejde, men intet menneske får det bedre af at få det sociale sikkerhedsnet revet væk under sig. Og selv om syge ikke burde rammes af sanktioner, sker det alt for tit, og kommunernes standardsvar er, at borgeren bare kan klage. Herefter kræver det indsigt og fornyede kræfter at gå i gang med en langvarig klageproces, som slet ikke burde være nødvendig.
Stigmatisering af syge
Den anden væsentlige grund til at syge skal holdes ude af kontanthjælpssystemet er den stigmatisering mange politikere har dyrket de senere år. Beskyldninger om dovenskab, manglende moral og meget andet. Laura Lindahls (LA) bemærkning i DR Debatten om, at en kontanthjælpsmodtager med en lang række invaliderende diagnoser ikke ser syg ud, hører til i den pæne ende.
Når mange danskere sidder med den opfattelse, at borgere på kontanthjælp ikke kan være 'rigtigt' syge, bliver en lang række mennesker, som venter i årevis på afklaring til fleksjob eller førtidspension, hånet og chikaneret, kaldt dovne nassere og parasitter, selv om de er ude af stand til at gøre noget for at ændre på deres situation. De er i jobcenterets hænder, og det er desværre ikke betryggende.
Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre
Vi har valgt at give taletid til aktive i Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre. Initiativet bringer deres indsats og erfaringer videre til vores læsere, og viser andre sider af hverdagens velfærd.
Læs flere indlæg fra - og om - Næstehjælperne her og Jobcentrets Ofre her.
Nu er folketingsvalget overstået, og selv om vi ikke har set regeringsdannelsen, mens denne artikel skrives, har vælgerne talt: De ønsker velfærd, ikke flere skattelettelser til de velbjærgede. Efter mange års nedskæringer har vi ikke den store tillid til, at politikere handler, med mindre vi minder dem om problemerne.
Borgerforslag
Derfor har nogle af os stillet et borgerforslag med krav til hurtigere sagsbehandling, bedre økonomi for syge i afklaring og afskaffelse af den meningsløse jagt på de sidste fem minutters arbejdsevne.
Skriv under på forslaget, og vær med til at hjælpe de syge op af hængedyndet.
Borgerforslaget i hovedtræk:
1) Hurtigere sagsbehandling. De allerfleste sager skal afklares i løbet af 2-3 år. De tungeste sager kan strækkes til 5 år, og hvis der ikke er faldet en afgørelse inden for denne tidsramme, kan borgeren selv vælge mellem førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.
2) Hvis borgeren har en restarbejdsevne på 5 timer eller herunder, har vedkommende frit valg mellem førtidspension eller fleksjob.
3) Gennem hele sagsbehandlingsforløbet skal borgeren have tilkendt en udredningsydelse, svarende til dagpengeniveau.
FORSLAGSSTILLERE
- Dorte Hummelshøj Jakobsen, Vorupør
- Persille Ingerslev, Frederiksberg
- Esben Søvang Maaløe, København V
- Lotte Graae, Aarhus
- Sebastian Adorján Dyhr, Nyrup
- Maj Thorsen, Randers
