Som det er i dag har matchning af kontanthjælpsmodtagere kæmpe betydning for den enkeltes liv. Hvis man fx matches 1 er man vurderet arbejdsmarkedsparat og skal direkte i aktivering. Man skal altså møde i aktivering, ellers bliver der trukket i kontanthjælpen uden videre, eller man skal påbegynde uddannelse på SU.
Matches man 2 skal man også stå til rådighed, men her er der lidt mere elastik i forhold til de tilbud, der kan gives. Dog skal du stadig møde ind til samtaler og stå delvist til rådighed, og du kan ved udeblivelse sanktioneres i din kontanthjælp.
Den sidste kategori er nok den mest omtalte. Det er i denne match 3 kategori, at der pt. er omkring 5000 under 25 år på passiv ydelse. Det er kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget for aktivering og som er sygemeldt. De skal en gang hver 3 måned til en sygeopfølgningssamtale og kan fritages for sanktioner af hjælpen. De skal dog også fremmøde til indkaldelser på jobcentret, da de ellers kan få stoppet deres hjælp.
Match er magt og medfører fejlmatch
At matche et andet menneske og putte et menneske i en bestemt boks er en stor magt at have. Jeg har personligt længe undret mig over, hvem det var, der sad og foretog disse match. For det kan virke helt mærkværdigt, at vejledere i Jobcentre har den fornødne og faglige kompetence, der gør dem i stand til at vurdere, hvornår et menneske er for sygt til at arbejde eller ej. Hvilke skøn bruger de, når de skal afgøre, hvornår et menneske er så sygt, at det ikke magter at stå til rådighed?
Jeg har flere gange oplevet ”fejlmatch” eller sagt på en anden måde fejlskøn i sager, hvor man har placeret svært psykisk syge misbrugere i en kategori 1 eller 2. I de tilfælde har det været meget svært at få hjulpet dem over i den kategori, hvor de virkelig hørte til. Man kan i dag klage over, at man er blevet matchet forkert til kommunen, der så selv behandler klagen. Hvis de fastholder, kan man ikke anke sagen - så er man virkelig sat i en boks.
Der er da også god grund til at flere fejlmatches. For hvordan kan en sagsbehandler i et Jobcenter uden socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund vurdere, hvilke sociale og somatiske prolemstillinger, der er så indgribende, at man ikke bør straksaktivere et menneske?
Det spørgsmål har jeg som socialrådgiver, der selv har matchet mange mennesker og som nu hjælper mennesker, der er blevet fejlmatchet, stillet mig selv mange gange.
For hvordan vil du have det med, at et menneske uden faglig kompetence skal vurdere, hvorvidt du er syg eller ej?
Så skal vinduespudseren måske ikke være socialfaglig mere.
Med den nye reform er det nu blevet offentliggjort, at man vil gøre op med den tankegang at putte mennesker i bås, hvilket der både er fordele og ulemper ved.
Fordelen, er, at retssikkerheden på det socialfaglige område for de mest udsatte vil blive forbedret set i lyset af, at det ikke længere vil være muligt, at beskæftigelsespolitikken med krav om aktivering, vil ramme de svageste over nakken, når en sagsbehandler med en baggrund som fx vinduespudser, vurderer ud fra nogle egne opfattelser og meget løse retningslinjer på området. Der er nemlig ikke en klar vejledning på området, der bliver fulgt i praksis i forhold til, hvornår en person tilhører de enkelte matchkategorier.
Slut med syltekrukke-stempel
Derudover vil jobcentrene heller ikke længere kunne placere socialt udsatte i en syltekrukke, når de ikke har vidst, hvad de skulle stille op. Mange har gået i årevis i en match 3 og blot mødt ind til de obligatoriske ”sygeopfølgningssamtaler” hver 3. måned, som loven forskriver.
Mange fra denne matchgruppe 3, der har gået på passiv kontanthjælp gennem de sidste 10 år, er i virkeligheden alle dem, der før fik bevilliget en førtidspension, eller som blev forsøgt afklaret via et fleksjob.
Eftersom man med de nye reformer har afskaffet den klassiske jobstige, der før hed: kontanthjælp, revalidering, fleksjob og førtidspension, er det nu meningen at mange fra denne gruppe skal afklares i forhold til indstilling til de nye ressourceforløb. Det er en persongruppe, der kan betegnes som mennesker med misbrug, svære sociale, psykiske eller somatiske problemstillinger - mennesker der gennem hele deres liv har været på offentlig forsørgelse. Mange er børn af systemet og deres forældre ligeså.
De udskældte børn af systemet
Denne matcgruppe 3 er de udskældte børn. Dem der i disse dage diskuteres, og som man fra politisk side ikke helt ved, hvad man skal stille op med. Gruppen bliver ikke mindre, men fattigere. Deres ydelser presses, og med den nye førtidspensionsreform vil denne gruppe ende i ressourceforløb på kontanthjælp - i for nogles vedkommende resten af deres liv - i og med, at man i loven har indskrevet muligheden for at forlænge disse ressourceforløb på fem år op til flere gange.
Det positive ved disse ressourceforløb er imidlertid, at denne gruppe ikke længere kan få frataget sig kontanthjælpen, og at de ikke længere skal sakse rundt imellem flere forvaltninger og jobcentre, der alle modarbejder hinanden. De kommer fremover til at tilhøre den samme enhed, når de først har fået tildelt et ressourceforløb.
Dansk Socialrådgiverforening har meldt ud, at man ser positivt på, at man vil fjerne disse matchgrupper, og at man i stedet yder en mere helhedsorienteret indsats, da mennesker ikke kan sættes i sociale båse. Det er forståeligt - og en tanke man som socialrådgiver til enhver tid vil støtte, da sociale, fysiske og psykiske problemer er komplekse - og ikke kun kan behandles ved at få et arbejde.
Hvem er fagpersonerne i fremtiden?
Det der imidlertid bekymrer mig, for os som faggruppe, er, hvem der i fremtiden skal fortage sagsbehandlingen af de aller mest socialt udsatte, og hvilke tilbud, der vil blive mulige at bevillige.
Som det er i dag kan sagsbehandlere i jobcentene ikke rigtig stille så meget op - udover at opfylde kriteriet om aktivering. De har som arbejdsredskab tilbudsportalen, der er en slags online forretning, hvor de kan gå ind og købe sig til et passende tilbud/ydelse til den enkelte. Disse tilbud er forudbestemt og forhandlet på plads, hvorfor det ofte er få store virksomheder som fx Hartmans, der tilbyder aktiveringsforløb med fokus på beskæftigelsesindsats som virksomhedspraktik og løntilskudsordninger.
Hvis de mest socialt udsatte fra matchgruppe 3 skal profitere af, at de ikke længere kan matches 3 - og er for syge til at komme i aktivering, da skal man som minimum sørge for, at de ikke bliver omfattet af de samme krav, der stilles til dem, der ikke har problemer udover ledighed. Alternativt risikerer man, at de ikke kan leve op til de beskæftigelseskrav, der stilles, og at de dermed mister deres forsørgelsesgrundlag helt.
I har kun socialrådgiverne
Socialrådgivere er som faggruppe uddannet til at varetage mennesker med sociale problemers behov. Vi har de redskaber, der skal til for at få denne gruppe videre i forløb, der kan medvirke til en positiv udvikling. Både for det enkelte menneske, men også for samfundets udvikling generelt.
Hvis projektet om en helhedsorienteret indsats skal lykkedes for de aller svageste kontanthjælpsmodtagere, bliver vi som faggruppe nød til at kæmpe for, at vi igen kommer til at spille en central rolle i tidens trend om at få flest muligt af de socialt udsatte i uddannelse og beskæftigelse/aktivering. Dette kan ikke lykkedes uden at tage vores helhedssyn i brug - og hvis en helhedsorienteret indsats skal kunne noget i praksis, så vil jeg til hver en tid fastholde, at vi er de bedste praktikere på netop det område.
Der er brug for os som faggruppe som aldrig før, og med den nye kontanthjælpsreform bliver de socialfaglige udfordringer ikke mindre - tværtimod.
Vi skal som faggruppe huske på, at vi er uddannet til at varetage de mest udsatte i samfundets behov - og ikke kun opfylde de krav, der kommer i kølevandet på de nye reformer på det sociale område.
Vi skal gøre op med på den ene side at varetage de udsattes interesser, herunder sikre dem et minimumseksistens, og samtidig være loyale medspillere i en stadig strammere beskæftigelsespolitik, der griber mere og mere ind i det sociale arbejde. Jeg siger ikke, det er nemt, men vi bør bestræbe os på at fastholde de værdier, der er hele fundamentet for socialt arbejde.
