"Hvor sover du?" spørger jeg den 22-årige prøveløsladte fyr. "Havde du ikke en adresse, da du blev løsladt?"
Det er ofte stillede spørgsmål til kriminelle unge under 25 år på kontanthjælp med sociale og misbrugsproblemer, der enten prøveløslades - eller får betingede domme, som jeg møder i mit daglige arbejde som socialrådgiver i Kriminalforsorgen.
Inden samtalen med den unge hjemløse fyr havde jeg netop siddet og udfyldt skemaer på mine godt 55 klienter som led i SFIs store undersøgelse af hjemløshed bestilt af Social- og integrationsministeret i 2013. Da jeg havde lavet min optælling af hjemløse i min sagsbunke, vidste jeg, at tallet var steget siden sidste optælling i 2009, og jeg havde da også mærket det i mit daglige arbejde, hvor flere og flere unge kæmper med at skaffe sig husly og sover i opgange eller sågar bliver banderelaterede for at overleve. Det er kriminelle unge uden netværk og midler. Og den nye optælling, der blev offentliggjort i august 2013, viser da også, at hjemløsheden er steget markant blandt unge mellem 18-24 år i København. Antallet er næsten fordoblet fra 2009 -2013 altså på blot fire år.
De unge hjemløse er uden netværk, med misbrug, uden uddannelse og på kontanthjælp. Mange af dem har derfor ifølge serviceloven krav på at få anvist en bolig af kommunen - og kan ifølge loven blive indstillet til en akutbolig. Problemet er bare, at ventelisten til en akutbolig i København ikke længere kan kaldes akut, da der på nuværende tidspunkt er en ventetid på ca. 1-2 år.
Endnu flere udsatte unge vil blive hjemløse i løbet af de næste par år
Den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft januar 2013, vil fremover give unge optil 30 år en udbetaling på ca 4000 kr. mdr. De vil, ud af kommunens fastsatte rådighedsbeløb, have penge til at betale en husleje på ca. 2500 kr. Og da der på nuværende tidspunkt allerede er en ventetid på 1-2 år på akutlisten, med det rådighedsbeløb, frygter jeg og mange af mine kommunale samarbejdspartnere, at antallet af unge uden bolig vil eksplodere som led i den nye kontanthjælpsreform, og at ventelisten til en akutbolig dermed vil ryge op på 3½ år.
Men hvor ender de her udsatte og hjemløse unge?
Københavns Kommune har længe haft problemer med at anvise billige boliger til hjemløse unge på kontanthjælp, da lejlighederne simpelthen ikke eksisterer. Og når gruppen af unge på lav kontanthjælp udvides de kommende år som følge af reformerne, vil problemet ikke blive mindre – tværtimod. Det virker som om Københavns Kommune helt har lukket øjnene for problemet og håber på at forstaderne kan overtage de unge. Men de unge med tilknytning til byen vil hellere leve på gaden, som de kender og er trygge ved - end at rykke ud i en utryg forstad, hvor de alligevel heller ikke har råd til at betale for en lejlighed - de skal altså helt ud på landet!
Hjemmestrikkede regler
Københavns kommune har været bevidst om problemet med akutlisten længe, og har, for at begrænse tilgangen, lavet forskellige fikse måder at undvige boligindstillingerne på. Det sidste nye stunt er, at de unge skal bevise, at de gør sig fortjent til at blive boligindstillet. At gøre sig fortjent til betyder i praksis, at de unge først skal bevise, at de er villige til at ophøre deres misbrug, påbegynde uddannelse eller at tage et arbejde – men hvordan hænger det sammen med deres virkelighed og at sove på gaden? Og er det overhovedet lovligt at lave sådanne skuffecirkulærer for at begrænse tilgangen til boligakutlisten? Jeg tror det næppe og venter bare på et afslag, som kan ankes og dermed skabe præcedens på området, der lige nu ulmer af hjemmestrikkede regler.
Flere af mine kollegaer har også helt opgivet at boligindstille de unge i Københavns Kommune, da kommunen prompte giver afslag med samme begrundelse: "den unge skal gøre sig fortjent til en bolig", hvilket faktisk er i strid med loven, da det på ingen måde fremgår af vejledningen til loven, at den hjemløse skal opfylde betingelser for misbrugsbehandling og beskæftigelseskrav.
Der står klart i husvildeparagraffen § 80 i Serviceloven at: ”kommunen er forpligtet til at skaffe familier eller enlige, der har mistet en bolig, midlertidig husly mod betaling. Hjælpen beror på en konkret individuel vurdering. Målgruppen for hjælp efter § 80 er borgere, der har mistet deres bolig og står helt uden tag over hovedet. Boligproblemet skal således være opstået akut og ikke været til at forudse. Bestemmelsen omfatter f.eks. borgere, hvis bolig er brændt eller på anden måde ødelagt, og borgere, der bliver sat ud af deres bolig pga. huslejerestance, ulovlig beboelse mv.”
Da mange af de unge netop bliver sat ud af deres bolig grundet huslejerestancer. Da de ikke har penge til at betale huslejen på en lav kontanthjælp, opfylder de paradoksalt nok bestemmelserne for at modtage hjælp efter § 80 i serviceloven, men da der på nuværende tidspunkt er optil 2 års ventetid på en billig bolig - og 6-12 mdr. ventetid på et herberg i København, kan kommunen netop ikke leve op til bestemmelsen i praksis, fordi de billige lejligheder simpelthen ikke eksisterer, og fordi alle herbergspladser er fyldt op.
Men hvad har Købehavns Kommune så tænkt sig at gøre ved det, nu hvor antallet af unge hjemløse er fordoblet siden sidste optælling i 2009 - og nu hvor den nye ungeydelse på kontanthjælp vil tvinge endnu flere unge under 30 år på gaden?
Det virker som om kommunen bevidst har taget sovepiller og håber på at vågne udhvilet op af en tornerosesøvn til en boligdrøm, der faktisk er et reelt mareridt for over 1300 hjemløse unge på gaden i København lige nu.
Link til husvildeparagraffen i serviceloven
Link til SFI hjemløse optælling 2013
Link til den nye kontanthjælpsreform/ungeydelse
