Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Valgperiodens første løftebrud: Hvad kostede det Mette Frederiksen?

Blogs

02/11/2022 15:09

Rikki Jørgensen

Der skulle ikke mere end en halv dag til før valgperiodens første løftebrud var en realitet. Alternativet løber fra løftet om at få lavet en advokatvurdering af Minkkommissionens beretning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi skal ikke mere end et par dage tilbage. Her skrev Alternativets politiske ordfører, at Alternativet ville støtte en advokatvurdering i 'gennemsigtighedens navn'.

Kun få timer efter det endelige valgresultat er kendt, melder Alternativets politiske leder så ud, at partiet har skiftet holdning. Tilfældigvis er Alternativet tungen på vægtskålen, og man kan derfor spørge sig selv, hvorledes Alternativet tager sig betalt for at bakke ud af et valgløfte så hurtigt efter deres overraskende gode valg.

Heldigvis er den danske grundlov således skruet sammen, at de enkelte medlemmer af Alternativet kan vælge at gå imod partilinjen, såfremt de stadig mener, at de har en forpligtelse overfor deres vælgere. Det kunne jo være, at Alternativet netop var en rød stemmes mulighed for at få igangsat en advokatundersøgelse.

Netop det spørgsmål må være mediernes pligt sat videreformidle til samtlige valgte i det nye Alternativet.

Hvad Alternativet kan veksle holdningsændringen til, det er endnu for tidligt at sige. Men det virker påfaldende, at et løftebrud sker så hurtigt efter valgkampen og inden forhandlingerne partierne imellem for alvor er gået i gang.

Imens kan vi så vente på det næste løftebrud, for de skal nok komme. Så snart magten lugtes, så er løfterne ikke andet end ord, der blev sagt engang.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.