Skattemyndighederne sender i disse dage breve ud til 485.000 borgere, der får eftergivet gæld til det offentlige for samlet 5,8 milliarder kroner.
Det skriver Politiken.
Borgerne får at vide, at hele eller dele af deres gæld til det offentlige er strøget.
- Gældsstyrelsen har ekstraordinært afskrevet 6147,94 kroner af din gæld. Det betyder, at du ikke længere skylder beløbet, skriver Gældsstyrelsen i et af de mange breve, der med Folketingets velsignelse sendes ud i disse uger.
Det er især folk med lave indkomster, blandt andet dagpengemodtagere og førtidspensionister, der får strøget deres gæld.
Historierne om Skat
Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her.
Det sker i en erkendelse af, at de under alle omstændigheder ville have svært ved at få betalt deres regninger.
Ordningen omfatter ældre gældsposter med lav værdi, hvor myndighederne vurderer, at omkostningerne ved at inddrive gæld vil overstige gældens reelle værdi.
Den store gældsnedskrivning sker som et led i det oprydningsarbejde, der skal få inddrivelse af den offentlige gæld tilbage på sporet.
Inddrivelsen har været ramt af dataproblemer og fejlopkrævninger de sidste tre år.
Det skyldes, at skattemyndighederne i september 2015 måtte skrotte det digitale inddrivelsessystem EFI.
Direktøren for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl, mener ikke, at gældseftergivelsen vil få andre til at droppe betalingen af ubetalte togbøder, licens, skatteregninger og anden gæld til det offentlige.
- Forældelsesfristen er forlænget til 2021, så gælden forsvinder ikke. Der løber tværtimod renter på. Det er et ret vigtigt budskab, hvis nogen tror, at de kan unddrage sig gælden, siger han til Politiken.
Næstformanden for de folkevalgte statsrevisorer, Klaus Frandsen (R), frygter dog, at eftergivelsen kan få konsekvenser.
Han peger på, at borgerne kan spekulere i et skattesystem, der eftergiver gæld hos det store mindretal, som ikke betaler deres regninger.
- Jeg er bekymret for den signalværdi, det sender til andre mennesker, at man eftergiver gæld. For så kan man tænke, at hvis man bare lader være med at betale, så går det nok, siger Klaus Frandsen til Ritzau.
/ritzau/
