Det er skudt ved siden af, når flere borgmestre i dag i Jyllands-Posten giver udtryk for, at udfordringerne med at inkludere børn med særlige behov i folkeskolen er blæst ud af proportioner.
Det mener direktør i ADHD-foreningen Camilla Lydiksen, der fuldt ud anerkender, at det flere steder er lykkedes at opfylde målet om, at 96 procent af alle elever skal gå i en almindelig klasse.
- Det er da rigtig flot, at det er lykkedes at opfylde målet om de 96 procent, bravo. Men man glemmer jo at måle på kvaliteten af det, vi gør, siger hun.
En del af de børn, der er rykket fra en specialklasse til en almindelig klasse, er diagnosticeret med ADHD, og disse børns forældre føler ifølge Camilla Lydisken langt fra, at inklusionsopgaven er fuldført.
- Vi har stadig rigtig mange opkald fra forældre til børn med ADHD, der ikke mener, at deres børn får den hjælp, de har behov for, siger hun.
- Det er svært for dem, for de ved jo godt, at deres børn har brug for noget særligt for at være der. Når de så ikke får det, så går det ud over alle de andre børn i klassen.
Camilla Lydiksen understreger, at selvom kvaliteten halter på landsplan, så er der heldigvis også skoler, hvor det går godt med at inkludere børn med ADHD.
- De skoler, hvor det går godt, er dem, der afsætter kræfter til at tale om, hvad det enkelte barn har brug for, og så gennemfører det i alle timer - ikke kun i dansk, siger hun.
Derudover er det ifølge ADHD-foreningen afgørende, at skolerne strukturerer hverdagen, så alle børn ved, hvordan dagen skal foregå.
- Og så ser vi også, at de gode skoler indretter klassemiljøerne, så der er plads til, at man også kan finde ro i nogle hjørner og lave nogle forskellige aktiviteter, siger Camilla Lydiksen.
