Koret, der kritiserer forholdene omkring salget af Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, har fået en ny og særdeles prominent stemme i den tidligere administrerende direktør Anders Eldrup, der ikke forstår, hvorfor den lukrative vindmølledivision i selskabet blev en del af handlen med Goldman Sachs.
Forarbejdet lavede Eldrup selv, mens han endnu arbejdede i Dong. Mens Anders Eldrup sad ved roret hos Dong og det efterfølgende Dong Energy, blev der arbejdet på en plan, som betød, at det ikke ville være nødvendigt at sælge dele af det statsejede energiselskab. Det forklarer han i et interview med Ritzau, efter der igen er pustet liv i debatten om salget af Dong-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.
Læs mere om DONG på tema-siden her
- I det sidste år, jeg var hos Dong, der arbejdede vi med en anden plan, det såkaldte Projekt Red, siger Anders Eldrup.
Det var ifølge Anders Eldrup, der indtil marts 2012 var administrerende direktør hos Dong Energy, en plan om at udskille vinddivisionen i et selvstændigt datterselskab. I den forbindelse ville man inddrage danske pensionsselskaber til at være medejer i datterselskabet. Det var simpelthen en anden måde at gøre det på, lyder det fra den tidligere topchef.
- I den form, som i stedet blev valgt, solgte man aktier i hele Dong. Vi havde en plan om at skille vindmøllerne ud for sig og sælge aktier i specifikt vindmølledelen, siger han.
Om det ville have givet en større økonomisk gevinst ved at vælge modellen med datterselskabet frem for aktiesalget til Goldman Sachs, ønsker Anders Eldrup ikke at komme ind på. Men der var dog et væsentligt potentiale i planen om datterselskabet, er hans vurdering.
Læs også: Eldrup: Kontraktmål skaber mere bureaukrati
- Det er klart, at hvis man fortsatte med de høje investeringer, så ville selskabet i løbet af forholdsvis få år få en meget betydelig værdi, siger Anders Eldrup. Eldrups plan, som han brugte sine sidste år i selskabet på at forsøge at gennemføre, gik ud på at flytte vindkraft-divisionen i Dong over i et datterselskab med egen bestyrelse.
Sådan et selskab ville ifølge Eldrup kunne blive et decideret guldæg. Vurderinger lød på, at det kunne nå en værdi på 80 milliarder kroner. Det selskab mener han, at danske pensionskasser hellere end gerne ville investere i.
- Det ville betyde, at den værdiskabelse, der havde været, ville være på danske hænder. Og pensionsselskaberne tænker langsigtet. Det ville passe godt til vindsektoren.
- Min logik siger mig, at når man er villig til at investere i enkelte vindmølleparker, som mange danske pensionskasser har været, så ville det være endnu mere attraktivt at investere i en portefølje af parker. Og derfor tror jeg ikke, det havde været en svær diskussion, siger han til TV2 News.
DF: Hele sandheden skal frem - Mørklægning har i den grad præget denne sag. Vi har brug for én gang for alle at få hele sandheden frem, siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl i en skriftlig kommentar. Kritikken er blusset op, efter bogen "Det Bedste Bud" af journalist Anders-Peter Mathiasen har rejst tvivl om salget. Et af kritikpunkterne er, at finansudvalget ikke fik mulighed for at føre tilsyn med, om finansministeren valgte det bedste bud, selvom det er udvalgets pligt. I tirsdags var der samråd i Folketingets Finansudvalg, hvor finansminister Bjarne Corydon (S) fejede al kritik af Dong-salget af bordet. Men kritikken fra Eldrup sætter igen spørgsmålstegn ved salget. - Anders Eldrups melding er særdeles interessant, idet finansminister Bjarne Corydon flere gange i løbet af det seneste år demonstrativt har givet udtryk for, at der ikke var et alternativ til Goldman Sachs. Så sent som på et samråd i finansudvalget i tirsdags gjorde han det klart, siger Kristian Thulesen Dahl. Corydon: Dong skulle sælge aktier for at leve Dong havde ikke klaret sig, hvis Finansministeriet ikke havde solgt en mindretalspost af aktier til den amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, samt pensionskasserne ATP og PFA, lyder forklaringen fra finansminister Bjarne Corydon (S) til TV2 News. Dong havde ikke tid til at vente på aktiesalget, mener finansministeren. - Så havde man løbet en ganske stor risiko for, at Dong var løbet ind i meget væsentlige problemer. De stod i en situation, hvor de var så dårligt ratede (værdisat) på kreditmarkederne, at de var begyndt at have svært ved at låne penge. De havde simpelt hen for stor gæld og foretog for store investeringer uden at have tilstrækkelig mange penge. Det var - efter min mening - et problem, vi skulle have løst, siger Bjarne Corydon. Han understreger, at Dongs bestyrelse enstemmigt opfordrede ham til at handle, fordi energiselskabet ikke kunne køre videre uden ny kapital. Så måtte aktiviteterne lukke, forklarer finansministeren. - Vi stod med et stort selskab, der havde ganske store vanskeligheder, der skulle løses, hvis de overhovedet skulle have mulighed for at føre den strategi videre, som blandt andet Anders Eldrup stod fadder til, nemlig at investere så kraftigt og risikovilligt i havvindmølleparker, siger Bjarne Corydon. Han afviser, at visse danske pensionskasser blev udelukket fra at byde på Dong. - Danske pensionskasser var meget, meget velkomne til at investere i Dong. Det var en fuldstændig åben mulighed for dem. Flere af dem undersøgte muligheden grundigt, men fravalgte den vej. Til sidst endte vi med at have en dansk pensionskasse om bord - nemlig den, som vi alle er en del af, ATP, siger Bjarne Corydon. FAKTA: Sådan blev Dong-aktier solgt til Goldman Sachs Beregninger har rejst tvivl om den reelle markedsværdi, da dele af det statsejede energiselskab Dong Energy i 2014 blev solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og pensionsselskaberne ATP og PFA. * Finansministeriet beregnede i 2013, inden dele af selskabet blev solgt, at Dong Energy var 31,5 milliarder kroner værd. * Imidlertid steg selskabets værdi ifølge nye beregninger til 52,5 milliarder kroner kort efter salget på grund af gunstige britiske tilskud til havmølleparker. * I oktober 2013 besluttede den danske stat gennem en aktieudvidelse at sælge 19 procent af aktierne i Dong Energy til investeringsbanken Goldman Sachs for otte milliarder kroner. * Samtidig købte pensionsfonden ATP og pensionsselskabet PFA aktier for tre milliarder kroner og ejer nu henholdsvis fem og to procent af selskabet. * Staten havde før aktiesalget en ejerandel på 81 procent i Dong Energy. Den faldt efter salget til omkring 60 procent. * Når ledelse og medarbejdere i Dong Energy har udnyttet deres aktieoptioner, falder statens ejerandel til 57 procent. * Februar 2013: Dong-ledelsen indleder en pengejagt, der skal skaffe seks til ni milliarder kroner ekstra i egenkapital. * Oktober 2013: Finansministeriet når til enighed om vilkårene for et kapitalindskud i Dong Energy på i alt 11 milliarder kroner fra ATP, PFA Pension og Goldman Sachs. * Januar 2014: SF forlader regeringen efter store interne uroligheder i forbindelse med Dong-salget. * Samme eftermiddag godkendes aftalen endeligt i Folketingets Finansudvalg. Det sker med et flertal bestående af regeringen (med SF, red.), Venstre og De Konservative. Kilder: Aalborg Universitet, Politiken, Berlingske, Børsen, Jyllands-Posten, Finansministeriet.
