Anna Mee kommer i historisk selskab: Her er de største borgmester-skandaler i 40 år

Politik

25/10/2017 22:57

Nick Allentoft

Stoffer, middage på skatteydernes regning og gaver fra kommunens entreprenør har væltet borgmestre tidligere.

Onsdag trak Anna Mee Allerslev (R) sig som borgmester i København efter en sag om hendes bryllup, der blev afholdt i kommunens lokaler, samt anklager fra partifæller om korruption.

Hun bliver ikke den første kommunalpolitiker, der trækker sig som følge af en skandalesag. Her er et overblik over andre borgmestre, der har trukket sig som følge af bemærkelsesværdige sager:

1971: Poul Stochholm (K) trækker sig som amtsborgmester for Københavns Amt. Han blev tvunget til at forlade posten på grund af for dyrt byggeri af Herlev Hospital.

1981: Borgmester Marius Andersen (S) og rådmand Holger P. Nielsen (S) trækker sig.

- Borgmesteren og rådmanden røg på porten efter den såkaldte Aalborg-sag, hvor en lokal entreprenør havde givet gaver til kommunens toppolitikere samtidig med, at han stod for en stor del af kommunens anlægsarbejde.

- Borgmesteren blev idømt seks måneders fængsel, mens rådmanden blev idømt ni måneder og afsonede tre af dem.

2002: Peter Brixtofte (V) trækker sig som led i den såkaldte Farum-sag. 

- Han trak sig oven på afsløringer af, at kommunen havde betalt overpris for ydelser hos sponsorer af lokale sportsklubber, samt at borgmesteren havde begået mandatsvig og embedsmisbrug.

- Han blev senere idømt fire års fængsel og afsonede tre af dem.

2013: Thomas Banke (V) trækker sig som borgmester i Fredericia.

- I slutningen af 2012 bliver det afsløret, at borgmesteren siden 2010 har haft et morfinmisbrug, og at kommunens kreditkort er blevet brugt til privatforbrug.

- Starten af 2013 bød derfor på et farvel til borgmesterkæden for den tidligere formand for Venstre Ungdom.

- I 2015 var han i fire dage villig til at blive folketingskandidat i Fredericia-kredsen. Han trak sig, og han har siden afvist, at han ser en fremtid i politik de næste fem-ti år.

Kilder: Ritzau, Berlingske, Børsen, Nordjyske. 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.