"Rigtig mange virksomheder har ikke villet tage lærlinge, fordi de ikke har kunnet indfri virksomhedernes behov. Nu hæves det faglige niveau, fordi der kommer adgangskrav i form af minimumkarakterer i dansk og matematik," siger Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i DA.

Arbejdsgivere: Nu kommer praktikpladserne

Politik

16/03/2015 10:28

Mikkel Sarka

Ny kampagne og skærpede krav til elever på erhvervsskolerne vil sætte gang i antallet af lærepladser, siger Dansk Arbejdsgiverforening.

Danske virksomheder vil inden for få år mangle uddannet arbejdskraft, og derfor er det afgørende, at unge kan få en lærlingeplads.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er "begejstret" for, at Dansk Industri (DI) med en ny kampagne vil forsøge at øge antallet af praktikpladser.

Læs også: Nye tal løser ikke problemet med praktikpladser

- Om fem-ti år kommer vi til at mangle faglært arbejdskraft, og vi kan ikke satse på at kunne hente den i udlandet. 

- DI er den rigtige til at køre sådan en kampagne, fordi organisationen i forvejen kender virksomhederne, siger Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i DA.

Samtidig mener han, at den nye reform for erhvervsskolerne, der træder i kraft efter sommerferien, vil betyde, at flere arbejdsgivere får mod på at tage lærlinge.

- Rigtig mange virksomheder har ikke villet tage lærlinge, fordi de ikke har kunnet indfri virksomhedernes behov. Nu hæves det faglige niveau, fordi der kommer adgangskrav i form af minimumkarakterer i dansk og matematik.

- Samtidig skal eleverne til flere prøver, inden de kommer i praktik., siger Simon Neergaard-Holm.

I første omgang rettes DI's kampagne mod 1000 industrivirksomheder, der skal overbevises om, at de skal finde pladser til unge, der for eksempel drømmer om en fremtid som industriteknikere, værktøjsmagere og klejnsmede.

DI vil også have fokus på de uddannelser, hvor unge søger praktikplads forgæves, og hvor der samtidig er virksomheder, som mangler dygtige lærlinge.

Et eksempel er uddannelsen som industritekniker, hvor 89 elever lige nu er i gang med deres praktik i et praktikcenter og ikke i en virksomhed, samtidig med at flere virksomheder ikke kan finde en lærling.

Kun hver fjerde danske virksomhed påtager sig et uddannelsesansvar og ansætter lærlinge.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.