Ballade om besparelser på Arbejdstilsynet: Fik tilført 77 mio for få år siden - nu vil regeringen skære 31

Velfærd

30/09/2015 12:58

Nick Allentoft

Hvis regeringens finanslovsforslag bliver til virkelighed, bliver hver femte ansatte i Arbejdstilsynet fyret. Den besked gav Arbejdstilsynets ledelse medarbejderne ved et fællesmøde tirsdag. Og den besked vækker gru og rædsel i fagbevægelsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skriver Avisen.dk.

LO's næstformand, Lizette Risgaard, beskylder regeringen for at fjerne grundlaget for, at danskerne kan arbejde længere, som der er lagt op til i en række reformer.

Finanslov 2016

Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.

Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Det er den helt forkerte vej at gå, når vi kræver af folk, at de skal blive længere på arbejdsmarkedet, siger hun til Avisen.dk.

- Det kan man ikke, når man samtidig fjerner de indsatser, der skal sætte dem i stand til at holde til arbejdet så længe, som man gerne vil have.

Socialdemokraterne har tidligere lavet en aftale med blandt andet Venstre om at tilføre 77 millioner kroner til området. Nu skal der i stedet skæres 31 millioner kroner. 

Lennart Damsbo-Andersen (S), der er medlem af Beskæftigelsesudvalget, udtrykker over for Avisen.dk stor bekymring over, at regeringen ikke alene planlægger at spare på arbejdsmiljøområdet, men også rulle allerede afsatte bevillinger tilbage.

- Jeg er dybt bekymret for, om vi i fremtiden kan have et ordentligt arbejdsmiljø med de nedskæringer. Antallet af mennesker som rammes af nedslidning og arbejdsulykker, er stadig alt for højt. Det her er et af de punkter, vi er nødt til at fokusere på, siger han.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, vil diskutere besparelserne med finansministeren.

- Det er for tidligt at male fanden på væggen. Vi er ikke færdige med at se på udspillet, og vi vil gerne give regeringen en chance for at forklare, hvordan den vil sikre indsatsen mod nedslidning og arbejdsulykker på anden vis, siger han.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.