Bent Hansen bliver regeringens ghetto-repræsentant

Ledelse

30/05/2018 11:47

Freja Eriksen

I 2030 skal Danmark være fri for ghettoer, lyder regeringens. Regionernes tidligere formand får særlig rolle.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Regeringen har udpeget tre særlige repræsentanten, som får et særligt ansvar for at sikre, at regeringens ambition, om at Danmark i 2030 skal være fri for ghettoer, bliver indfriet.

Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sit første indlæg ved Folketingets afslutningsdebat onsdag.

- Vi har indgået en række brede aftaler. 21 initiativer bundet sammen på tværs af otte ministerier.

- Og i dag kan jeg offentliggøre navnene på de tre særlige repræsentanter, som skal sikre fremdrift og på regeringens vegne følge op over for kommunerne og over for boligorganisationerne, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ghettoer

Læs mere om regeringens ghettoudspil og de omstridte beboelsesområder på vores temaside. 

 

Blandt de tre repræsentanter er en fremtrædende socialdemokrat - Bent Hansen - der tidligere har været formand for Region Midtjylland og Danske Regioner.

Regeringen har også fundet plads til en repræsentant fra "egne rækker" i form af Venstres forhenværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

Den tredje repræsentant bliver tidligere direktør i Dansk Industri og Børnefonden Bolette Christensen.

- Jeg er glad for, at alle tre har takket ja til at påtage sig opgaven. Ligesom jeg er glad for opbakningen til regeringens strategi her i Folketinget. Det vil jeg gerne kvittere for, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det sidste aftale i rækken om parallelsamfund faldt på plads mandag i denne uge. 

Her indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om, at børn fra udsatte boligområder, og som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.

Folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må ikke flytte til de hårdeste ghettoområder.

/ritzau/

 

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.