Fortrolige personoplysninger fra cirka 180.000 børn og unge er de seneste tre år blevet indsamlet i strid med loven af landets kommuner, skriver Politiken.
Hvert år gennemføres den såkaldte Ungeprofilundersøgelse.
Her svarer unge og børn ned til 12 år spørgsmål om deres seksuelle aktiviteter, handicap, omgang med alkohol og stoffer, vold i hjemmet og kriminalitet.
44 kommuner har gennemført undersøgelsen i 2017. Elever ned til 7. klasse har blandt andet svaret på, om de har dyrket sex, røget hash, stjålet biler eller er med i en bande.
Forældre, børn og unge er blevet informeret af kommunerne om, at "alle elever er sikret fuld anonymitet i undersøgelsen, og det er således ikke muligt at spore den enkelte elevs besvarelse".
Det passer ikke. I undersøgelsen indsamles og registreres nemlig også data om børnenes fødselsår, fødselsmåned, fødselsland, postnummer, skole og klasse.
- Hvis man har de oplysninger, vil man kunne identificere personen - også uden at være en stor detektiv, siger professor i persondataret ved Københavns Universitet Peter Blume til Politiken.
- Der er altså ikke tale om en anonym undersøgelse. Og hvis oplysningerne gemmes i lang tid, så kan man også finde frem til personen, når barnet er blevet voksen. Og man ved ikke, hvem der kunne finde det interessant.
Flere eksperter fremhæver andre lovmæssige mangler i kommunernes oplysning til de registrerede unge og børns forældre.
Det fremgår ikke, hvor længe oplysningerne bliver gemt, og hvem der har adgang til data. Endelig oplyses det heller ikke klart, at undersøgelsen faktisk er helt frivillig at deltage i.
Komiteen for Sundhedsoplysning står bag skolesundhed.dk, der har lavet undersøgelsen.
Efter Politikens fremlæggelse af kritikken erkender projektleder ved skolesundhed.dk Mette Laub Petersen over for avisen, at den årlige Ungeprofilundersøgelse alligevel ikke har været anonym:
- Vi beklager, at vi ikke har gennemført undersøgelsen efter gældende lovgivning. Vi retter op på det med det samme, siger hun til Politiken.
- Vi har nu lukket for al adgang til systemet, og alle de rapporter, som kommuner har trukket ud af systemet, skal slettes.
Hun uddyber til Ritzau, at skolesundhed.dk ikke har søgt juridisk bistand, da de lavede undersøgelsen, men derimod fejlfortolkede reglerne selv.
Skolesundhed.dk vil bede Kammeradvokaten om at gennemgå alle juridiske detaljer i forbindelse med deres indsamling af data på børn og unge.
- Men det er et meget vigtig arbejde for kommunerne det her. For de her data kan understøtte deres arbejde, siger Mette Laub Petersen til Ritzau.
Riisager: Elever skal kunne aflevere på papir
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) foreslår som reaktion på, at målingerne i mange tilfælde ikke har været anonyme, at elever på landets skoler skal kunne vælge at udfylde de årlige trivselsmålinger på papir.
Det på trods af, at undersøgelsen, der udføres af Undervisningsministeriet, havde lovet immunitet. Men mange kommuner havde alligevel gemt dataene fra de elektroniske målinger med elevernes cpr-numre og brugt dem aktivt.
- Det bekymrer mig, at så mange borgere mister tillid til staten, når det kommer til at håndtere deres data.
- Derfor mener jeg, at vi på kort sigt skal give elever mulighed for at udfylde trivselsmålingen på papir, hvis man er utryg ved at svare på den elektronisk.
- Undersøgelserne er til for at give bedre trivsel, ikke for at gøre forældre nervøse for, hvad svarene bliver brugt til, siger Merete Riisager.
- Som loven er i dag, er undersøgelsen obligatorisk. Men nu vil man altså skulle kunne udfylde den på papir.
- Og jeg er ganske parat til at kigge på, hvordan målingerne bliver afviklet fremover. Det er godt, at vi har fokus på trivsel. Men det skal ske på en måde, så borgerne ser det som en værdi, siger Merete Riisager.
Problemet med manglende anonymitet er opstået, da kommunerne har kunnet vælge mellem ministeriets elektroniske løsning eller private. I de private løsninger har den lovede anonymitet ikke været sikret.
Efter at have erkendt problemet har Undervisningsministeriet forbudt de relevante kommuner at bruge dataene og pålagt dem at slette dem. Og trivselsmålingen 2018 er blevet stoppet.
- Ministeriet har ikke været præcist nok i sin kommunikation med kommunerne. Det må vi desværre sige. Så nu retter vi op på det, siger Merete Riisager.
/ritzau/
