Bøde på 10 mio. for grov bestikkelse: Atea accepterer

Velfærd

28/06/2018 11:45

Freja Eriksen

It-selskabet Atea vil ikke anke den bøde på 10 millioner kroner, som selskabet fik onsdag, skriver selskabet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

It-selskabets Atea accepterer den bøde på 10 millioner kroner, som selskabet onsdag blev idømt ved retten i Glostrup.

Her stod Atea sammen med syv personer, der talte tidligere topfolk i Region Sjælland og tidligere topfolk i selskabet selv, anklaget for grov og systematisk bestikkelse. Alle blev dømt. Anklagerne havde krævet en bøde på 60 millioner kroner til selskabet.

- Selv om vi er skuffede over rettens beslutning, er der formildende omstændigheder ved dommen. Reduktionen af bøden fra 60 til 10 millioner kroner er langt den vigtigste af disse.

Bestikkelsesskandalen

Bestikkelsesskandalen begyndte i Region Sjælland og spredte sig siden til en række andre offentlige myndigheder. Sagen er kaldt Danmarkshistoriens største, og har tråde til flere andre myndigheder. IT-giganten ATEA spiller en central rolle.

Læs alt om skandalen her. 

- Baseret på en bred vurdering har vi besluttet ikke at anke dommen, skriver administrerende direktør for Atea, der er børsnoteret i Norge, Steinar Sønsteby i en meddelelse.

Sagen omhandlede grov og systematisk bestikkelse i perioden 2009 til 2014. Her blev Region Sjællands penge - via en konto i Atea - brugt til at sende Region Sjællands tidligere IT-driftschef, tidligere IT-direktør og dennes efterfølger på luksuriøse rejser til blandt andet Las Vegas og Dubai.

- Jeg har i mange omgange undskyldt over for alle parter, der er blevet ramt af denne her sag. Atea arbejder for at være industriledende, når det kommer til etik og social ansvarlighed, skriver Steinar Sønsteby i meddelelsen.

Dommer Nana Blach, der afsagde dommen, lagde vægt på, at Atea har gjort et stort stykke arbejde for rydde op efter sagen kom frem. Men understregede samtidigt, at selskabets brøde var alvorlig.

- Retten har lagt vægt på, forholdendes karakter, grovhed og omfang, herunder at selskabet er ansvarligt for aktiv systematisk bestikkelse og underslæb begået af flere medarbejdere oven en lang årrække.

- Og at den aktive bestikkelse er en samfundsskadelig kriminalitet, der er med til at undergrave borgernes tillid til, at offentligt ansatte varetager deres opgaver sagligt, sagde dommeren om strafudmålingen til Atea.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.