Et søskendepar fra Odense, Lars og Laura, kommer ikke hjem til deres plejeforældre, som de har boet hos, siden de blev født.
Læs mere om Lars og Laura sagen
Et søskendepar blev tvangsanbragt under kaotiske forhold. Læs historierne i Lars og Laura sagen her.
Odense Kommune har besluttet, at de to søskende på 13 og 11 år skal være tvangsanbragt på hver sit opholdssted.
Dermed går kommunen imod en afgørelse fra Ankestyrelsen, landets øverste klageinstans, som har bestemt, at børnenes tarv bedst varetages af plejefamilien. Det viser dokumenter, som Ritzau er i besiddelse af.
På baggrund af en klage fra børnenes biologiske familie, som ønsker, at børnene skal være anbragt i plejefamilien, afgjorde styrelsen i sidste uge, at børnene skal hjem til plejeforældrene Elin og Steffen Søndergaard.
"Vi ophæver således kommunens afgørelse", hedder det med henvisning til Odense Kommunes beslutning fra 2013 om at tvangsanbringe børnene på de to opholdssteder.
Videre hedder det:
"Kommunen skal snarest muligt flytte Lars og Laura tilbage til plejefamilien".
Lektor og ekspert i anbragte børn Karin Kildedal, Aalborg Universitet, siger til Ritzau, at det er helt usædvanligt, at en kommune går imod en afgørelse fra Ankestyrelsen.
- Jeg husker ikke at have hørt noget lignende, siger hun.
Børnenes moster, Pernille Thor, siger til Ritzau, at både hun og den øvrige familie er rystet over, at kommunen går imod Ankestyrelsens beslutning.
- Min søster og børnenes far er ude af stand til at tage sig af børnene. Derfor har plejeforældrene været deres mor og far. De har betydet alt for dem.
- Hvorfor skal der overhovedet være en Ankestyrelse, hvis kommunen bare kan gøre, som den selv vil. Det er dybt frustrerende, siger hun.
Ankestyrelsen lagde i sin afgørelse blandt andet vægt på, at Lars og Laura har et stort ønske om at komme tilbage til plejefamilien. Et ønske, som så ud til at gå i opfyldelse i foråret, hvor kommunen besluttede, at de skulle hjem.
Men kort efter blev flytningen udsat på ubestemt tid, og nu har kommunens børn- og ungeudvalg så besluttet, at børnene skal være tvangsanbragt på opholdsstederne i to år. En beslutning, der blev meddelt familien dagen efter Ankestyrelsens afgørelse.
I Odense Kommune erkender familie- og velfærdschef Stig Thomasen, at "processen ikke har været optimal". Han siger, at når kommunen fastholder sin beslutning, så skyldes det nye oplysninger, som Ankestyrelsen ikke har haft adgang til.
- På den baggrund er jeg sikker på, at beslutningen er til børnenes bedste.
Ankestyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men ifølge den biologiske families advokat, Henrik Krogsøe, er det usandt, at styrelsen mangler oplysninger. Den kender samtlige sagsakter, oplyser han.
Begge børn har diagnosen ADHD, og i kommunens afgørelse fremgår det, at deres behov for professionel behandling overstiger tilknytningen til plejefamilien.
Karin Kildedal mener imidlertid, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at kombinere trygheden hos plejefamilien med den rette faglige hjælp.
- Det handler om at uddanne plejeforældrene eller sikre, at børnene får støtte ude fra. Men det kræver, at kommunerne tænker i kreative løsninger, siger Karin Kildedal til Ritzau.
Hun mener, at børn, der har været anbragt i familiepleje siden fødslen, bør betragtes som familiens biologiske børn.
- Generelt er det altid et stort skridt at fjerne børn fra deres familie, fordi vi ved, at børn, der vokser op på institutioner, ofte bliver ensomme som voksne. Det betyder utrolig meget for børn at have en familie, også når de bliver ældre.
/ritzau/
