Bondo bakker op om at udvide smuthul til kortere skoledag

Velfærd

24/08/2015 13:42

Nick Allentoft

To lærere i klassen vil være hjælp i forhold til inklusion og daglig undervisning, siger lærerformand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er "yderst fornuftigt", at tre partier vil justere skolereformen, så der bliver bedre mulighed for at veksle understøttende undervisning med to lærere i nogle af timerne og på den måde gøre skoledagen kortere.

Sådan lyder det fra formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Partierne lægger ikke op til, at man dikterer, at folkeskolerne skal gøre det, men man åbner for muligheden. Det giver i mange sammenhænge rigtig god mening at gøre det, siger han og påpeger, at han er uenig i at kalde det et smuthul.

Det er Politiken, der mandag skriver, at Dansk Folkeparti, SF og Konservative vil ændre loven og gøre det nemmere for folkeskolerne at droppe understøttende undervisning, der ligger ud over de "rigtige" fag, for på den måde at gøre skoledagen kortere for folkeskoleeleverne.

De frigivne ressourcer skal bruges på at have to voksne i nogle af fagtimerne. To lærere i en time vil give mange flere muligheder i skoleklasserne, der ofte ifølge Anders Bondo Christensen er på 26-27 elever.

- Hvis der er 45 minutters undervisning, så er det meget svært at nå kvalificeret rundt til alle elever. Hvis man er to lærere, så har man en helt anden mulighed for at hjælpe og udfordre den enkelte elev, siger han.

Den ekstra lærer vil også være en hjælp i forhold til at lave en form for holddannelse i klasserne og inklusion, tilføjer Anders Bondo Christensen.

- Det vil være en kæmpe fordel i nogle timer at kunne have to dygtige lærere, så den ene lærer måske kan koncentrere sig om de elever, der har de særlige vanskeligheder, og den anden lærer kan sikre, at de 24 andre elever også får en god undervisning, siger han.

Der findes allerede i dag en mulighed for at veksle understøttende undervisning med to undervisere. Men den er især rettet mod 0. til 3. klasse, som har behov for ekstra faglig støtte. Fra 4. til og med 9. klasse kan skolerne i dag kun bruge smuthullet i loven, hvis der er tale om særlige behov.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.