Det er forkasteligt og umoralsk, at europæere hver dag levner kilovis af mad, når andre har svært ved at få mad på bordet.
Sådan lyder det fra repræsentanter fra de største politiske grupper i EU-Parlamentet i Strasbourg.
Ny Europa-sektion på DenOffentlige
Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.
Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.
Mandag aften diskuterer de, hvordan man kan halvere de 88 millioner ton mad, der hvert år går til spilde i EU, inden 2030. Et mål der tidligere er blevet foreslået i EU-Parlamentet i marts.
Blandt andet skal forbrugerne bedre kunne kende forskel på datomærkninger, lyder det fra ordfører Borzan Biljana, der står bag en rapport om madspild til parlamentet.
- Mindre end halvdelen af vores indbyggere ved, at der er forskel på "bedst før"- og "sidste anvendelsesdato" mærkningerne, siger hun og refererer til en undersøgelse af Eurobarometer, der viser, at de europæiske forbrugere i stort omfang misforstår mærkerne.
I rapporten lægges der op til at lægge pres på EU-Kommissionen for at få den til at fremsætte forslag om muligheden for at fjerne datomærkninger på fødevarer, hvis det ikke udgør en fare for forbrugerne.
Samtidig bør man opfordre kommissionen til at foreslå en ændring af momsdirektivet, så fødevaredonationer ikke er skattepligtige, lyder det.
Forslagene møder umiddelbart opbakning hos de store politiske grupper i parlamentet.
- Des rigere et land, des mere mad går der til spilde. Det er uacceptabelt, at hvis en frugt ikke har den rigtige størrelse, skal den smides væk, lyder det blandt andet fra Miriam Dalli, der sidder i den socialdemokratiske gruppe i parlamentet.
I den europæiske venstrefløjsgruppe, roser man også, at rapporten lægger op til, at der skal være en fælles forståelse for, hvad madspild er.
- Vi har brug for et fælles udgangspunkt for at fastslå, hvordan medlemsstaterne skal adressere problemet med madspil, siger Merja Kyllönen
Davor Skrlec fra den grønne gruppe kritiserer dog EU-Kommissionen, som han tvivler på vil følge parlamentets anbefalinger.
Men kommissær for sundhed og madsikkerhed, Vytenis Andriukaitis, forsikrer i parlamentet, at EU-Kommissionen har madspild højt på sin agenda og roser rapporten.
EU-Parlamentet stemmer tirsdag om anbefalingerne til kommissionen - det der på EU-sprog kaldes en initiativbetænkning.
FAKTA: Danmark er madspilds-duks blandt vores naboer
EU-Parlamentet kæmper for at komme mængderne af kasseret mad til livs. Blandt andet med bedre datomærkning.Europæerne skal blive bedre til at forstå datomærkningen på deres fødevarer, og der skal ryddes ud i begrænsende lovgivning på området for datomærkning.
Det er en af anbefalingerne til EU-Kommissionen, der tirsdag er til afstemning i EU-Parlamentet.
Læs her om EU's problemer med madspild:
* Madspildet i EU er estimeret til at være på 88 millioner ton, eller 173 kilo mad per indbygger, per år.
* Produktionen og kasseringen af fødevarerne er estimeret til at udgøre 170 millioner ton CO2.
* Den største mængde mad går til spilde i Holland (541 kilo per indbygger, per år).
* Den mindste mængde mad spildes i Slovenien (72 kilo), Malta og Rumænien (76 kilo).
* Danmark er lige akkurat i den nederste halvdel af de madspildende europæiske lande - et spild på 146 kilo mad per indbygger om året.
Dermed spilder vi mindre mad end blandt andet vores svenske, tyske og finske naboer.
* 53 procent af de europæiske forbrugere forstår ikke betydningen af "bedst før" datomærkningen.
* 60 procent af de europæiske forbrugere forstår ikke betydningen af "sidste anvendelsesdato" mærkningen.
Kilder: Eurobarometer, Europa-Parlamentets hjemmeside
/ritzau/
