Danmark for middelklassen og de rigeste: Fattige får det sværere og sværere

Gini-koefficienten, der måler økonomisk ulighed, er vokset, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 procent med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. 

- De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne, skriver Danmarks Statistik.

Statistikken viser, hvor stor en disponibel indkomst man skal have for at være del af de fattigste 10 procent af befolkningen, gruppen 11-20 procent og så videre. Det bliver kaldt deciler.

Korrigeret for inflation og familiestørrelse er grænsen for at være en del af det laveste decil faldet med en procent og lød i 2017 på 126.441 kroner om året. 

For at være del det øverste decil er grænsen dog steget med 18 procent til 420.734 kroner om året.

LÆS OGSÅ: VELFÆRDSSAMFUNDET PÅ 3. KLASSE

- I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen, skriver Danmarks Statistik og fortsætter om de 10 procent fattigste:

- Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. 

- Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig, skriver Danmarks Statistik. 

Samlet er gini-koefficienten steget til 29,32. I 1987 lød den på 22,07 ifølge Danmarks Statistik.

- Det er et problem, for det øger polariseringen i samfundet og mindsker sammenhængskraften. Vi er i gang med at ødelægge det, der har været det stærke fundament under det danske samfund, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen og fortsætter:

- Man har givet skattelettelser på dyre biler, til investorer og de rigeste. De penge kunne man have investeret i de svage grupper i stedet.

Danmarks Statistik skriver yderligere, at antallet af personer, der lever i lavindkomstfamilier er øget fra 8,3 procent i 2016 til 8,8 procent i 2017.

 

FAKTA: Så meget skal der til for at være blandt de rigeste Statistikken måler på "ækvivalent disponibel indkomst". Det dækker over årsindtægten efter skat. Samtidig er der korrigeret for, at familier har stordriftsfordele i privatøkonomien i form at eksempelvis faciliteter som køleskabe og forsikring.

Læs her, hvordan befolkningen fordeler sig i deciler. Deciler er en inddeling i grupper på 10 procent af befolkningen. 1. decil er de 10 procent med lavest indkomst, 2. decil er dem med i de 10-20 procent laveste indkomster og så videre.

Tallene er i 2017-priser og ikke korrigeret for inflation.

* 1. decil:

2017: 126.441 kroner.

2007: 109.700 kroner.

Forskel 2007-2017: 15 procent.

 

* 2. decil:

2017: 162.879 kroner.

2007: 131.485 kroner.

Forskel 2007-2017: 24 procent.

 

* 3. decil:

2017: 187.009 kroner.

2007: 150.374 kroner.

Forskel 2007-2017: 24 procent.

 

* 4. decil:

2017: 213.379 kroner.

2007: 168.896 kroner.

Forskel 2007-2017: 26 procent.

 

* 5. decil:

2017: 240.315 kroner.

2007: 186.859 kroner.

Forskel 2007-2017: 29 procent.

 

* 6. decil:

2017: 269.013 kroner.

2007: 205.492 kroner.

Forskel 2007-2017: 31 procent.

 

* 7. decil:

2017: 302.288 kroner.

2007: 227.112 kroner.

Forskel 2007-2017: 33 procent.

 

* 8. decil:

2017: 345.921 kroner.

2007: 255.937 kroner.

Forskel 2007-2017: 35 procent.

 

* 9. decil:

2017: 420.734 kroner.

2007: 305.122 kroner.

Forskel 2007-2017: 38 procent.

 

Kilder: Danmarks Statistik

/ritzau/