Whistlebloweren, der advarede Danske Bank om potentiel hvidvask, træder frem. Han er tidligere chef for Danske Markets afdeling i Baltikum, skriver Berlingske.
Ifølge avisen, der siden marts 2017 har gravet sagen om Danske Banks brud på hvidvaskreglerne i Estland frem, er der tale om briten Howard Wilkinson.
Fra 2007 til 2014 var han chef for Danske Banks baltiske handelsaktiviteter under Danske Markets.
Læs om skandalerne
Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.
- Jeg kan bekræfte, at jeg arbejdede som chef for Markets i Baltikum med base i Tallinn fra 2007 til min sidste arbejdsdag i april 2014, kun fire måneder efter min første whistleblowerrapport til topledelsen i København, skriver Wilkinson til Berlingske.
Danske Bank ignorerede i årevis gentagne advarsler om, at milliarder af euro flød igennem bankens estiske afdeling. Pengene kom fra blandt andet Rusland, Moldova og Aserbajdsjan.
Banken blev advaret første gang i 2007. Men først i december 2013 begyndte banken at behandle problemerne. Det skete, efter at Howard Wilkinson skrev en whistleblower-rapport til ledelsen.
Berlingske Business har været afgørende for at få historierne om filialen i Estland frem. Avisen har længe haft kontakt til og citeret whistlebloweren. At han nu står frem ved navn er udløst af, at en estisk avis har navngivet ham.
Howard Wilkinson bliver ifølge Berlingske i den estiske avis beskyldt for selv at have være involveret med nogle af de tusinder af suspekte, udenlandske selskaber, der har sendt penge via Danske Bank.
- Det er ikke muligt for mig at kommentere direkte på dine spørgsmål. Lad mig blot sige, at når jeg ser tilbage på min indsats fra et juridisk, kontraktuelt og etisk perspektiv, så har jeg absolut ingen problemer med at sove om natten, skriver han til Berlingske.
I sine rapporter beskrev Howard Wilkinson, hvordan den estiske afdeling for udenlandske kunder håndterede kunder, der var relateret til den øverste politiske top i Rusland. Der var også rapporter om bånd til flere selskaber med base i Danmark.
Mens Danske Bank behandlede whistleblower-rapporten, var det først da bankens interne revision senere i 2014 rejste et rødt flag over filialen i Estland, at banken begyndte at lukke ned for de kunder.
Medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S) inviterer Howard Wilkinson til parlamentet for at vidne i en offentlig høring om sagen.
- Wilkinson besidder en uhyre vigtig indsigt, som vi i udvalget kan bruge til at stramme hvidvasklovgivningen op i hele EU. Det er der tydeligvis akut brug for.
- Jeg håber meget, at vi nu kan få sandheden råt for usødet fra Wilkinsons mund og ikke fra Danske Banks egenbetalte advokatundersøgelser, skriver Jeppe Kofod i en kommentar.
FAKTA: Danske Bank blev advaret om hvidvask gang på gang Onsdag i sidste uge gjorde en intern undersøgelse det klart, at Danske Bank er blevet brugt til at overføre pengebeløb for tusindvis af mistænkelige udenlandske kunder i bankens estiske filial.
Her følger et overblik og en tidslinje over sagen:
* I slutningen 2006 køber Danske Bank finske Sampo Bank for 30 milliarder kroner, og med i handlen er den estiske afdeling, der senere bliver centrum for sagen.
* I starten af 2007 bliver Danske Bank advaret om mistænkelige kunder i sin estiske filial. Ifølge finanstilsynet i Estland og den russiske centralbank bruger kunder banken til blandt andet hvidvask.
* I 2009 kommer det estiske finanstilsyn med endnu en kritisk rapport om Danske Bank, men den er ikke helt så hård som to år tidligere.
* I 2013 stopper den amerikanske bank JPMorgan sit samarbejde med Danske Bank som følge af hvidvaskforebyggelse. Danske Bank går i gang med at undersøge udenlandske kunder, men undersøgelsen blev ikke ført til ende.
* I slutningen af 2013 sender en whistleblower en rapport til et medlem af direktionen. Rapporten advarer om store problemer med hvidvask i Estland.
* I 2014 advarer Danske Banks interne revision om problemer i Estland. Et internt brev beskriver, at de ansatte ligefrem skulle have hjulpet med at skjule kunderne for myndighederne.
* I 2015 stopper Deutsche Bank sit samarbejde med Danske Bank i Estland og advarer om mistænkelige kunder. Samme år lukker Danske Bank filialen i Estland for udenlandske kunder.
* I marts 2017 skriver Berlingske Business for første gang om sagen. Siden beskriver avisen, hvordan alt fra russiske rigmænd til regimet i Aserbajdsjan har kanaliseret milliarder gennem banken i Estland.
* I september 2017 sætter Danske Bank gang i en intern undersøgelse.
* I maj udtaler Finanstilsynet hård kritik af Danske Banks ledelse og pålægger banken at sætte fem milliarder kroner til side.
* I juli skriver Berlingske, at omfanget af hvidvask gennem Danske Banks estiske afdeling kan være mindst 53 milliarder kroner.
* Senere i juli oplyser Danske Bank, at den brutto har tjent 1,5 milliarder kroner på udenlandske kunder i Estland. Danske Bank uddyber ikke, hvor stor en del af de penge, der kommer fra kriminelle kunder.
* I august indleder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), i daglig tale kaldet bagmandspolitiet, en efterforskning af Danske Bank.
* I september skriver Wall Street Journal, at amerikanske myndigheder har startet en undersøgelse af sagen.
* 19. september offentliggør Danske Bank sin egen undersøgelse af sagen. Op mod 6200 kunder har brugt banken til mistænkelige overførsler, men banken er ikke i stand til at sætte beløb på omfanget.
/ritzau/
