Den 4. industrielle revolution rammer nu ansatte i IKEA

Infrastruktur

21/11/2018 13:34

Nick Allentoft

Ikea skal omstilles til en mere digital fremtid. 7500 mister jobbet på verdensplan - heraf 25 i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ikea skiller sig af med 7500 ansatte på verdensplan som led i en plan, der skal gøre den svenske varehuskæde bedre rustet til fremtiden. 

De fleste stillinger er administrative, skriver det svenske nyhedsbureau TT. 

Planen betyder desuden, at Ikea vil åbne 30 nye varehuse i verdens storbyer - herunder et i København - og satse på at blive bedre digitalt. 

De nye varehuse skal supplere de større, eksisterende varehuse, og de kan til gengæld måske skabe 11.500 job på sigt. 

Den 4 IR

Den 4. industrielle revolution er over os, og forandringerne vil komme hurtigere end nogensinde før. Hvad gør det ved vores samfund og hverdag, og hvilke muligheder giver det os? Følg med på vores temaside og deltag i debatten.

Indlæg kan sendes til Redaktionen

Ikea Danmark oplyser, at omkring 25 stillinger muligvis vil blive nedlagt på det danske marked. Der er omkring 2700 Ikea-ansatte i Danmark.

Ud over de nye varehuse vil Ikea styrke sig digitalt og tilbyde flere services - herunder hurtig levering.

- Kunderne kan forvente, at vi bliver mere tilgængelige, og at der er mulighed for hurtigere levering. Det skal være lettere at handle hos Ikea - også digitalt, siger Johan Laurell, der er direktør for Ikea Danmark. 

Han mener, at Ikeas danske forretning er fint kørende med stigende omsætning. 

Men konkurrencen om forbrugernes penge er stor, og en spiller som den amerikanske mastodont Amazon er også på vej ind på det danske marked. 

- Vi ved ikke, hvordan konkurrencen ser ud i fremtiden, og vi er ikke bange for konkurrence. 

- Men vi starter med os selv, og det handler om, at vi skal være så relevante for danskerne som muligt. Og der kan vi blandt andet se, at vi har nogle skridt foran os på det digitale område, siger Johan Laurell. 

Planen om et varehus i København kom allerede frem i 2016, og dengang var meldingen, at det skulle stå klar i 2018. 

Siden er byggeriet blevet forsinket, og størrelsen på varehuset bliver mindre end først udmeldt. 

Byggeriet af varehuset, der skal ligge ved Fisketorvet, er endnu ikke gået i gang. Johan Laurell kan ikke sige noget om tidshorisonten. 

- Vi skal først have udviklet den endelige løsning. Vi er meget ivrige efter at gå i gang, men vi kan ikke sige, hvornår det præcist sker, siger han. 

Ikeas fem varehuse i Danmark er i Taastrup, Gentofte, Odense, Aarhus og Aalborg. 

Indtil for nylig var der også planer om et varehus i Esbjerg, men det er sat på pause. 

På verdensplan er der 422 Ikea-varehuse, hvoraf de 50 er franchise. Samlet arbejder der flere end 200.000 i Ikea i hele verden. 

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.