Det du skal vide om Le Pen, Macron og præsidentvalget

OVERBLIK: Macron og Le Pens mærkesager i fransk valg   Marine Le Pen, Front National. Født: 5. august 1968 (48 år) i Neuilly-sur-Seine.   Uddannelse:  Jurist fra Pantheon-Assas universitetet i Paris.   Karriere:  Arbejdede som advokat fra 1992 til 1998, hvor hun blandt andet repræsenterede illegale indvandrere.   Politisk karriere:  Meldte sig som 18-årig ind i faderens parti, Front National. 1998-2004: Regionsrådsmedlem i Île-de-France, fra 2010 i Nord-Pas-de-Calais. 2003-2011: Næstformand for partiet. 2004-2009: Medlem af EU-Parlamentet. 2008-2011: Byrådsmedlem i Hénin-Beaumont. Valgt som formand for Front National første gang i 2011. Ved præsidentvalget i 2012 fik Marine Le Pen en tredjeplads med 18 procent af stemmerne i den første valgrunde.   Mærkesager: 1. Opsige Schengenaftalen og genindføre grænsekontrol. 2. Holde en afstemning om Frankrigs EU-medlemskab og erstatte euroen med franc. 3. Trække Frankrig ud af Nato og udvikle et stærkere bånd til Rusland. 4. Begrænse indvandringen til Frankrig med 10.000 personer om året. 5. Afholde en folkeafstemning om at indføre en "fransk først-politik", der skal sikre franskfødte forrang i job- og boligkøen. 6. Sænke pensionsalderen fra 62 år til 60 år.   --- --- ---    Emmanuel Macron, En Marche!. Født: 21. december 1977 (39 år) i Amiens i det nordlige Frankrig.   Uddannelse:  Har læst henholdsvis statskundskab og offentlig administration ved eliteuniversiteterne Sciences Po og ENA. Har desuden studeret filosofi.   Karriere:  Arbejdede som finansinspektør i Frankrigs finansministerium, inden han i 2008 blev ansat i et velbetalt job hos investeringsbanken Rothschild. Mellem 2012 og 2014 rådgiver for Frankrigs nuværende præsident, François Hollande. I 2014 blev han økonomiminister i Hollandes regering. Dannede i april 2016 bevægelsen "En Marche!" ("Fremad!") og forlod i august samme år regeringen. Meddelte i november 2016 sit præsidentkandidatur.   Civilstand:  Gift med den 24 år ældre Brigitte Trogneux, der var hans fransklærer. Trogneux har tre børn fra et tidligere ægteskab og syv børnebørn.   Emmanuel Macrons mærkesager: 1. Sænke virksomhedsskatten fra 33 procent til 25 procent. 2. Sikre alle, heriblandt selvstændige, retten til arbejdsløshedsydelser. 3. Styrke EU ved blandt andet at organisere demokratiske kongresser i samtlige medlemslande, hvor drøftelser af en reform af EU er på dagsordnen. 4. Skabe skattefordele som kan få flere socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet. 5. Indføre værnepligt for alle unge mellem 18 og 21 år.  6. Gøre forhandlinger om arbejdstid mellem ledere og lønmodtagere mere fleksible på virksomhedsniveau.     FAKTA om Præsidentposten i Frankrig Emmanuel Macron og Marine Le Pen står til at vinde første runde ved Frankrigs præsidentvalg, viser prognoser. Her er lidt om den magtposition de kæmper om.   Præsidenten. Den franske præsident er Frankrigs statsoverhoved, ligesom dronning Margrethe er det i Danmark, og er desuden militærets øverstkommanderende. Det har siden 2012 været socialisten François Hollande. Præsidenten fastlægger politikken sammen med landets regering, der på fransk kaldes Conseil des ministres. Præsidenten vælges fem år ad gangen og kan sidde på posten i to perioder. Den officielle embedsbolig hedder Elysée-palæet og ligger i Paris.   Premierministeren. Det er Frankrigs præsident, der udpeger premierministeren, som har til opgave at danne en regering. I praksis er det dog noget, som præsidenten gør i samarbejde med premierministeren - medmindre de to er fra hver deres politiske blok. Præsidenten skal desuden godkende ministrene.   Conseil des ministres. Den franske regering, også kaldet Conseil des ministres, ledes af premierministeren.  Der er typisk mellem 30 og 40 medlemmer af regeringen. Ministrene har magten til at bestemme politik. Samtidig er det dem, der kan komme med lovforslag i parlamentet. Regeringen holder ugentligt et møde under ledelse af præsidenten. De finder som regel sted i embedsboligen Elyée-palæet og har som regel deltagelse af omkring 15 personer.   Parlamentet. De to kamre, Nationalforsamlingen og Senatet, udgør tilsammen det franske parlament. Parlamentsmedlemmer fra begge kamre skal stemme for lovforslag fra regeringen, for at de kan træde i kraft. Nationalforsamlingen er det vigtigste kammer. Medlemmerne, også kendt som députés, vælges hvert femte år over to valgrunder kort efter præsidentvalget er afsluttet. I år finder de sted 11. og 18. juni. Der er i øjeblikket 577 députés, og partiet Socialisterne har flertallet. Medlemmerne af Senatet udvælges af grand électeurs, som er borgmestre og andre lokalpolitikere. Senatorerne vælges for seks år ad gangen, men der er valg hvert tredje år. Her vælges så en tredjedel af de i alt 348 medlemmer. Højrefløjen sidder lige nu på flertallet.   Partierne. Fransk politik har typisk været domineret af to blokke. Hidtil har det franske socialistparti, Parti Socialiste, udgjort kernen i venstrefløjen, mens det konservative parti, Les Républicains, har været det centrale parti på højrefløjen. De senere år er der dog opstået endnu en fløj af indvandrings- og EU-kritiske partier med Front National i front.     Kilder: AFP, CNN, France24, The Telegraph, en-marche.fr. /ritzau/