Det offentlige mangler it-ekspertise

Når det offentlige skal købe et nyt, stort it-system foregår det ifølge en ekspert nogenlunde sådan her:   »Først hyrer det offentlige konsulenter til at finde ud af, om der er behov for et nyt it-system. Så hyrer de konsulenter til at lave selve udbuddet. Det udbud vindes af en privat virksomhed, i tilfældet med Sundhedsplatformen EPIC fra USA. Så skal systemet implementeres ofte med bistand af andre konsulenter, hvorefter hele processen evalueres af konsulenter. Og når det går galt, og man skal finde ud af, hvem der har ansvaret, så hyrer man konsulenter til dét,« siger Kim Normann Andersen.

Han er professor og studieleder for it-uddannelserne ved CBS og en af de eksperter, som mener, at det er et problem, at det offentlige ikke har bedre it-kompetencer selv:

»Det er en illusion at kalde det 'offentlige it-indkøb', for alt er efterhånden outsourcet til det private,« siger han til Information.   Flere eksperter peger på den manglende ekspertise i det offentlige som en af årsagerne til at store it-projekter som Skats inddrivelsessystem EFI og Region Hovedstadens Sundhedsplatform går galt.   Professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet Jørgen P. Bansler mener, at det er problematisk, at vi ikke har et attraktivt it-miljø i det offentlige:   »Det er et problem i den forstand, at der ikke bygges den nødvendige ekspertise op i de offentlige institutioner. Det er jo generelt problemet, hvis man benytter sig meget af konsulenter, at viden- og kompetenceopbygningen sker i konsulentfirmaet og ikke hos kunden,« siger han.   Frem til midt i 90’erne var nogle af de bedste it-udviklere faktisk offentligt ansatte – dengang havde man Datacentralen, som udviklede it til staten og amterne samt Kommunedata. Men de statslige virksomheder er blev privatiseret, og dermed døde også det miljø, som er nødvendigt for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor kan det offentlige med fordel arbejde på at genopbygge nogle attraktive miljøer:   »Man kunne ansætte endnu flere folk i staten, der har kompetencerne til at styre it-projekter og medudvikle. Man kunne opruste på statens it gennem eksempelvis Digitaliseringsstyrelsen og oprette et nyt organ som det gamle Datacentralen, der var en af de to offentlige it-mastodonter i 1970'erne med utrolig dygtige ansatte,« siger Kim Norman Andersen til Information. Det er dog en udfordring, at konkurrencen fra de private virksomheder i dag er langt større end i Datacentralens tid – og at lønningerne er højere i de private virksomheder. Alligevel mener en af de it-udviklere, som i dag arbejder som konsulent, at det er muligt at genskabe et attraktivt miljø:

»Som konsulent får man en hyre, hvor det offentlige ikke kan være med. Men jeg kan faktisk godt forestille mig, at folk i højere grad vil påtage sig en rolle i det offentlige, fordi der er mange spændende opgaver. Så det handler om at få en kultur, som er attraktiv for de bedste, selv om man ikke får flest penge der,« siger Kristjan Wager fra firmaet NineConsult.   Regeringen ignorerer ønske om straf for offentligt datasjusk Et bredt flertal i Folketinget har i to et halvt år ønsket, at offentlige myndigheder skal kunne straffes på samme måde som private firmaer, hvis de ser stort på beskyttelsen af danskernes personlige oplysninger.   Men regeringen har ignoreret det flertals ønske i sit udspil til en ny databeskyttelseslov, skrev Politiken i sommerferien.   I det lovudkast, der blev sendt til høring i sidste uge, lyder det, at "Stillingtagen til sanktionsspørgsmålet i forhold til offentlige myndigheder udestår".   Trods regeringens vaklen fastholder Venstre og Liberal Alliance deres ønske om at straffe myndigheder for at sjuske med private data.   - Det vil helt principielt ikke være rimeligt, at private virksomheder risikerer tårnhøje bøder, mens det ingen konsekvenser får for offentlige myndigheder.   - Vi er nødt til at sætte ind, da det er et alvorligt område, som vi skal prioritere, siger Christiane Egelund, retsordfører for Liberal Alliance, til Politiken.   Regeringens manglende stillingtagen er usædvanlig og problematisk, mener professor i persondataret Peter Blume fra Københavns Universitet.   - Høringen er til for at få saglige argumenter for eller indvendinger imod regeringens forslag.   - Men man taler jo i blinde, når regeringen stadig ikke har fundet sine ben i spørgsmålet.    - Min opfattelse er, at det er helt oplagt, at offentlige myndigheder også skal kunne sanktioneres på samme niveau som private, siger han til Politiken.   Hos Dansk Erhverv er man skuffet over regeringens manglende stillingtagen.   - Det er højst kritisabelt. De danske virksomheder er indignerede.   - De er ved at gøre klar til de nye regler, der træder i kraft næste år, og kan så kigge på en offentlig sektor, der ligger inde med en masse følsomme data, som ser ud til at blive sendt i "digitalt helle" af regeringen, siger digitaliseringschef Janus Sandsgaard til Ritzau.   Det er ikke lykkedes Politiken at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).   Hans ministerium er dog kommet med en skriftlig udtalelse til avisen.   - Der tages i udkastet til lovforslaget ikke stilling til, om offentlige myndigheder skal kunne få bøder eller ej.   - Organisationer, myndigheder og andre høringsparter er dog naturligvis velkomne til at komme med forslag og overvejelser vedrørende spørgsmålet om bøder til offentlige myndigheder i forbindelse med høringen, skriver ministeriet til Politiken.   /ritzau/