Mens regeringen og arbejdsmarkedets parter betegner torsdagens trepartsaftale som et vigtigt skridt i retning af at få flere flygtninge i arbejde, så er der bekymrede miner hos blå bloks største parti, Dansk Folkeparti.
DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at trepartsaftalen vil skubbe flygtninge foran arbejdsløse danskere i jobkøen:
Trepartsforhandlinger
Vi har samlet alle historier om trepartsforhandlingerne på denne temaside.
- Trist indhold i den trepartsaftale der nu er aftalt. Igen særbehandling af flygtninge og migranter i forhold til danskere, skriver Kristian Thulesen Dahl på Facebook.
Han er især kritisk over for den nye uddannelsesordning, som betyder, at flygtninge kan komme i job i en periode på to år til en elevløn på mellem 50 og 120 kroner i timen. Det vil give flygtninge en urimelig fordel over for arbejdsløse danskere, mener Thulesen Dahl: - Et nyt lavtløns-arbejdsmarked er på vej. Og når de to år på lav løn er overstået, står dagpengesystemet klar, mens nye så kan blive ansat på den lave løn. Danskere kommer bag i boligkøen. Nu også i jobkøen! LO-formand Lizette Risgaard, der har været lønmodtagernes stemme under trepartsforhandlingerne om integration, forstår godt bekymringen fra DF-formanden og de LO-medlemmer, der frygter at blive skubbet bagest i jobkøen. - Men jeg vil gerne gentage, at vi er med til at løse en stor udfordring. Det her er en uddannelse på andre lønvilkår end dem, der er aftalt for almindeligt arbejde. Det her er en uddannelse, ikke et almindeligt arbejde, siger hun.- Og så skal de lytte på, hvad der bliver sagt: At vi 15. april går i gang med arbejdet med at sikre, at vi hjælper dem, der står i forvejen og mangler et arbejde - og sikre flere praktikpladser til de unge og får opkvalificeret arbejdskraften.
FOA: Trepartsaftale kan få ubehagelige konsekvenser Selv om arbejdsmarkedets parter torsdag aften har indgået en trepartsaftale, er det ikke hos FOA, der bliver åbnet champagneflasker. Det fortæller formand Dennis Kristensen, der frygter, at aftalen kan få nogle "ubehagelige konsekvenser" for danskere i arbejde. - Den her aftale vil betyde, at kommunerne kan ansætte flygtninge til en timeløn på 49 kroner i timen, og jeg er bange for, at vi vil komme til se afskedigelser for personer med ordinære ansættelsesforhold, siger han. Nogle af de punkter, som parterne er blevet enige om, er oprettelse af de såkaldte integrationsstillinger (IGU), for flygtninge, som kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb. Derudover kan virksomheder, der ansætter flygtninge, få en bonus på op til 40.000 kroner. Desuden skal kommunerne styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser. Dennis Kristensen understreger, at han ligesom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), er enig i, at det er vigtigt, at flygtninge kommer ud på det danske arbejdsmarked for at finansiere fremtidens velfærd. Men det skal være under ordentlige forhold, påpeger FOA's formand. - Problemet er bare, at det er på nogle vilkår, der er helt urimelige, hvis det er i kommunerne, og jeg synes ikke, at man kan byde mennesker at arbejde for 49 kroner i timen, siger han. Trepartsaftalen betyder til gengæld, at private virksomheder, der ansætter flygtninge, kan se frem til bonusser på helt op til 40.000 kroner. Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad, føler sig overbevist om, at virksomhederne nu vil levere for at få flere flygtninge i arbejde. - Der er ikke noget, der hedder garantier i den her verden. Der er lavet et rigtig godt redskab, som vi er enige om vil være et stærkt bidrag til integrationsindsatsen. Virksomhederne er klar til at påtage sig et stort ansvar, siger han. FAKTA: Det er parterne blevet enige om i trepartsaftalen Trepartsaftalen rummer 32 initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats og få flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Her er nogle af punkterne i aftalen: * Integrationsstillinger (IGU): IGU kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb. * Krav om jobparathed: Kommunerne skal som udgangspunkt vurdere flygtninge som jobparate. Kun i særlige tilfælde skal de vurderes aktivitetsparate. * En styrket virksomhedsservice: Kommunerne skal styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser. * Bonus: Virksomheder, der ansætter flygtninge, kan få op til 40.000 kr. i bonus, hvis flygtningen er ansat i to år. * Bedre screening og mere ensartet screening af flygtninges kompetencer, der blandt andet skal indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring. * Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger. * Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven. * Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger får mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen. * Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle uanset uddannelsesbaggrund og skal målrettes, så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt. * Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren 2016. Kilder: Beskæftigelsesministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) /ritzau/
