DF og K: Alle skal give hånd for at få statsborgerskab

Det skal være et krav, at man giver hånd, hvis man skal have dansk statsborgerskab.

Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti og Konservative. Med indfødsretsaftalen fra juni kan man fremover kun få statsborgerskab, hvis man deltager i en ceremoni i sin bopælskommune.

Ved ceremonien skal ansøgere blandt andet skrive under på at ville respektere grundlæggende danske værdier.

Og det indebærer ifølge de to partier også at give hånd til borgmesteren ved ceremonien.

- Vi prøvede at få skrevet håndtrykket ind i aftaleteksten. Det blev så til et kompromis om, at man skal optræde respektfuldt. Det betyder efter vores opfattelse, at man skal give hånd til f.eks. den borgmester, som forestår ceremonien.

- Og jeg regner naturligvis med, at regeringen og Socialdemokratiet vil bakke Dansk Folkeparti op, når det skal omsættes til praksis, lyder det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der bag indfødsretsaftalen, som gør det sværere at blive dansk statsborger. Aftalen står nu over for blive omsat til praksis.

- Man skal tage imod hele pakken, og pakken omfatter en ceremoni, hvor man giver en loyalitetserklæring og giver hånd. Vi giver hånd i Danmark, siger udlændinge- og indfødsretsordfører Naser Khader (K).

Han påpeger dog, at det næppe bliver et problem, at folk ikke vil give hånd:

- For nogle af dem, der vil have statsborgerskab, er det så stort, at de vil give deres højre arm. Mon ikke også, de vil give deres hånd?

Fra Socialdemokratiet, der også er en del af indfødsretsaftalen, lyder samme melding:

- Når en kvindelig borgmester stikker hånden frem til ceremonien og ønsker tillykke med statsborgerskabet er det helt naturligt, at den nye statsborger giver hånden retur, siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S).

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, mener også, at ansøgeren bør give hånd, men han kan endnu ikke sige, om det skal være et konkret krav.

Liberal Alliance oplyser, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om håndtrykket skal være et krav for statsborgerskab.

Lørdag skrev BBC, at et muslimsk par i Schweiz fik afvist statsborgerskab, efter de to nægtede at give hånd til personer af det modsatte køn, da de skulle interviewes af myndighederne.

Ifølge schweiziske embedsmænd blev parret ikke udspurgt om deres religiøsitet, da de var til samtale for flere måneder siden. Ifølge embedsmændene lå manglende respekt for lighed mellem kønnene og manglende evne til integration til grund for afvisningen.

Tidligere på ugen afgjorde en svensk domstol, at en arbejdsgiver må acceptere, at en muslimsk kvinde ikke giver hånd til en fremmed mand.

Arbejdsgiveren skal betale kvinden en erstatning på omkring 28.500 danske kroner, fordi jobinterviewet blev afbrudt.

Det skal være en del af pakken for at få statsborgerskab, at man giver hånd. 

Det mener Dansk Folkeparti og Konservative, der i juni var med til at lave en ny aftale om at stramme kravene for at få dansk statsborgerskab. Et af kravene fra aftalen er, at ansøgere skal deltage i en ceremoni. Som aftalen er nu, står det ikke specifikt, at man skal give hånd ved ceremonien.

Men det skal være et krav, lyder det fra Dansk Folkeparti og Konservative. Foruden de to partier står resten af regeringspartierne og Socialdemokratiet bag indfødsretsaftalen.

Se her nogle af de skærpede betingelser, som Udlændinge og Integrationsministeriet præsenterede dem i juni:

* Aftalen skærper krav om selvforsørgelse:

En ansøger må ikke have modtaget visse offentlige ydelser de seneste to år. Desuden må ansøgere ikke have modtaget ydelser inden for en periode på mere end fire måneder inden for de seneste fem år. Hvis ansøgeren har modtaget dagpenge ud over fire måneder, forlænges selvforsørgelsesperioden.

* Det bliver sværere at blive dansk statsborger, hvis man er tidligere dømt:

Man udelukkes permanent fra at blive dansk statsborger, hvis man er idømt ubetinget fængselsstraf på et år eller derover, enhver ubetinget fængselsstraf på tre måneder eller derover for personfarlig kriminalitet samt straffe for blandt andet bandekriminalitet, vold mod børn samt seksualforbrydelser.

* Kravene til ansøgernes indsats for at have tilegnet sig det danske sprog skærpes.

Der stilles skrappere krav til dokumentation i de sager, hvor en ansøger på grund af sygdom anmoder om dispensation fra danskkravet.

* Der oprettes en særlig kontrolinstans for lægeerklæringer i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab. 

Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmode instansen om en udtalelse, hvis der i forbindelse med behandlingen af en konkret sag opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.

* Man kan fremover kun få dansk statsborgerskab, hvis man deltager i en ceremoni i sin bopælskommune. 

Ved ceremonien skal ansøgere skrive under på at ville overholde Grundloven og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

* Opmærksomheden skærpes på tilfælde, hvor dansk statsborgerskab kan frakendes ansøgere.

Kilde: Udlændinge og Integrationsministeriet.

/ritzau/