DF smider kandidat i Solrød ud af partiet

Politik

31/10/2017 12:40

Nick Allentoft

En kandidats budskab om ikke at stemme på nummer et og to på DF's liste blev for meget for DF-lokalformand.

Dansk Folkeparti har ekskluderet nummer tre på partiets liste til kommunalvalget i Solrød.

Det skriver Sjællandske.

Kandidaten, Per Hauge, vil dog fortsat stå som opstillet for Dansk Folkeparti, da det er for sent at rette i opstillingslisterne til kommunalvalget 21. november.

Det er en valgplakat, der er årsag til eksklusionen, forklarer lokalformand Jens Fiskbæk til Sjællandske.

Følg KV17 og RV17 på temasiderne

Vi samler alle væsentlige historier om Kommunalvalget 2017 og Regionsrådsvalget 2017 på disse temasider: KV17 / RV17

- Per er blevet ekskluderet med omgående virkning for illoyalitet. Jeg har aldrig set noget, der bare minder om hans plakater, siger Jens Fiskbæk.

Dansk Folkeparti bekræfter eksklusionen over for Ritzau.

Per Hauges valgplakater er bærer budskabet "Hvorfor bruge din stemme på den uægte vare = nr. 1 og 2 på DF liste, når du med byrådsmedlem Per Hauge - nr. 3 på listen kan få den ægte lokalpolitiker."

Nummer et og to på DF-listen i Solrød er Jens Fiskbæk og Brian Mørch. Mens Per Hauge, der som den eneste DF'er sidder i byrådet i dag, altså er nummer tre. 
- Der er nogen, som ikke kan lide plakaten. Men sådan er det. Jeg er blevet uvenner med partiet, men stiller stadig op på listen, siger han til Sjællandske.

Dermed er der nu mindst tre steder i landet, hvor borgerne vil kunne stemme på politikere, der ikke reelt set er kandidater for deres parti længere.

Mest omtalt er den radikale nu forhenværende spidskandidat i København, Anna Mee Allerslev. Hun står fortsat øverst på de radikales liste, selv om hun har sagt farvel til københavnsk politik. 

Derudover har Nye Borgerlige ekskluderet spidskandidaten i Frederikssund, Morten Johan Lintrup. Han vil dog, modsat Allerslev, tage imod en plads i kommunalbestyrelsen, hvis vælgerne alligevel stemmer på ham.

Han lover ifølge Frederiksborg Amts Avis, at han trods eksklusionen vil føre Nye Borgerliges politik.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.