Der er nu kun fire måneder til, at det endelige drama om en ny global klimaaftale indledes i Paris. Og der er kun 10 officielle forhandlingsdage tilbage inden det afgørende topmøde COP21, som skal råde bod på fiaskoen i København i 2009.
I den forløbne uge lykkedes det FN-forhandlere at tage et lille skridt frem mod en aftale, da de fik slanket forhandlingsskitsen fra 85 sider til 76 - uden dog at fjerne alle de uenigheder og tvetydige formuleringer, som klodens 195 lande tidligere har fået sat ind i teksten, siger Jens Mattias Clausen, klimarådgiver i Greenpeace.
- Men det er gjort tydeligere, hvilke nøglebeslutninger der skal tages, så det er nemmere for politikerne at finde løsningsmuligheder - og at få givet de nødvendige mandater til de forhandlere, som skal mødes i Bonn om en måneds tid, siger han.
En lektion fra tidligere er, at forhandlerne for ofte ikke har haft mandat hjemmefra til at indgå vidtgående aftaler. Og på COP15-topmødet i Bella Center var der alt for mange komplicerede tekniske spørgsmål tilbage, da de omkring 120 stats- og regeringschefer ankom.
- Men nu er der i teksten et bud på, hvordan en samlet Paris-pakke kan se ud: For det første en kerneaftale eller en protokol og for det andet en række COP-beslutninger ved siden af, som skal udmønte selve aftalen, siger Jens Mattias Clausen.
Det erklærede mål med Paris-aftalen er juridisk bindende beslutninger, der skal holde Jordens opvarmning under to grader fra 1850-niveauet.
Men ikke mange tror på en juridisk forpligtende aftale, og landenes frivillige mål for CO2-nedskæringer er ifølge videnskaben langt fra at kunne lægge låg på klodens hedetur ved de to grader. Snarere når termometret op på fire grader ekstra inden år 2100, vurderer forskerne.
De rige lande har stillet ulandene en årlig klimafinansiering på 100 milliarder dollar i udsigt fra 2020, og den kan i sidste ende blive afgørende for, om der kommer en aftale i Paris.
Pengene skal bruges, så landene kan tilpasse sig hedebølger, storme, ekstremvejr og oversvømmelser, men der er i teksten ingen antydning af, hvor de skal komme fra.
Ikke desto mindre er Thoriq Ibrahim, miljøminister på Maldiverne og formand for Aosis, sammenslutningen af små østater, optimist.
- De fremskridt, vi har gjort, både med teksten og i uformelle samtaler, bringer en aftale inden for rækkevidde, siger han til nyhedsbureauet AFP.
Optimister peger da også på nye klimaudspil fra både Kina og USA, en klimaopsang til verden fra pave Frans og på stigende investeringer i vedvarende energi, især i ulande.
/ritzau/
