Den Danske Dommerforening støtter ikke et forslag fra blå blok om en særlig ungdomsdomstol. Danske dommere er generalister.
Derfor vil det være en nyskabelse i dansk ret, hvis der skal sidde dommere med almindelig dommerbaggrund og udelukkende dømme i den her slags sager.
Det siger Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening.
De borgerlige partier vil skærpe indsatsen over for de helt unge kriminelle, og derfor sætte kriminelle lavalder ned til 12 år. De ønsker ligeledes, at specialister håndterer sagerne med de helt unge.
- Det er et politisk valg, som man kan have sine meninger om. Om man skal have specialdomstole, er også et politisk valg, men det er dommerforeningen ikke tilhænger af, siger han og fortsætter:
- I dag har vi dommere, der er generalister, som bistås af eksperter, ekspertudsagn mv. Det er en ordning, som fungerer godt, og som jeg ikke har set nogen saglig kritik af. At en speciel aldersgruppe tages ud, og dommeren skal specialiseres, det er noget helt nyt, siger han.
Men forslaget fra den borgerlige blok indeholder gode elementer, mener Mikael Sjöberg, der understreger, at han kun har hørt forslaget omtalt.
- Unge mennesker foretager sig tossede ting. Det gør unge mennesker, og det er trist, hvis det skal have konsekvenser hele vejen frem. Så forebyggende foranstaltninger, som at man kan studere eller arbejde sig ud af straffeattesten, virker som et overordentlig spændende eksempel.
Liberal Alliance har fremhævet, at forslaget også er fremsat for at beskytte de unges retssikkerhed. I dag er en ung prisgivet de sociale myndigheder, hvis de er under 15 år, mener partiet.
- Det lyder interessant, at man kan beskikke en advokat for den unge og den unges familie, så man er sikker på, at det kommer til at gå rigtigt for sig. Men i dag foregår der en hel masse foranstaltninger i kommunerne. Det er ikke rigtigt, at der ikke foregår noget, siger han.
Men ifølge dommerformanden vil mange af elementerne kunne indgå i den nuværende lovgivning, uden at lave specialdomstole og uden at sænke den kriminelle lavalder.
Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Den blev 1. juli 2010 sænket fra 15 år til 14 år under den borgerlige regering. 1. marts 2012 blev grænsen igen hævet til 15 år af den nuværende regering.
Politiet registrerer kriminalitet begået af 10-14-årige, og der er en klar nedadgående linje i sager, fremhæver juraprofessor Eva Smith.
FAKTA: Sådan er forslaget om en ungdomsdomstol
Blå blok foreslår ny lovgivning for unge kriminelle, der indbefatter en ungdomsdomstol og en særlig retspleje.Blå blok i Folketinget vil have den kriminelle lavalder sat ned til 12 år. Onsdag fremsætter partierne et forslag til en folketingsbeslutning, der indbefatter:
* Der skal indføres en ny ungdomskriminel lavalder fra 12 til 17 år.
* Der skal indføres regler om en særlig ungdomsretspleje for unge lovovertrædere fra 12 til 17 år.
* Ungdomsdomstolen skal kunne dømme de unge til samfundstjeneste, der indbefatter, at den unge tvinges til at erkende sin skyld, sige undskyld og eventuelt til at udbedre de skader, som den unge har lavet.
* Der skal oprettes en ungdomskriminalforsorg under Kriminalforsorgen, der har ansvaret for gennemførelsen og skal føre tilsyn med de straffe, som ungdomsdomstolen idømmer.
* Sikre at ungdomsdomstolen kan afsige straksdomme.
* Ungdomsdomstolen skal kunne overføre sager fra domstolen til det sociale system og til det almindelige domstolssystem.
* Oprette et rejsehold mod ungdomskriminalitet.
* Sikre mere viden om børn og unges oplevelse med kriminalitet.
* Forbedre mulighederne for at ungdomskriminelle kan arbejde og studere strafattesten ren. Det vil være op til domstolen at fastsætte vilkårene for igen at opnå en ren straffeattest.
Kilde: Beslutningsforslag nr. B 0. Folketinget 2014-15
