Forældre kan fremover få slettet deres børns identitet fra den trivselsdata, der er blevet indsamlet i folkeskolernes nationale trivselsmålinger, skriver Politiken.
Men de skal aktivt bede om at navn og data bliver skilt ad.
Databeskyttelse - generelt
Både forældre og elever har de sidste tre år fået at vide, at trivselsmålingerne blev foretaget anonymt. Men alligevel er al data blevet gemt på ubestemt tid sammen med barnets cpr-nummer. Det kom frem i en række artikler i Politiken i begyndelsen af året.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har siden beklaget vildledelsen. Men indtil nu har Styrelsen for It og Læring (STIL) nægtet forældre at få slettet data om skolebørnenes trivsel. Tirsdag har undervisningsministeren valgt at komme skolebørnenes forældre i møde, for nu bliver det fremover tilladt for styrelsen at fjerne barnets identitet fra trivselsdata indsamlet mellem 2015 og 2017. Hvis altså forældrene beder om det.
- Det er vigtigt for mig, at vi som myndigheder værner om borgernes data. Det er mit ansvar som minister, at der er tryghed og tillid, når vi indsamler oplysninger om elever, siger Merete Riisager i en kommentar til avisen.
Ministeriet planlægger at lave et system inden udgangen af april, hvor forældre kan anmode om, at deres børns identitet fjernes fra trivselsdatabasen.
Muligheden vil være tilgængelig frem til 3. august 2018.
Årets nationale trivselsmåling blev sat på standby som konsekvens af afsløringerne om vildledning og ulovligt brug af data.
I målingerne i 2018 er det siden hen blevet muligt at besvare trivselsmålingerne anonymt på papir.
Ministeriet arbejder dog på en mindre bøvlet løsning, der kan træde i kraft fremover.
OVERBLIK: Forstå sagen om trivselsmålinger i folkeskolen Her kan du få overblik over sagen:
* Siden 2015 har undervisningsministeriet gennemført trivselsmålinger af elever ned til 0. klasse. I undersøgelserne skal børn blandt andet svare på, om de har ondt i maven, når de er i skole, eller om de føler sig ensomme.
* Svarene fra de nationale trivselsmålinger er blevet systematisk indsamlet en gang om året mellem 2015 og 2017.
* 1. januar 2018 kom det frem, at data fra de nationale trivselsmålinger er blevet gemt sammen med skolebørnenes cpr-numre. Uden at hverken børn eller forældre er blevet informeret om det.
* Samme dag meldte undervisningsminister Merete Riisager (LA) ud, at trivselsmålingerne for 2018 ville blive udsat.
* 2. januar blev undervisningsministeriet politianmeldt af mindst to forældre for at overtræde persondataloven.
* 5. januar afslørede Politiken, at Kommunernes Landsforening (KL) flere gange har søgt om lov til at bruge skolebørns besvarelser fra de nationale trivselsmålinger til sagsbehandling af individuelle folkeskoleelever.
På trods af en blank afvisning fra undervisningsministeriet har 17 kommuner alligevel brugt trivselsdata til individuel sagsbehandling.
* 9. januar gav undervisningsministeren kommunerne besked på at slette den trivselsdata, som de har brugt til individuel sagsbehandling. Det er i strid med loven, blev det indskærpet over for kommunerne.
* 28. januar besluttede undervisningsministeren, at det fremover skal være muligt for skoleelever at udfylde de nationale trivselsmålinger anonymt på papir.
* 9. marts kom det frem, at myndighederne ikke ville slette skoleelevernes data fra trivselsmålingerne. Flere forældre har henvendt sig til Styrelsen for It og Læring (STIL), men har fået afslag på at få slettet deres børns trivselsdata.
* 17. marts kom det frem, at kommunerne trods pålæg fra ministeriet har undladt at fortælle elever og forældre, at de kan slippe for at deltage i den nationale trivselsmåling.
* 27. marts har undervisningsministeren slået fast, at det skal være muligt for forældre at få slettet deres børns trivselsdata fra databasen hos STIL.
/ritzau/
