Sådan siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han mener derfor, at et delelement af den endnu ikke udkomne rapport, som Carsten Koch-udvalget har lavet for Beskæftigelsesministeriet, er mere end velkomment.
Det handler om, at arbejdsløse i fremtiden kan se frem til en mere målrettet og individuel indsats på baggrund af en række personlige data.
Det kan være data om personens uddannelse, erhvervserfaring, bopæl, alder og tidligere indkomst.
Tanken er, at man ud fra oplysningerne kan vurdere, om uddannelse vil være relevant for, at den enkelte kan komme i arbejde.
- Der har været for meget tendens til at køre efter bestemte modeller, når vi nu har viden om, at det er det modsatte, der virker, siger Flemming Ibsen.
Han mener, det er relevant for både arbejdsgiverne og de ledige, at man ud fra en elektronisk profil kan se, hvem der er i risiko for at blive langtidsledige, så man kan koncentrere indsatsen om dem.
- Man skal ikke bruge for mange kræfter på dem, der hurtigt kan finde arbejde selv, siger han.
Flemming Ibsen ser ikke nogen grund til bekymring over, at de personlige oplysninger skal samles i databaser.
- Man spørger ikke om, hvem du stemmer på, eller din religiøse overbevisning. De oplysninger er alligevel fuldstændig ubrugelige i denne sammenhæng, så det kan jeg ikke se noget problem i, siger han.
Han understreger, at det er vigtigt at undersøge, om der er noget ved metoden, som kan virke negativt i forhold til at få job, som man i virkeligheden er kvalificeret til at få.
Men kan profilerne matche et job med de kompetencer og kvalifikationer den ledige har, så er det en fordel for både den ledige og systemet.
Carsten Koch-udvalgets rapport forventes at udkomme i løbet af januar.
/ritzau/
