Angst, spiseforstyrrelser, adhd eller depression.
I løbet af de seneste ni år er antallet af børn og unge under 19 år, som kommer i kontakt med psykiatrien, steget med 72 procent.
Mens 20.686 børn og unge i 2009 var patienter på en af landets psykiatriske afdelinger, så var antallet i 2017 35.578, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
I løbet af efteråret offentliggør regeringen en ny handleplan for psykiatrien.
Stigningen bør være en påmindelse om, at der, når det kommer til børn og unge, er brug for at tænke nyt, siger generalsekretær i landsforeningen Bedre Psykiatri Thorstein Theilgaard.
- I stedet for at vente på, at det bliver så alvorligt, at en behandling i psykiatrien er nødvendig, skal flere have hjælp tidligere. Alt for mange tumler alt for længe med deres problemer, siger Thorstein Theilgaard.
Han peger på, at flere med fordel kunne få hjælp i de kommunale PPR-ordninger (pædagogisk og psykologisk rådgivning). Men det kræver, at rådgivningen udbygges.
- Det burde være sådan, at den "rigtige psykiatri" var reserveret dem, der ikke kan hjælpes andre steder, siger Thorstein Theilgaard.
Region Nordjylland er den af de fem regioner med den største stigning fra 1201 børn og unge i behandling i 2009 til 3295 i 2017.
Næstformand i regionsrådet Lene Linnemann (SF) mener, der skal mindre til, før børn og unge henvises til psykiatrien.
- Tidligere skulle man være psykisk syg for at få en henvisning. I dag kan årsagen være mistrivsel eller psykisk sårbarhed. Det kan være børn, som ikke kan begå sig socialt eller børn, som har det svært, fordi deres forældre har det svært, siger Lene Linnemann.
Hun er enig i, at flere bør hjælpes i daginstitutionen eller skolen:
- Men desværre er støttepædagoger og sundhedsplejersker sparet væk mange steder, siger Lene Linnemann.
I Psykiatrifonden savner formand og speciallæge Anne Lindhardt også tidligere hjælp, men overordnet er det positivt, at flere behandles.
- Det er en målrettet politik, som har været nødvendig. Tidligere var der alt for mange, som ikke blev udredt, siger Anne Lindhardt.
Hun peger på, at det for eksempel for børn og unge med adhd eller autisme er afgørende, at der stilles en præcis diagnose, og det gøres bedst i børne- og ungdomspsykiatrien.
/ritzau/
