EU-Kommissionen spår høj græsk vækst med fare for buler

Infrastruktur

05/02/2015 13:55

Nick Allentoft

EU-Kommissionen finder det svært at lægge prognose for græsk økonomi, når der er tvivl om reformkursen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Selv om der umiddelbart ser ud til at være bedring på vej for det største problembarn i europæisk økonomi, Grækenland, finder EU-Kommissionen det svært at vide, hvad den skal tro på, efter at landet har fået ny regering. 

- Grækenlands økonomi begyndte igen at vokse i andet kvartal af 2014 i takt med, at det private forbrug blev styrket og eksporten voksede.

 L              æs også: Tre hårde stød sender Grækenland i knæ

- Men usikkerhed om i hvilken retning politikken kommer til at bevæge sig, påvirker tilliden og kan slå buler i den økonomiske genrejsning, hedder det i indledningen til afsnittet om Grækenland i kommissionens økonomiske vinterprognose. 

Prognosen er lavet på baggrund af, at Grækenlands nyvalgte regering lever op til de sparekrav, som den gamle regering har indgået. 

Men valgets store sejrherre, det venstreorienterede parti Syriza under ledelse af premierminister Alexis Tsipras, har lovet vælgerne en omlægning af hjælpeprogrammet. 

Økonomikommissær Pierre Moscovici bemærker ved præsentationen af prognosen torsdag i Bruxelles, at Grækenland med udsigt til en vækst på 2,5 procent i år og 3,6 procent til næste år står til at få en af de højeste vækstrater i EU.

- Men vi mener også, at hele fremdriften i den økonomiske genrejsning kan være i fare, hvis en lang periodes usikkerhed får dybere og mere varige følger for tilliden og investeringerne.

- Grækenlands europæiske partnere og europæiske venner ønsker at se, at landet respekterer sine forpligtelser. Det græske folk har ydet tunge ofre. Men væksten er der. Og jeg tror, at alle er interesserede i ikke at smadre den, siger Moscovici. 

Premierminister Tsipras var meget fåmælt, men gav udtryk for optimisme, da han onsdag gæstede Bruxelles. 

- Vi ønsker at tilpasse rammen, ikke at smadre rammen. Vi har naturligvis ikke indgået nogen aftale endnu. Men vi er på god kurs for at finde en levedygtig aftale, sagde Tsipras.

Eurolandenes økonomi- og finansministre skal inden månedens udgang forholde sig til, om de er klar til at udbetale næste lånerate til Grækenland. Ministrene har et planlagt møde 16. februar, men det er sandsynligt, at de også mødes allerede onsdag den 11.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.