FAKTA: Her er eurotoppens krav til Grækenland

Eurolandenes stats- og regeringschefer har vedtaget et syv sider langt dokument med en stribe hårde krav, som Grækenland skal acceptere, før det kan komme på tale at indlede forhandlinger om en ny støtteordning for den kuldsejlede græske økonomi.                Mere om Grækenlands krise her De hårde krav, der skal bane vej for en måske over 600 milliarder kroner dyr støtteordning, sætter nærmest Grækenland under administration på vigtige områder.   For at genopbygge tilliden til Grækenland skal de græske myndigheder ifølge finansministrenes udspil uden forsinkelse og senest 15. juli lovgive på følgende områder:   En strømlining af momssystemet og en udvidelse af skattegrundlaget.   En hurtig forbedring af pensionssystemets langsigtede bæredygtighed som led i en omfattende pensionsreform.   Sikre det nationale statistiske kontor, Elstat, fuld uafhængighed.   Sikre automatiske nedskæringer, hvis der sker afvigelser fra de ambitiøse budgetmål.   Inden 22. juli skal Grækenland have vedtaget disse tiltag:   En større opdatering af det civilretslige system, der kan sikre hurtigere og billigere afgørelser af tvister.   Indføre EU-regelsæt om genopretning og afvikling af banker senest inden for en uge med hjælp fra EU-Kommissionen.   Grækenland skal også styrke sit reformprogram med klare tidsplaner for lovgivning, implementering og milepæle undervejs på især disse områder:   Gennemføre ambitiøs pensionsreform senest i oktober 2015.   Gennemføre ambitiøs reform af handelslivet ifølge OECD-anbefalinger med en klar tidsplan.   Gennemføre privatisering af elnetværket, medmindre andre tiltag kan fremme konkurrencen lige så godt.   Gennemføre reformer på arbejdsmarkedet, blandt andet i forhold til kollektive afskedigelser.   Styrke den finansielle sektor blandt andet ved at tage hånd om forfaldne lån.   Desuden skal de græske myndigheder gøre følgende:   Udvikle et betydeligt større privatiseringsprogram under en styrket ledelse. Værdier for 50 milliarder euro skal overføres til en uafhængig fond, der vil stå for privatiseringen.   Modernisere og styrke den offentlige administration, der samtidig skal afpolitiseres og gøres billigere. Det skal ske med støtte fra EU-Kommissionen. Første forslag skal være klar 20. juli.   Give EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond adgang til i Athen at overvåge implementering af den aftalte politik. Regeringen skal også konsultere og have grønt lys fra de tre institutioner på alle relevante lovforslag i passende tid, før de fremsættes.   Den græske regering skal også rulle tiltag tilbage, der er besluttet i modstrid med en tidligere aftale fra 20. februar i år, medmindre andre tiltag kan udfylde hullet.   FAKTA: Tidsplan for aftale med Grækenland Tidsplanen er som følger:   13-15. juli skal det græske parlament vedtage hele gældsaftalen samt en lovpakke.   15. juli godkendes Grækenlands accept af aftalen i kredsen af kreditorer i Den Europæiske Centralbank (ECB), Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen. Derefter mødes finansministrene fra de 19 eurolande.   16.-17. juli godkender parlamenterne i de 18 andre eurolande aftalen med Grækenland.   Derefter kan forhandlingerne gå i gang om at færdigforhandle den ny tre-årige gældsaftale. Samtidig skal der laves lån, som bygger bro til Grækenlands tidligere gældsaftaler med ECB, IMF og EU.   20. juli forfalder to græske lån på sammenlagt 3,5 milliarder euro (26 milliarder kroner) til ECB. Grækenland undlod for nylig at tilbagebetale et lån fra IMF på 1,5 milliarder euro (11,25 milliarder kroner). Siden har IMF afvist at låne flere penge til Grækenland.   I januar i år skyldte Grækenland 2389 milliarder kroner. Heraf havde ECB, IMF og eurolandene et samlet udestående for 1687 milliarder kroner.   /ritzau/