Fremover bliver det muligt for de ældre borgere i fem af landets største kommuner at få ekstra hjemmehjælp mod betaling.
En forsøgsordning skal ifølge Politiken give København, Odense, Aarhus, Esbjerg og Randers kommuner mulighed for at sælge ekstraydelser ud over den hjemmehjælp, som man er visiteret til.
Dermed kan kommunerne tage konkurrencen op med private virksomheder. Og det er bemærkelsesværdigt under en borgerlig regering.
OPS - Få overblik her
Det mener Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole. Han forudser svære overvejelser for de involverede kommuner, der er presset på økonomien.
- Hvis kommunerne med den ene hånd skærer ned på de gratis ydelser og med den anden hånd begynder at sælge tilkøbsydelser, skaber det et dilemma i forhold til, om man kommer til at udhule kernevelfærden, siger han til avisen. LÆS OGSÅ: Organisationer: Konkurrence er godt Forsøget er tidligere gennemført i seks mindre kommuner, hvor interessen dog var begrænset. Ældresagen kender derfor godt til modellen, og er forbeholden overfor udviklingen. Ældresagen advarer Det er et godt initiativ, lyder det fra Bjarne Hastrup, direktør hos Ældresagen. Han ser dog flere problemer i det og understreger, at Ældresagen kommer til at følge forsøget nøje. - I princippet er det godt, da det giver nogle ekstra valgmuligheder. Men det kommer helt an på, hvordan man vil administrere det. Vi skal være sikre på, at man ikke benytter ordningen til yderligere at beskære hjemmehjælpen, siger han.Hastrup frygter, at nogle kommuner kan blive fristet til at reducere eller fjerne tildelte ydelser - eksempelvis en times rengøring om ugen - og i stedet gøre det til en tilkøbsydelse, som den ældre skal betale for.
- Derfor mener jeg, at tilkøbsydelserne aldrig kan være personlig pleje. Og at tilkøbsydelserne alene skal være noget praktisk bistand, som man ikke i forvejen tilbyder inden for hjemmehjælpen, siger han og giver vinduespudsning som eksempel. Direktøren opfordrer til, at der bliver defineret, hvad der er grundydelser i hjemmehjælpen. Så kan man klart skille grundydelser fra, hvad der kan være tilkøbsydelser. - Uanset om man gør det eller ej, vil vi meget nøje følge eksperimentet i kommunerne for at se, om der sker et kraftigt skred væk fra de almindelige visiterede gratisydelser over til, at mere og mere bliver betalingsydelser. Frank Jensen (S), der er overborgmester i København, forsikrer dog, at der ikke er tale om en genvej til mere brugerbetaling. - Det handler om at skabe mest mulig fleksibilitet for de ældre og ikke om at føre brugerbetaling ind ad bagdøren. Det er ikke et forsøg på at hente flere penge, men om at imødekomme de ældres behov for ydelser, der ligger langt ud over det, man har retskrav på, siger han til Politiken. Kommune om ekstra hjælp: Kun få ældre vil betale for det I Aalborg Kommune er der imidlertid ikke stor tro på, at ordningen med betalte ydelser i den kommunale hjemmepleje bliver en succes. Her viser erfaringerne nemlig, at efterspørgslen på den type hjælp er lille, forklarer rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Thomas Krarup (K). - Man har kørt et projekt, som viste, at det var en meget lille andel af de ældre, der faktisk ønskede at tilkøbe ekstraydelser, siger han. Thomas Krarup henviser til et forsøg i seks frikommuner, hvor interessen for betalt vinduespudsning, snerydning og lignende var begrænset. Desuden har private leverandører af hjemmepleje oplyst til Aalborg Kommune, at ekstraydelser såsom vinduespudsning kun udgør en "forsvindende lille" andel af deres omsætning. - Så der er altså nogle omkostninger ved at gå ind i sådan et forsøg. I øvrigt har man allerede i dag mulighed for at tilkøbe ydelser. Man kan bare ikke købe dem af kommunen, siger Thomas Krarup. Fredensborg, Fredericia, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg har som frikommuner allerede udbudt ekstra hjemmehjælp mod betaling. En evaluering fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, viste i juni 2016, at der faktisk var stor tilfredshed med ordningen hos de borgere, der havde benyttet den. Til gengæld var der ikke ret mange, der købte hjemmeplejens ekstra hjælp. I løbet af tre år blev der solgt cirka 950 ydelser til 200 borgere i hjemmeplejen. /ritzau/