Regeringen vil droppe udskældte besparelser på undervisning, uddannelse og kultur. Men først fra 2022.
Det fremgår af regeringens udspil til finanslov for 2019.
- Dansk økonomi er ved at være tilbage på sporet. Væksten er tilbage, beskæftigelsen er høj, og underskuddet på de offentlige finanser er reduceret. Der vil dog fortsat været et begrænset råderum til nye initiativer i 2020 og 2021, hedder det i udspillet til finansloven.
De næste tre år skal gymnasier, universiteter og museer fortsat spare omkring 800 millioner kroner om året med det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent.
Men fra 2022 vil regeringen føre alle pengene tilbage til de tre områder. Det vil sige 842 millioner kroner. De penge afsætter regeringen som en reserve på finanslovsforslaget for 2019.
Pengene skal sikre, at alle tre områder får midlerne igen.
- Regeringen sender dermed et klart signal om, at midlerne fra omprioriteringsbidraget på uddannelse, undervisning og kultur ikke skal anvendes til nye initiativer på andre områder, står der i forslaget.
Til DR siger finansminister Kristian Jensen (V):
- Det vil være sådan, at regeringen hvert år tager stilling til, hvordan pengene skal bruges. Er det gymnasierne, folkeskolen eller et andet område, der har brug for at få et løft? Det vælger man år for år, siger Kristian Jensen.
Idéen med omprioriteringsbidraget består i, at staten beholder en procentdel af pengene til eksempelvis kommuner, regioner eller uddannelsesinstitutioner. Dermed kan politikerne på Christiansborg hvert år fordele milliarderne til de områder, de ønsker.
Da Venstre indtog Statsministeriet i 2015, blev omprioriteringsbidraget udvidet til også at omfatte undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet. På det tidspunkt kørte dansk økonomi "på kanten", så regeringen var nødt til "at stramme op", forklarer Kristian Jensen.
- Nu kan vi se, at dansk økonomi er så stærk, at vi kan lade de midler blive på områderne, så vi stadig omprioriterer, men midlerne bliver inden for uddannelse, undervisning og kultur, siger han til DR.
Spørgsmål: Hvorfor først gøre det fra 2022 – hvorfor ikke allerede fra næste år?
- Det er sådan, at i 2020 og 2021, der betyder gamle forlig – for eksempel boligbeskatningsaftalen - at det økonomiske råderum er mindre, end vi er vant til. Derfor mener vi, at det er i 2022, vi kan sige, at vi lader pengene blive på området.
- Vi har også hørt fra branchen, at det, de har brug for, er en såkaldt udløbsdato, så de ved, hvornår pengene så at sige bliver på det enkelte område, siger Kristian Jensen til DR.
/ritzau/
