Det bliver lidt nemmere at være ung under 30 år på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Som del af finansloven er regeringen, Enhedslisten og SF enige om at ændre på reglerne, så rådighedsbeløbet for flere tusinde unge stiger, erfarer Ritzau.
Til gengæld kan det være, at færre unge vil være motiveret til at søge arbejde, når de får flere penge mellem hænderne. Det er i hvert fald forventningen fra parterne selv i forhold til nogle af de nye forslag, som indføres for at rette op på problemer i kontanthjælpsreformen.
Kontanthjælpssystemet var ellers sidste år igennem en større reform, der trådte i kraft 1. januar i år. Men ifølge Ritzaus oplysninger er der dog enighed om at ændre på flere regler for at opveje det, der bliver opfattet som problemer affødt reformen.
Unge, der har svært ved at betale høje boligudgifter, når de er på uddannelseshjælp og kontanthjælp, får nu særlig støtte. Den særlige støtte blev ellers med kontanthjælpsreformen reduceret til en midlertidig støtte i tre måneder for de 25-29 årige.
Nu bliver den midlertidige ordning afskaffet - og samtidig får unge under 25 år som noget nyt også mulighed for at få hjælp til at betale huslejen.
Det ventes at koste 30 millioner kroner i de næste tre år og 35 millioner kroner om året fra 2018 og frem. For 3100 helårspersoner vil det betyde, at de har 1000 kroner mere til rådighed om måneden.
Der er også bolighjælp på vej til par under 30 år med hjemmeboende børn. Parterne vil bruge 18 millioner kroner om året fra 2015 og frem på at øge indkomstgrænsen for boligsikring. Det ventes at betyde, at omkring 2700 forsøgerfamilier vil få øget deres rådighedsbeløb med 500 kroner om måneden.
Parterne er også enige om at afskaffe de lave satser for unge forsørgere på kontant- og uddannelseshjælp. I dag er den laveste forsørgersats til unge på uddannelseshjælp 5962 kroner om måneden. Den hæves til 8344 kroner.
Er man ung forsørger på kontanthjælp, hæves den laveste sats fra 7013 kroner til 9669 kroner om måneden.
Det er et forsøg på at gøre op med problemer i kontanthjælpsreformen, hvor nogle unge blev presset over på de lave ydelser, hvis deres samboende partner fik en højere ydelse eller kom i arbejde.
Forslaget ventes at koste 18 millioner kroner om året fra 2015 og frem. Og det vil betyde 1500 kroner mere i rådighedsbeløb om måneder for 1700 helårspersoner.
